
Lyt til Danskerbingo
Podcast af DR
Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen. Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang. Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Alle episoder
8 episoder
Så blev det Danskerbingos allersidste udsendelse. Vi har to af de helt store lytter-kanoner på besøg i studiet, nemlig Karry-James og Hestehviskeren Jon. Og så må vi efter en personlig hilsen fra Angélique Kidjo bevare jordforbindelsen ved at lede efter en lytter, der hader vores program. Vi får den længe ønskede jagerpilot igennem, afslører vores personlige højdepunkter og slutningen på bamsekrans-historien. Vi lover et brag af afslutning! Vi regner selv med at få det modsatte, men dagens første jagt er efter en dansker, der har haft en forfærdelig første arbejdsdag. Og så får vi to af vores allerbedste lyttere med i studiet. Karry-James får lov at levere sit livs bedste historie, og vi giver Jon en helt specifik "Jon-seddel", så han er garanteret et bingo. Det ser dog ud til, at han ikke bliver den eneste. Pelle Peter elsker Danskerbingo, og derfor har han overrasket os med en personlig hilsen fra sangerinden bag verdens bedste sang - Angélique Kidjo. Og så afslører vi vores egne personlige højdepunkter fra de sidste 4 år. Det er vigtigt for os at bevare jordforbindelsen, og vi snakker derfor med en lytter, der hader vores program så meget, at han går med ørepropper på arbejde. De skal til gengæld ud til vores næste indslag, hvor "Michael from Jamaica" leverer to fabelagtige Bob Marley-covernumre. Til slut trækker vi den aller-allersidste seddel - men hov alle sedlerne er byttet ud, og der står vi skal finde en jagerpilot. Et sort uopfyldt ønske. Går det mon i opfyldelse? Uanset hvad, skal I da lytte med for at få slutningen på bamsekran-historien. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Vi sender LIVE fra en UDSOLGT* Royal Arena! (*der var ingen billetter til salg). Men kvalitet er bedre end kvantitet, og som den eneste tilskuer har vi en af vores største fans Tattoo Ronnie med os på publikumsrækkerne. Tattoo Ronnie har en kæmpe tatovering af Danskerbingo på sin overarm, hvilket er lidt ærgerligt, når vi nu lukker ned. Vi leder derfor efter andre med dårligt timet tatoveringer. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og starter jagten efter en, der i et anfald af dårlig samvittighed har påført sig selv en skade, fordi de har været skyld i, at en anden har fået den. Asger må spise en lige så stærk chili, som han gav sin søn. Og Peter må drikke kaffe brygget på afkalker-vand, som han serverede for en kunde. Vi hiver en tilfældig gæst op på scenen for at starte en jagt. Det bliver en tilskuer ved navn Ronnie, der bestemmer, at vi skal lede efter forbandede lyttere, fordi han selv har en cykelparkerings-forbandelse over sig, som han kobler sammen med et terrorangreb og en død mand. Endelig imødekommer vi to store lytterønsker. Vi åbner nemlig helt eksklusiv for skriftestolen og lader jer gå til bekendelse med de løgnehistorier, der er blevet fortalt i programmet i årenes løb. Og Så leder vi efter nogen, der er kommet i problemer pga. Danskerbingo. Vi slutter programmet af med de allersidste "Argumenter mod kæledyr." Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Vi har fundet Bjørne Corydons adoptivfar - og vores måske mest trofaste lytter. Herudover hylder vi en af dem, der har fodret Bjørne temmelig gavmildt med sedler, men også en, der aldrig fik en seddel igennem. Vi runder af med en omgang 'Name off', med navne vi aldrig har hørt før, og "det værste, jeg kan forestille mig. Det bliver lytteren Hansen, der kun har misset 12 udsendelser, som bliver Bjørnes nye ejer. Men før vi giver ham væk, skal han bruges flittigt, og derfor skal vi lede efter en, der har taget en dårlig beslutning på en andens vegne. Som da Mads' mor besluttede, han skulle gå til pigekor i et år. En meget gavmild seddel-bidrager Lasse aka Revisorladen får lov at komme med sit ultimative bud på en seddel, hvilket resulterer i historien om, hvordan Kathrine aldrig nogensinde vil blive tilgivet af sin svigermor. Men vi elsker alle vores lyttere, og derfor skal vi også have en lytter igennem, der aldrig har fået en seddel med i programmet. Philip starter jagten på en, der hader at snakke med mennesker, men er tvunget til det på job. Derfor får vi os en snak med kundehaderen Alexander og vagabonden Løvenkranz. En glæde, man aldrig kan tage fra os, er navne, vi aldrig har hørt før. Derfor får vi den ultimative navne-dyst med deltagerne Rage, Younes, Cyril, Ege, Eimi, og Nike. Vi slutter af med den allersidste omgang "det værste, jeg kan forestille mig". Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Vores DM's bugner af tilbud... til Bjørne Corydon. Men er det gennemtænkt? Ved I egentlig, hvor stor han er? Har I hjerterum nok til vores kæmpe bjørn? For at undgå scenariet får vi nogle skrækhistorier igennem. Det bliver til fortællingerne om den kvarte ko og den alt for store båd. Bjørne Corydon er i rigtig flytte humør og får os til at lede efter en, der har flyttet alle deres møbler ind det forkerte sted. Emma flytter op på en elevatorløs 7. sal og ender med at sove der to gange før, hun flytter ind hos kæresten. Jacobs ven har et lidt ærgerligt fællesskab med den afdøde russiske komponist Pjotr Tjajkovskij. Derfor leder vi efter andre, der også har noget til fælles med en historisk person. Klaus har tænder som Dirch Passer, og Tobias stammer lige som Churchill. Vi siger farvel til legenden Nicklas fra Budding på 17 år i dag, som har været en kæmpe leverandør af indhold til programmet, og han får lov til at sætte én allersidste jagt i gang: Nogen der troede, at de blev forgiftet, men kun slog sig pga. panikken. Det har Belinda prøvet, dengang hun troede, at hun havde slugt et knæklys. Nyhedsbingo går lytternes vej, og vi skal på jagt efter nogen, der har sendt den helt forkerte besked til ledelsen. Clara og hendes kollega fik via en automatisk viderestilling sendt en uheldig mail om en praktikant til ledelsen. Vi skal også lige nå at finde folk, der hedder det samme som farlige dyr. Og slutter af med ugens værste tidspunkt for allersidste gang. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Bjørne Corydon skal bortadopteres, og I skal hjælpe os med at finde det rette hjem. Vi bliver lidt i den sørgelige genre og skal høre historier om folk, der burde have været døde og andre med paradoksale diagnoser. Men frygt ej, vi slutter af på en high med en dobbelt-banjo i det aller sidste spil "Omvendt bingo". Vi lægger ud med at få jeres bedste bud på hvem, der skal adoptere vores kære Bjørne Corydon. I den anledning leder vi også efter nogen, der har givet noget væk til den helt forkerte. Som Alexander, hvis ekskæreste solgte hans kostbare arvestykke. Bjørne Corydon føler sig måske lidt forsømt, og derfor får han os til at lede efter nogen, der har glemt deres barns fødselsdag. Vi snakker med en far til 13, og en pige, der på trods af at dele fødselsdag med sin søster, blev overset. Vi skal hylde vores bedste lyttere, og en af dem er Tangmanden Simon, der har sendt over 100 bud på sedler til os. Derfor får han lov at komme med sit ultimative bud og starter en jagt efter nogen, der burde være død. Det bliver til historien om en jernplade i hovedet og en voldsom faldskærmsulykke. Vi forsætter lidt i samme genre og leder efter danskere med modstridende diagnoser. Til nyhedsinspireret bingo bestemmer Nanna Nørgaard, at vi skal lede efter nogen, der er blevet forhindret i at sige noget pga. en anden persons tilstedeværelse. Og så slutter vi af med det allersidste spin omvendt bingo nogensinde, der giver os en dobbelt-banjo. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Prøv gratis i 60 dage
99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned