
K-Live
Podcast by DR
K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.
Start 7 days free trial
99,00 kr. / month after trial.Cancel anytime.
All episodes
191 episodes
Vi fortsætter rejsen ind i musikkens sprogunivers, når flere og flere danske musikere skifter fra engelsk til dansk, men hvorfor sker det netop nu? Vi spørger forsker i populærmusik Henrik Smith-Sivertsen, hvad der ligger bag skiftet. Vi får også besøg af 2 af dem, det hele handler om, forsangere fra 2 danske bands som har skiftet engelsk ud med dansk, de fortæller, hvad det har betydet for deres musik. Medvirkende: Henrik Smith-Sivertsen, forsker i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek Marie Bach Hansen, skuespiller i Reservatet Ingeborg Topsøe, Manuskriptforfatter til Reservatet Jesper Hansen, ejer og stifter af Vinylbutikken Soundstation Julius Amdisen, forsanger i KIND MOD KIND Silas Bjerregaard, forsanger i Turboweekend Vært: Louise Reumert. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

I årets Eurovision er 62 procent af sangene helt eller delvist på andre sprog end engelsk. Sidste år var det 49 procent. Noget er i gang - også herhjemme, hvor flere og flere danske musikere dropper engelsk og synger på eget sprog. Er det bare en trend - eller udtryk for en ny kulturel selvbevidsthed i europæisk popmusik? Vi dykker ned i sprogets rolle i den musik vi hører. Vi fejrer også 90-års jubilæum med Cirkusrevyen, når Anmelderne tager pulsen på årets forestilling på Bakken. Medvirkende: Lisanne Wilken, Eurovision-ekspert og ph.d.-programleder, Institut for Kultur og Samfund - Europastudier, Aarhus Universitet. Henrik Qvortrup ; politisk analytiker og vært på mediepodcasten 'Q&CO' hos B.T. Adnan al-Adhami ; journalist, satiriker og vært på DRs satirepodcast 'Genvej'. Vært: Louise Reumert. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Når castere skal finde realitydeltagere, leder de efter nogen, som ikke selv ville have meldt sig. K-live får besøg af casteren på datingprogrammet Bachelorette og af Tobias Hamann, som startede sin karriere i tv. Og så undersøger vi, hvordan kunstige negle har udviklet sig fra at være en underklassemarkør til et statussymbol og ser den første DFI-støttede film på YouTube. Medvirkende: Ingebeth Drost; caster, Tobias Hamann; kogebogsforfatter og influencer, Julia Lahme; trendforsker, Søren Peter Langkjær; filminstruktør, Sebastian Gjerding; journalist på Dagbladet Information og Sune Roland, adm. Direktør for Strong Productions. Vært: Jesper Dein. Producer: Sarah Randeris. Redaktør: Lasse Lauridsen.

For mange deltagere er realityprogrammer ikke bare en jagt på kærlighed og en præmie, men også et skridt på vejen mod en karriere som influencere og værter. K-live undersøger professionaliseringen af reality i premiereugen på TV 2's datingprogram Bachelorette. Og så taler Parnasset og Karen Secher om tavshedsklausuler, som spiller en stor rolle i forskellige verserende amerikanske retssager, der vækker opsigt i hele verden. Medvirkende: Mads Møller Tommerup Andersen; adjunkt ved Københavns Universitet, Line Miller; forlagschef, Johan Klint Sandberg; instruktør og Michael Schøt; komiker. Vært: Jesper Dein. Producer: Sarah Randeris. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Når Folketinget på torsdag skal førstebehandle hele to forslag til ny sproglov, er det fordi der er kommet for meget udenlandsk ind i det danske sprog. Både DF og De konservative vil med deres forslag begrænse brugen af især engelske ord og finde danske alternativer. Bagved ligger også debatten om Dansk Sprognævns rolle. Hvor nævnet i dag registrerer danskernes sprogbrug, vil forslagsstillerne have nævnet til at tage en mere opdragende rolle, når det gælder danskernes sprogbrug. Vi debatterer lovforslag og sprog med Pia Kjærsgaard (DF) og Kim Valentin (V), og så undersøger vi, hvordan andre lande former deres sprog og politik omkring det. Vært: Gustav Hagild. Producer: Thomas Holmby Hansen. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Start 7 days free trial
99,00 kr. / month after trial.Cancel anytime.
Exclusive podcasts
Ad free
Non-Podimo podcasts
Audiobooks
20 hours / month