Min tone i livet

Min tone i livet: Trinelise Væring - Monica Zetterlund & Bill Evans, Come Rain Or Come Shine

8 min · 5. feb. 2020
episode Min tone i livet: Trinelise Væring - Monica Zetterlund & Bill Evans, Come Rain Or Come Shine cover

Beskrivelse

Sanger og sangskriver Trinelise Væring har engang strikket en sweater til sin mand, hvori hun indbroderede noderne til jazzstandarden "Come Rain Or Come Shine". Noget af en kærlighedserklæring! Monica Zetterlund og Bill Evans' udgave af "Come Rain Or Come Shine" har fulgt Trinelise og hendes mand siden deres første møde, og Zetterlunds vokal har haft stor betydning for Trinelises løbebane som sangerinde. Selv visheden om, at personen Monica Zetterlund måske ikke var det store menneske, Trinelise troede, har ikke gjort glæden ved nummeret mindre. "Den rækker ud over sin tid, måske fordi den har det der cool udtryk. Den lyd - den dør aldrig." Trinelise Væring er aktuel med podcasten Værings Værksted [https://www.vaering.com/podcast-vaerings-vaerksted/], hvor hun fortæller om arbejdet med albummet Du går ind ad en dør (2018) - fra de første skitser til den færdige indspilning. Monica Zetterlund og Bill Evans' udgave af "Come Rain Or Come Shine" findes på albummet Waltz for Debby (1964). Foto: Tuala Hjarnø Varighed: 8:04

Kommentarer

0

Vær den første til å kommentere

Registrer deg nå og bli medlem av Min tone i livet sitt community!

Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden. · Avslutt når som helst.

  • Eksklusive podkaster
  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Gratis podkaster

Alle episoder

146 Episoder

episode Min tone i livet: Hanne Boel - Dionne Warwick, The Windows of the World cover

Min tone i livet: Hanne Boel - Dionne Warwick, The Windows of the World

Hanne Boel har altid haft en forkærlighed for melankolsk musik. Det startede med det allerførste album i Hannes helt egen pladesamling - en LP med Dionne Warwicks største hits, som Hanne fik i gave som 10-årig. Sidste nummer på side 2 var ikke en sang, der for alvor fik jublen til at bryde ud, når Hanne spillede den for andre. Men det gjorde stort indtryk på Hanne, når hun hørte Dionne Warwick fremføre Burt Bacharach og Hal Davids sang om "The Windows of the World", der så ofte er dækket af regn. Hanne Boel er aktuel med sin version af Roberta Flacks evergreen "Killing Me Softly With His Song" [https://open.spotify.com/track/0qwJuyZWvokFRiXRVFQLGC?si=a8678f083ade41c9]. Den er første singleudspil fra albummet "Norwegian Recordings", der udkommer i slutningen af januar 2024, og som baserer sig på liveoptagelser fra en turné i Norge, hvor Hanne Boel var flankeret af guitaristerne Jens Runge og Jakob Funch. Foto: Søren Rønholdt Varighed: 7:24

7. des. 20237 min
episode Min tone i livet: Fantasillion - Queen & David Bowie, Under Pressure cover

Min tone i livet: Fantasillion - Queen & David Bowie, Under Pressure

Kim Glad Wagner er en erfaren herre på den danske musikscene, der netop har udgivet sit debutalbum under navnet Fantasillion. Et alias, der er synonym med stærkt iørefaldende popmusik et farverigt sted mellem retro og nutidighed og med sans for den gode melodi. I Kims musikalske inspirationskasse er Queen altid at finde. Og særligt David Bowie-samarbejdet "Under Pressure" (1982) har han et nært forhold til. Sangen er et verdenshit, og millioner af mennesker har forhold til den. Alligevel føler Kim, at "Under Pressure" er "hans sang". Fantasillions debutalbum Attention Junkie Monkey [https://open.spotify.com/album/1G5EuPhdN5zevM8KwZo9XZ?si=PjQVXLxUSGCAoOejfA3JYA] byder på 10 yderst velkomponerede og -arrangerede sange, heriblandt den musikalske love story "Century" [https://www.youtube.com/watch?v=tPWmeCR7BAo]. Varighed: 5:06 Foto: Daniel Buchwald

6. sep. 20235 min
episode Min tone i livet: Jonas Hjorth Andersen - Jakob Bro, Heroines (Variation) cover

Min tone i livet: Jonas Hjorth Andersen - Jakob Bro, Heroines (Variation)

Jonas Hjorth Andersen var som ung soldat udsendt til Afghanistan. Da han vendte hjem til Danmark, var det med ar på sjælen og et sind inficeret af mørke.  På vej tilbage til lyset stødte han på guitaristen Jakob Bros smukke "Heroines (Variation)", et stykke instrumentalmusik, hvis langsomme eftertænksomhed fik Jonas til at føle sig gen- og anerkendt. Jonas Hjorth Andersen var en af de medvirkende i Reumert-præmierede teaterforestilling My Deer Hunter [https://teater-v.dk/performance/my-deer-hunter/] og arbejder i dag med skadede veteraner i Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt. "Heroines" findes i to udgaver på Jakob Bros album Streams (2016) - den ene med Joey Baron og Thomas Morgan på henholdsvis trommer og bas, den anden med Jakob Bro alene på guitar. Varighed: 7:03

14. juni 20237 min