Leonard Cohen - Closing Time
Podcast by DR
I år er det 50 år siden at den canadiske mestersangskriver, forfatter og poet albumdebuterede med "Songs of Leonard Cohen". I alt nåede Cohen at udgiv...
Start 7 days free trial
After trial, only 79,00 kr. / month.Cancel anytime.
All episodes
5 episodesCohen var på mange måder "sangskrivernes sangskriver", idet han i de første mange år af karrieren var uhyre anerkendt og respekteret hos sine musikkollegaer, mens det store folkelige gennembrud lod vente på sig. Det kom først i slutningen af 1980erne og siden fortsatte Cohens popularitet med at stige verden over samtidig med, at flere og flere sangere fortolkede hans sange. I det femte og sidste afsnit i podcastserien om Cohen skal vi møde den unge, danske sangerinde og sangskriver Katinka Bjerregaard, der er stor beundrer og kender af Cohen. Vi skal høre, hvad en helt ung sangerinde på 26 år kan bruge Cohen til professionelt og privat, og så skal vi høre hvad andre danske og udenlandske musikkollegaer har kunnet bruge manden og hans musik til gennem årene. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
Efter en pause på 15 år vendte Leonard Cohen som 73-årig pludselig tilbage på alverdens koncertscener, da han i 2008 påbegyndte en ny verdensturné. Turneén blev et sandt triumftog og fortsatte nærmest uafbrudt de følgende fem år. Det bemærkelsesværdige livecomeback blev fulgt op af hele tre livealbum og tre helt nye studiealbum, hvoraf det sidste udkom blot tre uger inden Cohens død den 7. november 2016. I det her fjerde afsnit i tema-serien om Cohen sætter vi fokus på mandens sidste 8 år, hvor han var mere aktiv end måske nogensinde før. Gæsten er digter, forfatter, kulturjournalist og Cohen-oversætter Bo Green Jensen. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
De store verdensstjerner - og især de store rockstjerner - har ry for at være nogle selvoptagede superkrukker, der altid kommer for sent og er umulige at interviewe og have en personlig relation til. Til trods for sin stjernestatus var Leonard Cohen det stik modsatte lyder det samlet fra de mennesker, der kendte ham og arbejdede sammen med ham. I stedet fremstod han som en varm, eftertænksom og nærmest ydmyg person, der tog sig tid til de folk han mødte. I dette afsnit skal vi møde nogle af de danskere som nåede at møde Cohen, interviewe ham eller på anden måde komme tæt ind på livet af ham. Mød blandt andre Bo Green Jensen, Klaus Lynggaard, Jarl-Friis Mikkelsen og hør historien om Mette Fugls forhold til Cohen i 1980'erne. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
Tilbage i 2004 udkom albummet "På Danske Læber", hvor en lang række prominente danske sangere og musikere fortolkede Cohens sange på dansk. Teksterne var oversat af Anders Dohn, sangene blev produceret af Nikolaj Nørlund og albummet fik rigtig flotte anmeldelser. Projektet modtog dog også en del kritik fra Cohen fans, der ikke mente, at man kunne oversætte Cohens sange til dansk, når mandens tekster jo selv stod så stærkt og nærmest havde guddommelig status. Men publikum var vilde med det og albummet solgte over 40.000 eksemplarer. Her i 2017 genoptog Nikolaj Nørlund projektet, hvor han samlede et nyt hold af Cohen fortolkere, der optrådte ved tre meget roste koncerter rundt i landet. I denne udsendelse dykker vi ned i det at arbejde med Cohen på dansk og hører hele historien om "På Danske Læber". Gæst er Nikolaj Nørlund. Vært og tilrettelægger er Mikkel Falk Møller.
Da Leonard Cohen i 1967 udgiver sit debutalbum står det ikke ligefrem hugget i granit, at manden senere hen skal blive en af de største sangskrivere og koncertkunstnere nogensinde. Cohen er en voksen mand på 33 år, da han album debuterer, sangene er dystre og vemodige og sceneskrækken er så voldsom,at han må afbryde flere koncerter i karrierens begyndelse. I den første udsendelse i denne tema-serie om Cohen sætter vi fokus på de unge år og den første del af karrieren, hvor vi også kommer ind på Cohens forfatterskab, baggrund og opvækst. Vært er Mikkel Falk Møller og gæsten er forfatter, digter, musikkritiker og Cohen ekspert Klaus Lynggaard.
Available everywhere
Listen to Podimo on your phone, tablet, computer or car!
A universe of audio entertainment
Thousands of audiobooks and exclusive podcasts
No ads
Don't waste time listening to ad breaks when listening to Podimo's content.
Start 7 days free trial
After trial, only 79,00 kr. / month.Cancel anytime.
Exclusive podcasts
Ad free
Non-Podimo podcasts
Audiobooks
20 hours / month