Den grønne kode

It-organisationerne og de digitale industrier er måske ikke det første man tænker på, når snakken falder på grøn omstilling. Men selvom landbrug, shipping, byggebranche osv. måske er mere oplagte industrier at tænke på, så er der stadig en række ting man kan gøre som it-organisation, hvis man gerne vil i en grønnere retning. I dette afsnit søger vi hjælp i konsulentbranchen og mere specifikt hos Sif Neldeborg fra Devoteam. Sif har været med siden IT-branchen trådte nogle af sine første spæde grønne skridt, og har arbejdet målrettet på, hvordan den grønne dagsorden kan blive et aktiv for it-organisationer. Vi får nogle rigtig gode bud i dette afsnit, hvor vi har besøg af Sif Neldeborg, som er Management Consultant med speciale i bæredygtig omstilling - eller 'sustainability enabled by Digital', som de kalder det i Devoteam. Samtalen bevæger sig fra det historiske – over diskurser, konkurrerende dagsordner, rapportering – til praktiske greb, der kan hjælpe it-organisationer i en grønnere retning. Lyt med til en hyggelig samtale som forhåbentlig kan inspirere til konkrete tiltag og klimahandling. Afsnittet er samtidig det sidste i sæson 1 af Den grønne kode. Vi genoptager de faglige snakke om ‘Twin Transition’ i efteråret 2024.

Datacentrene er fundamentet under vores stadigt stigende forbrug af digitale ydelser. Med et i forvejen massivt og hastigt voksende forbrug af disse ydelser, er datacenterindustrien også udråbt til at kunne blive en af de helt store klimabyrder på globalt plan. Det massive energiforbrug har imidlertid været på radaren hos datacenterudbyderne i lang tid, hvor man løbende har arbejdet for at optimere sin Power Usage Efficiency (PUE), optimere andelen af vedvarende energi (REF) og genanvende overskydende varme (ERF). Men der er noget vej endnu, hvis ikke datacentre skal udvikle sig til en af fremtidens store klimabyrder. Heldigvis har ekspert i netop datacentre – men også generelt opgørelse af såkaldt “Carbon Impact” af digitale produkter – Thomas Mardahl, sagt ja til at lægge vejen forbi Den grønne kode. Thomas kan fortælle om, hvordan han både er endt med at stifte sin egen virksomhed, Rejoose, som arbejder med metrikker og analyse af CO2-belastning fra ICT, over denne virksomheds bidrag i GreenCOM-projektet og helt ned til Bruxelles, hvor Thomas rådgiver i forhold til EU’s Code of Conduct. Thomas holder også oplæg på konferencen, Grøn IT i den offentlige sektor, 18. juni 2024 - læs mere om arrangementet her: https://tilmeld.kl.dk/groenitidenoffentligesektor-3710

Det lyder måske simpelt, men det er lidt af et puslespil, når man skal vurdere klimabelastningen af digitale løsninger i et såkaldt end-to-end-perspektiv. Dels skal vi have alle trin med – altså fra brugerens klient (mobil, tablet, laptop...), gennem infrastruktur, processerne i datacenteret, tilbage gennem infrastruktur til visning i klienten – og dels skal man afgrænse det aktuelle system og dets belastning i alle dele af førnævnte kæde. Ikke desto mindre er det visionen for det danske innovationsprojekt, GreenCOM, som består af i alt 24 forskellige virksomheder og aktører. Vi har været så privilegerede at få besøg af professor, Leif Katsuo Oxenløwe, som leder projektet ligesom han til dagligt står i spidsen for DTU’s Institut for Elektroteknologi og Fotonik. Sammen dykker vi ned i både de grønne løsninger, som de digitale teknologier tilbyder, ligesom vi dykker ned i GreenCOM-projektet, elektronik i forhold til fotonik og industriens interesse. Læs mere om GreenCOM-projektet her: https://greencom.dtu.dk/

Hvordan er det muligt at bruge en energiintensiv teknologi som de store sprogmodeller – og samtidig tænke på klimaet? Det har jeg inviteret data scientist, Kasper Groes Ludvigsen, ind i studiet for at drøfte. Kasper har i den senere tid turneret Danmark rundt med budskaber om, hvordan vi i første omgang kan anvende kunstig intelligens / de store sprogmodeller på en mere energibevidst måde. Vi afprøver den optimistiske vinkel på, hvordan kunstig intelligens kan balancere imellem rollerne som fremtidens måske mest kritiske digitale værktøj og energiintensiv teknologi. I løbet af afsnittet henvises til forskellige artikler og studier. Du finder henvisningerne her: *Hugging Face / Er et online AI-community, hvor du kan finde en lang række predefinerede modeller, datasæt m.m. (https://huggingface.co/) *Artiklen nævnt I dette afsnit er: Luccioni et.al. ” Power Hungry Processing: Watts Driving the Cost of AI Deployment?” (https://arxiv.org/abs/2311.16863) *Den omtalte undersøgelse fra Københavns Universitet er præsenteret her: https://di.ku.dk/nyheder/2023/hvad-kan-vi-goere-ved-ais-stigende-co2-aftryk/

Anvendelsen af kunstig intelligens og de store sprogmodeller udbredes med stor hast – bedst kendt i form af produktet ChatGPT. De såkaldte chatbots bruges til alt fra forretningsunderstøttelse til leg og sjov, når der skal skrives selskabssange. Store sprogmodeller er dog også berygtet for at kræve store ressourcer i form af såvel vand som strøm, når de scanner internettet for input til de svar der skal genereres mere eller mindre øjeblikkeligt. Vi har inviteret professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Thomas Troels Hildebrandt, til at åbne lidt op for maskinrummet under de store sprogmodeller, så vi kan blive klogere på, hvor mange ressourcer det egentlig koster at benytte kunstig intelligens.