Ole Hartling - Livet er altid nyt - også efter et tab

Jesper Stein - Dem, der elsker os mest, er dem, der sårer os dybest

Dem der elsker os allermest, er dem, der sårer os dybest". Ordene er forfatter Jesper Steins. Det handler om, at forholdet til vores forældre sjældent er sort-hvidt, og at vi ofte må bære kærlighed og svigt på én gang. Selv har Jesper Stein måtte forholde sig til sin mor. "Det er det mest paradoksale, vi overhovedet møder i tilværelsen: At dem, der elsker os allermest, er dem, der sårer os dybest. Det kan vi kun komme videre med, hvis vi kan rumme de to ting samtidig", siger han.  Samtalen med kriminalforfatteren kommer også ind på - At se håb blandt de værste kriminelle - Et bestemt nej til at tro på efterlivet - og så alligevel... - Et år med alkoholbehandling, dødsfald og skilsmisse Præst i programmet er Esben Rom Ejsbøl Christensen, vært er Rasmus Birkerod

Tidligere topchef Alfred Josefsen - Håb er ikke en strategi

- DET HANDLER IKKE OM, AT LIVET SKAL GÅ HURTIGST MULIGT  Alfred Josefsen er forfatter, tidligere topchef i Irma og nu medstifter af den nye butikskæde Alma. I Maries Rum deler han sit blik på livet, døden og de erfaringer, der har formet ham – også da en nær ven døde alt for tidligt. - En Gud findes ikke i mit univers, fastslår Josefsen, som derfor heller ikke beder, når han for eksempel møder sorg i livet.  - Bønnen er i min optik inden for strategien håb, og håb er for mig at se ikke en strategi. Håb er for mig en inaktiv størrelse. Jeg hylder meget mere, at man selv må tage ansvaret for de ting, man støder ind i. Programmets præst, Søren Fahnøe, mener derimod, at håbet også kan være en motivationsfaktor. Mød dem i en samtale også om: – Langsommelighed som livsværdi – Tro, håb og døden – når lyset slukkes – Josefsen: "Hierarkier er noget fanden har skabt”

Ole Hartling - Livet er altid nyt - også efter et tab

LIVET ER ALTID NYT - OGSÅ NÅR DU LIGE HAR MISTET. Den tilgang til livet er  rettesnor for Ole Hartling. Han fortæller, hvordan han har været i stand til at tage imod kærligheden igen - selv efter at have mistet sine to første ægtefæller, som døde fra ham.  - Jeg har ikke været ked af livet. Og når kvinder bliver sat på min vej – sådan har jeg oplevet det alle gange – så ville det være forkert ikke at tage imod den kærlighedsgave, som det er, siger den i dag 79-årige Ole Hartling, overlæge, forsker og tidligere formand for Etisk Råd. Hartling, der er søn af tidligere statsminister Poul Hartling, har i årtier præget debatten om aktiv dødshjælp. Det præger også denne episode, hvor vi også taler om: – Aktiv dødshjælp og retten til at være til besvær. – Kærlighedens magt og magtesløshed – Håbet om en bevidsthed efter døden

Peter Øvig Knudsen - Når vi tror, vi ejer sandheden

FORFATTER PETER ØVIG KNUDSEN - når vi tror, vi ejer sandheden.  I dette afsnit taler vi blandt andet om Blekingegadebanden – og om, hvad der sker med os mennesker, når vi tror, vi har fundet sandheden. Politisk såvel som religiøst. – Hvis folk har fundet sandheden og dyrker den – og måske gør det i et fællesskab – så har de fået en identitet, man kan hvile trygt i. For tvivlen kræver, at man undersøger og tager stilling. At være overbevist om en bestemt sandhed er derimod en hvileposition, siger Peter Øvig Knudsen med henvisning til den idealisme, der prægede Blekingegadebandens medlemmer. En mekanisme vi også kender fra troens verden, mener præst Anna Helleberg Kluge. Der er altid en fare, når man mener, man har fundet Sandheden med stort S. Hver eneste gang man tror det, bør man lige tjekke sine skyklapper – for så er der nuancer, man ikke ser. Bibelen er fuld af mennesker med tvivlens nådegave. PRÆST: Anna Helleberg Kluge VÆRT: Rasmus Birkerod

Jonas Risvig - Jeg ville flygte, men hvorhen?

FILMINSTRUKTØR Jonas Risvig fortæller ærligt om den forbudte tanke, der opstod, da hans kæreste fik konstateret sklerose: Jeg ville flygte, men hvorhen? Jeg var 23 år og tænkte: Kan man gå nu? Ville folk forstå, at det her var for stort for mig at bære? Tankerne var for skamfulde til at dele med nogen, Jonas Risvig var alene om frygten og skammen og et livsvilkår, der var overvældende.  Han valgte at blive, og det er han taknemmelig for i dag.