øjeblikke i evigheden

REJSEN RUNDT OM JORDEN MED NIPPON REEFER Det længste væk hjemmefra, jeg havde været før denne tur, var Flensborg. Det var også første gang jeg skulle prøve at flyve med (store) fly, dermed også første gang jeg, skulle igennem en lufthavn. Det var op alle måder en ny oplevelse, jeg skulle ud på denne dag i juni 1977. En rejse med skib jorden rundt med køleskibet “Nippon Reefer”. Per læser afsnittet “En dannelsesrejse” > Fakta om Nippon Reefer [https://perpalmkvist.dk/fakta-om-nippon-reefer/] Jeg havde min trofaste Martin-guitar med i den store lyseblå transportkasse. Jeg var uvidende om, at så stor en ting kunne man ikke have med i flyet. Men tiden var en anden, og en hjælpsom stewardesse fandt en plads til den. Så jeg hurtigt kunne komme ned og sidde. Vi kunne tænde vores piber med “Rød Orlik”, når vi var lettet. DEN FØRSTE TUR OVER ATLANTEN BELGIEN – CANADA – PANAMA Flyveturen til Bruxelles gik hurtigt, og det var busturen til til havnen i Antwerpen også. Snart var vi sejlet ud i Atlanten med kurs mod Canada med et læs John Deer traktorer. I mit første brev til Vivi [https://perpalmkvist.dk/fakta-bag-siderne/fakta-foerste-brev-fra-per-til-vivi/] skriver jeg: Nippon Reefer [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0015-scaled-e1721742580749-683x1024.jpg]Nippon Reefer Et kig ned på to skibe. der synes små sammenlignet med Nippon [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0016-1024x683.jpg]Kig ned på to skibe fra store Nippon Reefer Nippon var kommet fra Equador med bananer [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0017-1024x683.jpg]Losser bananer fra Equador Antwerpen, som den så ud i 1977 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0018-scaled-e1721751433665-1024x683.jpg]Antwerpen, som den så ud i 1977 > Ombord har vi al den luksus man overhovedet kan ønske sig: Svømmebassin, vanedannende varmt vand og elektricitet. lokalradio, der sender musik døgnet rundt . biograf (i torsdags så vi “Ørneborgen” og i søndags så vi “Manden der faldt ned på jorden” med David Bowie), kaffe og kage alle døgnets 24 timer, diverse spil (Skak, ludo etc), TV, bibliotek og måltiderne! Om morgenen får vi spejlæg, blødkogte æg, havregryn, corn flakes, ost., pølse, syltetøj, franskbrød, friskbagte rundstykker og selvfølgelig kaffe og te. Bemærk hvordan der næsten ikke er punktummer! Det var helt tydeligt overvældende. på den fede måde for den unge Per…. Hvad angår arbejdsdagen var jeg noget mere kortfattet: > Jeg bliver vækket om morgenen, ved at de fra broen ringer ned til mig, og venligt oplyser mig om, at klokken er 6:00. Jeg har så en halv time til at komme i bad, børst tænder o.s.v.. Kl 6:30 begynder jeg at gøre rent i skolestuen, og derefter dækker jeg bord og gør rent i elevmessen. …. Kl 8:00 spiser vi morgenmad, 8:40-10:00 har vi teoriundervisning, 10:00-10:15 drikker vi formiddagskaffe og derefter har vi arbejde på dækket til kl 12:00 hvor vi spiser frokost. Fra 13:00 – 15:30 arbejder vi igen på dækket. RØDT RUSTBANKERI VAR HVERDAG Det mest almindelige dæks-arbejde var at “banke rust”. Det betyder at man fjerne den rust, der er dannet. Defter maler man med en særlig maling, som undertrykker rusten og til sidst kommer den “normale” farve maling på. På Nippon Reefer var den rød – som på alle de andre skibe fra vores rederi J. Lauritzen. Det var temmelig varmt, når vi sejlede i troperne, for her var typisk 35 grader varmt i skyggen. Bengt banker også rust [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0041-scaled-e1721752494453-683x1024.jpg]Bengt banker også rust Anders banker rust [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0040-scaled-e1721752460472-683x1024.jpg]Anders banker rust EN NY VERDEN ÅBNER SIG Vi kom frem til Canada i slutningen af juni, og da vi ikke var færdige med at losse lasten inden juni var slut, havde vi fri d. 1. juli pga Canadas nationaldag. Bengt, Anders og jeg skyndte os i land, for at opleve en helt ny verden: På fødevaremarked for første gang [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0024-1024x683.jpg]På fødevaremarked for første gang St John i Canada [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0023-1024x683.jpg]St John i Canada St John Canada 1977 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0022-scaled-e1721751668298-683x1024.jpg]St John Canada 1977 St John Canada 1977 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0021-scaled-e1721751635943-1024x683.jpg]St John Canada 1977 LODSEN HJALP OS IND OG UD Inden vi anløb Canada kom lodsen ombord. Og da vi skulle derfra kom Lodsen igen. Lodsen er en særligt uddannet sømand, som kender det lokale farvand godt. I Danmark hjælper Lodserne eksempelvis store tankskibe gennem Storebæl. Det var godt at lodsen kunne hjælpe vores skib, for det kraftigste tidevand i verdenen er netop her. Tidevand betyder at vandet stiger eller falder, i takt med at månen bevæger sig rundt om jorden. I Danmark har vi i de fleste farvande kun ca. 30 cm forskal mellem højvande og lavvande. I Vadehavet kan der være op til 2 meter. Da vi havde de mange ødelæggelser under østenstormen i 2023 vandstanden ved Falster oppe på godt to meter over daglig vandstand. 1 I byen St Martins, hvor vi lå, kan tidevandsforskellen være op til 16 meter! Det første man ser når man kommer til et nyt land er lodsen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0019-scaled-e1721751473544-683x1024.jpg]Lodsen kommer ombord Så stor er tidevandsforskellen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0026-1024x683.jpg]Så stor er tidevandsforskellen Nippon når det er ebbe [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0025-1024x683.jpg]Nippon når det er ebbe MOD DET CARIBISKE HAV MED DELFINER OG FLYVEFISK Trods tidevandsvanskeligheder kom vi sydpå, forbi østkysten af USA. Da vi var mellem Bahamas og Cuba skrev jeg til Vivi: > ….. gik jeg op på dækket, for at trække frisk luft, og hvilket syn mødte mig: Et azurblå hav med en rosa himmel hvorpå mægtige skyformationer stod som slotte i baggunden. Alt imens dette syn overvældede mig, lagde luft sig blødt som oliven om min hud; jeg gik ud i stævnen for at se mere, og her mødte jeg endnu en oplevelse; små flyvefisk dansede yndefuldt en ballet henover vandoverfladen med spring på 20-25 m ….. Jeg var solgt til lavet til søs, det var tydeligt… Skyer ved Cuba [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0028-scaled-e1721752370314-683x1024.jpg]Skyer ved Cuba [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0027-1024x683.jpg] Dagen efter – d. 7. juli – ankom vi til Christobal i Panama. VIA PANAMAKANALEN TIL STOR FATTIGDOM OG HÅRDT ARBEJDE PANAMA – EQUADOR 7 juli om aftenen begyndte vores gennemsejling af Panama-kanalen. Den forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og sparer skibene for den lange og usikre vej syd om Sydamerika, rundt om Kap Horn. Bare navnet på dette vindblæste sted får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste søfolk. Ikke uden grund: Mere end 800 skibe er forlist her og mere end 10.000 søfolk har mistet livet her. Jeg fik lov til at stå på broen noget af overfarten. Stemningen var magisk: Der var hele tiden samtaler over VHF-radioen. Samtidig kunne vi se, hvordan de lokale havnearbejdere stille og roligt fik fortøjningerne håndteret, så lokomotiverne kunne trække os igenne sluserne. Den aften lovede jeg mig selv, at dette ville jeg aldrig holde op med. Skib trækkes igennem Panamakanalen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/IMG_2061-scaled-e1721897833297-1024x768.jpeg]Skib trækkes igennem Panamakanalen (foto: postkort) I teksten til dette postkort er jeg lidt mere cool: Det skyldes måske forskrækkelsen jeg fik, da jeg gik ned til min kahyt: Jeg ville åbne den ydre dør, og tog derfor fat i håndtaget. Troede jeg. I stedet var det en kæmpestor græshoppe, på størrelse med dørhåndtaget! “AAAAAAdrrrr” har jeg nok sagt 🙂 [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/1f642.png] I det hele taget har kombinatioern af tropevarmen og vandet fostret mange dødelige ting: Lige fra sygdomme til korrupte præsidenter, som tjente stort på kokainsmugling til USA. EN DØDELIG KANAL Panamakanalen er godt 77 km lang. Den blev officielt åbnet i 1914. I dag sejler der ca 12.000 skibe igennem om året 2. Mange døde under opførelsen af kanalen. Det var i første omgang Frankrig, der forsøgte at etablere kanalen. Her døde omtrent 20.000 mennesker af sygdomme som dysenteri, gul feber og malaria, samt – ikke mindst – arbejdsulykker. De fleste arbejdere kom fra de caribiske øer (Jamaica, Barbados mfl.) USA overtog byggeriet i starten af det 19. århundrede. Her omkom lidt færre – ca 6.000.3 Hvis de omkomne blev lagt langs kanalen ville de næsten række fra den ene ende af kanalen til den anden. FATTIGE, FLITTIGE OG LANGFINGREDE Herefter sejlede vi sydover, ned til Equador. Undervejs dertil fjernede vi ALT, som der ikke var svejset fast. Selv ildslukkere og redningskranse skulle i aflåste rum. Ellers ville det forsvinde, blev vi fortalt. Lørdag d. 9. juli kastede vi anker udfor Guayaquil. Her fik vi de første indtryk af befolkningen. Som viste sig at være særdeles opmærksomme på os. Om dagen børnene, Om aftenen mødrene, og om natten fædrene. Derfor måtte vi gå i to-skiftet vagt: 6-12 og 18-24. Equador - første indtryk af befolkningen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0029-1024x683.jpg]Equador – første indtryk af befolkningen Equador - første indtryk af befolkningen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0030-1024x683.jpg]Equador – første indtryk af befolkningen Equador - første indtryk af befolkningen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0031-683x1024.jpg]Equador – første indtryk af befolkningen Equador - første indtryk af befolkningen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0032-1024x683.jpg]Equador – første indtryk af befolkningen Dagen efter sejlede vi ind til Guayaquil og lossede det papir, vi havde med derned. Letter anker for at sejle ind til Guayaquil [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0034-1024x683.jpg]Letter anker for at sejle ind til Guayaquil Guayaquil i Equador 1977 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0035-1024x683.jpg]Guayaquil i Equador 1977 Herefter sejlede vi den korte tur til Puerto Bulivar. Her lastede vi bananer, dvs: de lokale løb dem ombord i højt tempo: Hver kasse vejer 20 kg! Vi havde ca. 150.000 kasser ombord, inden vi sejlede en uges tid senere. Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0037-1024x683.jpg]Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0038-1024x683.jpg]Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0039-683x1024.jpg]Bananer i 20 kilos kasser løbes ombord Befolkningen gjorde et blandet indtryk på mig, som jeg skrev i det tredje brev til Vivi > Det eneste indtryk jeg fik af Equador (jeg var ikke i land) var, at der er politi og militær overalt. En masse Pelikaner og Grippe, og at folket er meget arbejdsomme, fødte sælgere, de stjæler med arme og ben og de brugte vores lastrum som toiletter! (det var mig, der skulle ned og tørre det op!) Det var godt at komme til søs igen. UD PÅ STILLEHAVET EQUADOR – NEW ZEALAND Endelig kunne vi prøve det, vores skib var bygget til: At fragte store mængder kølekrævende fødevarer over oceanerne. Hurtigt, inden de blev fordærvede. Nippon Reefer, og hendes fem søsterskibe, kunne sejle hele 22,5 knob i timen [https://www.soefart.dk/article/view/665671/sadan_sluttede_den_gyldne_epoke_for_lauritzens_koleskibe]. Det er godt 40 km/timen, døgnet rundt. Lidt hurtigere end en knallert. Men med den forskel, at hun samtidig kunne have 3.100 tons kølede eller frosne fødevarer ombord, Nippon kunne både være køleskabskold – eller fryserkold. Temperaturen kunne styres for hvert af de femten lastrum, hun rummede. På denne tur havde vi alene grønne bananer med. De skulle modnes, når de kom frem, ved at blive udsat for CO2 i særlige modnerier. Men hvis de ikke nåede frem i tide, ville de blive til usælgeligt bananaffald. Ligeså uspiselige, som når et par bananer ligger for længe i køkkenet. Så det var bare med at give den “gas”. Og det gjorde vi. Men Stillehavet er ikke altid stille. Tværtimod. Og på den første del af turen havde hårdt vejr. Hvordan det er, fortalte jeg Vivi i det tredje brev til hende [https://perpalmkvist.dk/kilde-pers-tredje-brev-til-vivi-2/]: > Det blæser kraftigt, og der er høj sø, så samtidig med, at jeg skriver dette brev, skal jeg sidde og klamre mig til bordet! ——- Nippon strækker sine ben [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0042-1024x683.jpg]Nippon strækker sine ben Vi ruller [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0044-1024x683.jpg]Vi ruller Vi ruller [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0043-1024x683.jpg]Vi ruller Prøv at forestille dig, hvordan det er at bevæge sig rundt, gå i brusebad, spise eller sove, når det hele tumler sådan rundt! Første regel er altid: Husk: En hånd til dig og en til skibet. Derfor har man altid en hånd fri, når man bevæger sig rundt, så man kan holde fast i de mange håndtag, Badet er man nød til at klare med den ene hånd, mens den anden hånd holder fast i vandrøret. Det kan lade sig gøre, men bliver lige lovlig akrobatisk, når man taber sæben …. Søvnen sikres ved at man sørger for, at bøger og andre løse genstande ikke kan falde ud. Der er særlig holdere i reolerne til dette. At spise bliver muligt ved at have en særlig dug på bordet, så tallerkener, fade og bestik ikke skrider så let. Og kommer det mere sø, monterer man kanter på bordet, så tallerkener og madikke ryger helt ned, hvis det skulle begynde at skride. Det er besværligt, men man vender sig hurtigt til det. Eventuelt efter et par dage med søsyge. MYTTERISTERNES BØRNEBØRN VILLE IKKE TALE MED OS Undervejs til New Zealand passerede vi Pitcairn Island, hvor efterkommerne fra myteristerne på County bor 4. Øen ligger så langt væk fra alting, at ingen fandt dem, og ingen har forfulgt de nu 50 beboere. Øen ligger midtvejs mellen Equador og New Zealand, med godt 6.000 km til Equador og ca 5.000 km til New Zealand. Nærmeste øer, Tahiti, er mere end 2.000 km væk. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0046-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0047-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0048-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0049-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0050-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0051-1024x683.jpg] SVÆRT AT HOLDE KONTAKTEN Vi brugte Ikke telefonen, da vi kontaktede beboerne på øen. For de første mobiltelefon kom først i markedet syv år senere, i 1984 5. I stedet brugte vi VHF-radioen, som man stadig gør det i dag. Men VHF-radioen kan kun række ca 7 km. Internettet var heller ikke opfundet den gang. Heller ikke mail. Dengang, kunne vi kun kommunikere med dem derhjemme via breve. Som vi sendte eller modtog, når vi nåede en havn. Telegrammer kunne lade sig gøre ind imellem. Men i perioder virkede det heller ikke. Og det var ikke velset at besætningen sendte private telegrammer, med mindre det drejede sig om mærkedage, dødsfald eller lignende. Derfor modtog jeg ikke post den første del af turen (i to måneder). Og det gjorde min familie heller ikke. Som tiden gik, blev vi en integreret del af besætningen, med egne ansvarsopgqver. Det kunne jeg godt mærke, da vi nærmede os New Zealand. Jeg skrev til Vivi: [https://perpalmkvist.dk/kilde-pers-fjerde-brev-til-vivi/] > I morges blev jeg vækket kl 3:30, fordi jeg skulle op og stå til rors. Her stod jeg, til vi var lagt til kajs i Auckland, 2 timer senere. Jeg skulle arbejde helt til kl 17, så da klokken endelig blev fem, skyndte jeg mig ned i bad, fik aftensmad, gik mig en kort tur nede i byen, og gik derefter i seng, men vågnede først op næste morgen! Når man er ombord på et skib, langt fra nogen kyster, kan man ikke bare kalde på en vikar. Eller en brandmand. Derfor er det altafgørende at alle gør, hvad de skal, hver gang. Og overtager ved sygdom, selv om at det kan betyde, at man får for lidt søvn i korttere eller længere tid. NÆSTE LAST VAR DYBFROSSEN Hurtigt fik vi bananerne losset, og sejlede derefter til Lyttleton, Bluff og tilbage til Auckland, for at hente frosne får. Vi henter frosne får [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0057-1024x683.jpg]Vi henter frosne får Vi henter frosne får [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0058-1024x683.jpg]Vi henter frosne får Det tog næsten fire uger, for hver gang det begyndte at regne, skulle lugerne trækkes for. Ellers ville dækkene ii lastrummene blive til isskøjtebaner. Så vi havde masser af tid til at udforske det smukke land. Nippon i Lytleton [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0060-1024x683.jpg]Nippon i Lytleton Per ser på verdenen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nippon-Reefer-1977-0063-1024x683.jpg]Per ser på verdenen VIDERE TIL FREMMEDE SPROG OG MADVANER NEW ZEALAND- JAPAN – KOREA – JAPAN  Afsted gik det nu over Stillehavet – denne gang mod Japan.  KONG NEPTUN KOMMER OMBORD Vi krydsede Ækvator i silende regn, frasyd mod nord. Den første aften efter vi havde krydset ækvator, fik vi besøg af selveste kong Neptun. Han spurgte om der var nogen ombord, der ikke havde deres ækvatordåbs bevis i orden. Og det havde jeg – og de andre elever af naturlige årsager ikke. Kong Neptun kommer ombord [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770107-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770107-scaled.jpgKong Neptun kommer ombord Næste dag blev vi hentet Frk Død og andre frygtindgydende væsener. Vi blev smurt ind i rigelige mængder kaffegrums, chili og ketchup. Klippet med en stor saks lavet af træ, og barberet med en træ-barberkniv. Begge dele er ikke så slemme. som jeg havde frygtet.  Derefter blev vi dyppet i en stor balje saltvand. Den strenge dommer – vores skoleleder – spurgte om vi fremover ville opføre os som lydige i Neptuns rige. Derefter fik vi vores ækvatordåbsbevis. Jeg fik navnet ”Ulken” Mit ækvatordåbsbevis [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/IMG_2196-768x1024.jpeg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/IMG_2196-scaled.jpegMit ækvatordåbsbevis Det gjorde ikke ondt, men det var noget af en nedværdigende omgang, som man næppe ville udføre på den måde i dag. Min kollega Erik bliver døbt [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770108-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770108-scaled.jpgMin kollega Erik bliver døbt Erik stilles for dommer [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770109-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770109-scaled.jpgErik stilles for dommer Så blev det min tur til at skulle gennemgå testen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770110-683x1024.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770110-scaled.jpgSå blev det min tur til at skulle gennemgå testen Så blev det min tur til at skulle gennemgå testen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770111-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-19770111-scaled.jpgSå blev det min tur til at skulle gennemgå testen Om aftenen benyttedes lejligheden til en fest for alle besætningsmedlemmerne. Undtagen dem, der stod på broen. Håbede jeg …. FØRSTE HAVN I ASIEN Senere i september ankom vi til byen Naha på den sydligste ø i Japan, Okinawa.  Det første anløb til Japan [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0112-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0112-scaled.jpgDet første anløb til Japan På trods af det var 32 grader varmt og selvom der kom heftige regnbyger hver time, var de japanske havnearbejdere meget mere effektive end deres kollegaer i New Zealand. Derfor kunne losse og lastetiden nu måles i timer, hvor det før var i dage.  Så hurtigt sejlede vi videre til Tokyo, Japans hovedstad. Tokio i 1977 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0114-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0114-scaled.jpgUdsigte over Tokio Det var en fredag og vi fik fri. Da jeg kom i land, følte jeg mig for første gang høj. For på gågaden og alle de andre steder, kunne jeg pludselig se over hovederne på folk. Det havde jeg aldrig prøvet før. Eventyrlystne som vi var, tog vi naturligvis undergrundsbanen. På et tidspunkt var vi ikke længere klar over, hvor vi var. For godt nok kunne vi læse numrene på de enkelte toglinjer. Men navnene på stationerne var skrevet med Japanske tegn, som vi ikke fattede en lyd af – endsige kunne kende igen.  Undergrundsbanen i Tokio [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0117-1024x683.jpg]https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0117-scaled.jpgUndergrundsbanen i Tokio Sæderne i undergrundsbanen var ikke skabt til vores størrelse [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/Nippon-Reefer-1977-0118-scaled-e1722801075634-683x1024.jpg]Sæderne i undergrundsbanen var ikke skabt til vores størrelse Vi søgte op på landjorden igen for i det mindste at kunne se hvilken retning vi skulle – ud fra solen. Eller finde en betjent, som kunne tale engelsk. Intet af det lykkedes.  KUNSTEN AT BESTILLE MAD UDEN AT KUNNE LÆSE MENUKORTET På et tidspunkt blev vi sultne, og gik ind på en lille restaurant. Der var måske plads til otte eller ti gæster. Igen var der alene Japanske tegn, vi skulle læse, for at vælge mad. Der var også en anden type menu-kort vi havde overset, opdagede vi senere: I vinduet var der plastikmodeller af alle deres retter. Så vi endte med at pege på en ret. Og fik serveret suppe i en skål. Det vidste vi ikke, hvordan vi skulle håndtere. Den fnisende tjener viste os hvordan man skulle drikke af skålen, og spise fyldet med pinde. Som vi heller aldrig havde set før. Det var jo 1977 og vi var langt, langt hjemmefra. Det hjalp at få noget at spise, og sent om aftenen kom vi heldigvis hjem igen til Nippon.  Næste morgen, fik vi revance, da en leder af havnearbejderne spiste morgenmad i vores messe. For han fik serveret spejlæg. Og det anede han ikke, hvordan han skulle sætte til livs. Så han endte med at læne sig frem og suge blomme op med en slubrende lyd. Hævnen var sød.   I KOBE KØBTE JEG HIFI Næste stop var Kobe. Her fik jeg endelig købt mit stereoanlæg, som jeg så længe havde ønsket mig og sparet op til. 2 * 100 Watt var rigeligt til det lille kammer. Men jeg havde ikke købt højtalerne endnu, det ville jeg gøre dagen efter min fødselsdag. TELEGRAFISTEN KUNNE LAVE MERE Men hvordan fik vi egentlig udbetalt løn? Dengang var der en telegrafist på alle skibene. Deres vigtigste opgave var at sende og modtage telegrammer vha. en særlig morse-nøgle. En morsenøgle kan sende korte eller lange signaler eller lyde.. En enkelt kort lyd betyde ”E”, to korte lyde betyde ”I”, tre korte ”S”. Modsat betyder en lang lyd ”T”, to lange lyde ”M”, tre lange lyde ”O”. Sat sammen morser man SOS således: …—… Korte og lange kan også danne et bogstav. Det lyder nogenlunde sådan her [https://commons.wikimedia.org/wiki/File:PTT_museum,_ontvangstzijde_van_een_Morse_telegraaf_-_SoundCloud_-_Beeld_en_Geluid.ogg] Selvom det var besværligt, kunne rutinerede telegrafister ikke bruge al deres tid på holde liv i kommunikationen med rederiet, havne, og lignende.  Derfor var det telegrafisten, som stod for at udbetale den del af ens løn, man gerne ville have udbetalt i den lokale valuta. På den måde havde man en slags ”opsparingskonto” på skibet. Det var også muligt for de pårørende at sende penge til besætningsmedlemmerne til denne konto. HÆSLIG FØDSELSDAG På min attenårs-fødselsdag var vi ankommet til byen Hakata.  Som alle andre teenagere havde jeg forventet at denne dag blev noget særligt. Det blev den. Men ikke på den gode måde.  Om dagen bankede jeg rust. Om aftenen holdt jeg en lille fest mit kammer. Med da alle gæsterne var gået, opdagede jeg til min store skræk at alle mine kontanter var væk. Også dem, jeg havde fået sendt hjemmefra. Hele min formue havde jeg naivt haft liggende i min ulåste skrivebordsskuffe. For næste dag skulle jeg have været oppe i byen for at købe højtalere, så jeg kunne bruge mit stereoanløg til noget. Men væk var de. Tyveriet blev politianmeldt, men da jeg ikke anede, hvornår de var stjålet og heller ikke vidste hvem, der havde stjålet dem, skete der ikke mere i den sag. Det var som om eventyret forsvandt fra den ene dag til den næste. For det var ubehageligt ikke at vide hvem det var. Det kunne være alle fra besætniningen. Eller ingen. For min dør var heller ikke låst. Så det kunne også være en havnearbejder. Men Nippon Reefer -og jeg – sejlede videre til Busan i Sydkorea, og til sidst hentede vi brugte biler i Otaro i Japan, som skulle til USA og Canada. Livet gik videre. ”Herren giver, Herren tager”, som min mormor skrev til mig. ——- Hvorfor sejlede vi med meget andet end madvarer?  Det er dyrt at sejle et skib som Nippon Reefer over verdenshavene  Derfor var det bedre at have en last med, som gav en lille sum penge, end vand i balasttankene, som slet ingenting gav. Når man nu alligevel var på rejse med skib jorden rund. De lavloftede dæk på køleskibene var velegnede til eksempelvis biler og traktorer eller til de store papirruller der anvendes i et avistrykkeri.  —– VANCOUVER-SEATLE-PORTLAND-LOS-ANGELES-PANAMA-LE HAVRE-HELSINGBORG-LONDON-ROTTERDAM-HAIFA-LONDON-HJEM Som næsten altid var der masser af søgang på vej over Stillehavet. Hvem, der gav oceanet det misledende navn, ved jeg ikke! Men til Vancouver BC i Canada kom vi d. 18. oktober, og kom hurtigt af med de gamle biler, og begyndte i stedet at laste de mange lækkerier fra USAs og Canadas vestkyst: Frosne laksesider, æbler, abrikoser, og meget andet. Også i USA var havnearbejderne effektive, og sejladsen sketetit om natten. Eksempelvis afgang fra Portland kl 2 om natten, og ankomst til Los Angeles kl 03:00 dagen efter. Afgang fra Los Angeles mod Panamakanalen kl 01:00. Dette fik smadrede rytmen i alle de aftalte vagter. Fordi alle mand skulle hjælpe til, når vi skulle ankomme eller sejle igen. Per Palmkvist Knudsen holder fortøjningerne [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2137-scaled-e1726083202476-1024x659.jpeg]Per holder fortøjningerne Men vi var unge og kunne holde til det. Vi havde endda overskud til at tage på tur i Disneyland. Og jeg fik endelig købt de ønskede højtalere …. Mit HiFi-udstyr vejede nu tilsammen 60 kg. Hvordan jeg skulle få det hjem – sammen med min guitar, havde jeg ikke overvejet. Men herren står den kække bi, som man siger, For nu fik vi de næste havne at vide: Le Havre i Frankrig og derefter Helsingborg! Tiden sneglede sig afsted indtil vi den 18. oktober igen kom til Europa. Og ja, det kan også blæse og være søgang i Europa … Anløber Eruropa igen d 18/11 i Le Harve [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-02-1024x683.jpg]Anløber Le Harve Og lige pludselig var vi næsten hjemme – i Helsingborg! Efter en rejse med skib jorden rundt. Det var skønt – og meget praktisk. For familie, venner og kærester kom på besøg, og smuglede mine indkøb hjem. Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2195-scaled-e1725976706884-300x210.jpeg]Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2188-scaled-e1725977100767-300x202.jpeg]Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2191-scaled-e1725977032473-300x191.jpeg]Familie, venner og kærester kommer på besøg i Helsingborg Alt for hurtigt gik tiden. Og snart var vi på farten igen. London og Rotterdam. Vi orkede egentlig ikke at opleve mere,… Men da vi ankom til Haifa i Israel, vågnede vores indre turist igen. Og vi vik set Jeruslem, Golan Højderne, og de mange spor af krige, som der også var dernede dengang. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-04-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-08-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-09-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-10-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-11-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-12-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-13-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-14-1024x683.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-16-scaled.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-15-scaled.jpg] [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-17-scaled.jpg] Vi fyldte hele skibet med juleappelsiner, og lige inden jul kom vi til England og derfra fløj vi hjem. Fra en fantastisk rejse, der ikke kan gentages. I dag. “Nippon Reefer [https://perpalmkvist.dk/fakta-om-nippon-reefer/]” blev solgt få måneder efter vi var afmønstret. Hun blev hugget op i 2010 på en strand i Indien. VAR DET SUNDT? Det kommet let til at lyde som et glansbillede. Når man med ungdommens begejstrede breve som kilde, skal beskrive en lang rejse som denne. Sikkert er det, at vi ikke levede et sundt liv. Slet ikke set i sammenhæng med det boost, vi fik på Kogtced Søfartsskole. Det var skifteholdsarbejde, og larmede og giftigt arbejde i tropevarme. Alt for meget mad. Og alt for mange toldfri smøger og ditto spiritus. Prøv at se borddækningen til den uofficielle afslutning med vores skolelærer Poul Andersen. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2192-scaled-e1725977198947-1024x685.jpeg] Det samme til den officielle afslutning med skipper, overstyrmand og skolelærer. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_2193-scaled-e1725977211718-1024x727.jpeg] Og den sidste fredag ombord drak vi os helt i hegnet, som vi før havde gjort. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/09/Nippon-reefer-1977-18-1024x683.jpg] Det var ikke kun eleverne, der tog for sig af de mange goder, Det gjorde alle. Fra matros til kaptajn Hvad der var værst for helbredet, er svært at sige. Men Danmarks Statistiks opgørelse over Dødelighed og Erhverv 1996-2000 6 viser nogle tydelige konsekvenser af dette liv > Dødeligheden er specielt høj blandt plejepersonale på plejehjem, matroser, kokke og tjenere, rengøringsarbejdere, slagteriarbejdere og blandt kontorassistenter. > > Andre grupper, der blandt mændene har en høj dødelighed er selvstændige fiskere, bagere og taxivognmænd samt kaptajner i skibsfart. HVORDAN BLEV DENNE ARTIKEL TIL? Denne artikel blev skrevet i mindre bidder, med udgangspunkt i de breve og de lysbilleder, som jeg stadig har fra da jeg var sømand. Breve Per P. Knudsen modtog eller sendte da han var sømand. Vigtigt element i metoden bag perpalmkvistknudsen.dk [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/IMG_1087-768x1024.jpeg]Breve Per modtog eller sendte da han var sømand De mindre artikler blev alle sendt til høring i en Facebook-gruppe, der hedder “Lauritzen-Veteranerne” med 938 medlemmer. Som alle har haft kortere eller længere ansættelser i rederiet J. Lauritzen. Mange har også prøvet at sejle med den same type skibe. Og flere på det samme skib, og på den samme rejse jorden rundt. De har flittigt kommentarer på Facebook, og også her på denne side. Den samlede artikel – inklusiv podcasten, sender også til denne gruppe. Så jeg kan korrigere igen, hvis der er noget jeg har misset. Hermed vil jeg gerne sige tak til alle dem, der har kommenteret undervejs! KILDER 1. “Hvad er tidevand [https://www.mitvadehav.dk/sites/mitvadehav.dk/files/material/tidevand_opgaver_0.pdf]?” Tidevand.dk, Hentet d 9. januar 2025 ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ 2. “Ny normal i Panamakanalen [https://www.soefart.dk/article/view/1119924/ny_normal_i_panamakanalen_vaek_med_dagevis_af_ventetid_og_ind_med_pladsbilletkrav_og_faerre_kunder]“. Søfart, 20. oktober 2024, 1. sektion, side 12 ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ 3. “Why the Construction of the Panama Canal was so Difficult – and Deadly [https://www.history.com/news/panama-canal-construction-dangers]“, Hentet 25. oktober 2024 ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ 4. “About the Pitcairn Islands [https://www.government.pn]“, Government of the Pitcairn Islands, Hentet d 25. oktober 2024, ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ 5. “A history of mobile phones and smartphones [https://www.bbc.co.uk/bitesize/articles/z62gjfr]“, BBC 1. februar 2024. Hentet 25. oktoberfest 2024 ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ 6. “Dødelighed og Erhverv 1996 – 2000”, Danmarks Statistik 2005. Hentet 10. september 2024 ↩ [https://s.w.org/images/core/emoji/15.0.3/72x72/21a9.png]︎ HVAD SKETE DER ELLERS I ANDET HALVÅR 1977? * Strømmen forsvinder i New York [https://politiken.dk/debat/kroniken/art8218833/Den-dag-lyset-gik-i-New-York-fik-han-en-uhyre-fængslende-forsmag-på-hvordan-verdens-undergang-vil-se-ud?srsltid=AfmBOopihVO4hVJIIBYeJJ6emXbSDBfgele7f7uZDq5KpsK9qCOJVIDg] og hensætter byen i totalt kaos i mere end 24 timer. * Bombemanden fra Gladsakse [https://www.enigma.dk/artikel/telefonbombemanden-fra-gladsaxe] hærger og ændrer telefonbokses udseende for altid * Ægyptens præsident Anwar al-Sadat taler som den første arabiske leder til det israelske parlament [https://lex.dk/Anwar_al-Sadat], Knesset. Kun en måned før at vi også er der. * Formanden for den tyske arbejdsgiverorganisation, Hans Martin Schleyer, bortføres og dræbes [https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/raf-terrorist-beder-soen-til-mordoffer-om-tilgivelse] 43 dage senere af terrorgruppen Rote Armee Fraktion HVILKEN MUSIK HØRTE VI? Læs mere om Pers karriere [https://perpalmkvist.dk/tag/karriere/] Læs mere om Pers voksenliv [https://perpalmkvist.dk/tag/voksenliv/] Læs mere om Pers ungdom [https://perpalmkvist.dk/tag/ungdom/] Læs mere om søfart [https://perpalmkvist.dk/tag/soefart/] Hjem [https://perpalmkvist.dk/] Indlægget En dannelsesrejse rundt om jorden [https://perpalmkvist.dk/en-dannelsesrejse-med-nippon-reefer-rundt-om-jorde/] blev først udgivet på øjeblikke i evigheden [https://perpalmkvist.dk].

Det er mørkt, det er koldt. Klokken er kun lige blevet seks. OM MORGENEN. Vi løber hver dag, som vi har skullet siden vi kom til Kogtved Søfartsskole. Hver morgen den samme tur, efter en kort opvarmning i i gymnastiksalen. Alt i alt ikke meget, men det er ti minutter efter vi forsovne er tumlet ud af vores senge. Vores korte hår er bestemt heller ikke almindeligt i samfundet denne januar morgen i 1977.   Det frostkolde perlegrus giver vores fødder en særlig lyd, mens vi kæmper os rundt om marken, hen ad landevejen, til højre af alleen, og tilbage til salen, og i bad. Derefter rengøring og til sidst morgenmad – med the. Endelig. Om søndagen fik vi kaffe om morgenen.  Hele dagen på Kogtved Søfartsskole var styret så stramt og regelmæssigt, at en autist ville føle sig som i himmelen. —- EN TYPISK DAG PÅ KOGTVED SØFARTSSKOLE 5:55:  Opvarmning starter i gymnastiksalen, efterfulgt af morgenløb 6:25: Bad og påklædning 6:40: Morgenmønstring og rengøring 7:30: Morgenmad 8:00: Formidags-undervisning i maritime fag og fx Judo 12:00 Frokost 13:00 Eftermiddagsundervisning i almene eller maritime fag. 16: 00 Eftermiddagsgymnastik 17:00 Lektielæsning 18:00 Aftensmad 19:00 Aftenundervisning (dans, sangundervisning, foredrag, bordskik, arbejdsmiljøfilm,….) 21:00 Aften-the med oplæsning af dagbogen, som blev skrevet og læst op af den elev, som var vagtchef den dag. 22:00 Så skal vi sove, undtagen dem, der er på nattevagt med rundering på området og bemanding  i receptionen. Der var en mening med galskaben. Det vender jeg tilbage til . ———- Jeg har altid interesseret mig for havet og for skibe. Så da jeg var ved at være færdig med min folkeskole, søgte jeg ind som styrmand hos det daværende store rederi og kæmpe koncern, J. Lauritzen.   > Overblik over J. Lauritzens udvikling frem til 1978 [https://perpalmkvist.dk/j-lauritzens-historie-frem-til-1978/] Knud Lauritzen [https://biografiskleksikon.lex.dk/Knud_Lauritzen] fik ideen om en søfartsskole på land i 1940, fordi rederiet mistede kontakten på 30 af dets skibe under 2. verdenskrig. I 1944 købte han frøgrosserer Olsens store villa i Kogtved, tre kilometer vest for Svendborg. Liggende smukt direkte ned til Svendborgsund. Her skabte han og hans medarbejdere Kogtved Søfartsskole, som varetog grunduddannelsen for officerer i handelsflåden i  J. Lauritzen, DFDS, Torm, Mærsk og mange andre helt frem til 2009. ———– Jeg blev indkaldt til en test, som foregik på Kogtved Søfartsskole i Svendborg. Det var en blanding af fysiske tests, skriftlige tests og samtaler med en psykolog. Om aftenen tog vi ind til Svendborg for at få en øl eller fire. Det hjalp lidt på søvnen, da vi skulle sove to og to i de gamle senge på missionshotellet Stella Maris, som lå lige ved siden af søfartsskolen. Efter nogen ventetid fik jeg svaret: Jeg var optaget og kunne fortsætte bagefter som styrmandsaspirant i rederiet J. Lauritzen. Jeg var lykkelig, for det var det mest spændende af dem alle: De havde polarskibe, som sejlede til Grøland og Sydpolen, Køkeskibe, som sejlede verden rundt, og containerskib, boreskib, bulk carrier hvis man havde lyst til det. Og hvis man blev træt af at sejle, så kunne man jo nok få et andet job i den kæmpe koncern? Tænkte jeg. Fire uger før jeg skulle starte, d 13. januar 1977, fik jeg en liste over ting, jeg skulle have med. Mn mor rynkede panden, for det var ret bekosteligt. Men købt blev det, lige fra lange underbukser til uniform, som skulle købes lokalt i Svendborg. Uniformen alene kostede 1.800 k, viste min mors efterfølgende regnskab. Regnskab for opholdet på Kogtved [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/08/IMG_2185-scaled-e1722765717240-1024x805.jpeg]Regnskab for opholdet på Kogtved Det andet, der stod i brevet fra søfartsskolen, var at jeg skulle møde korthåret, og at man skulle kunne synge bestemt sang uden ad. INGEN af disse ting var almindelige. Nå men jeg slugte kamelerne, blev klippet og lærte flag-sangen. Som tiden gik, blev jeg langsomt rigtig glad for at være der. Så glad at jeg helt glemte at fortælle min familie, hvordan jeg havde det. Eller i det hele taget kontakte dem. Husk at det var før mobiltelefoner, mail og internet. Så min familie må have følt, at jeg simpelthen forsvandt i mere end en måned.  Knud Lauritsen viste her sit personlige engagement, fordi han sendte et foto af mig, han selv havde taget, til min moder, så hun kunne se, at jeg var kommet frem.  Husk vi taler om en mand, der havde i tusindvis af ansatte!  Min familie sendte mig et kort, som gjorde mig opmærksom på det. . Derefter ringede jeg hver søndag til mor fra en telefonboks, efter vi havde spist morgenmad.  IKKE AUTORITETSTRO Jeg har aldrig været særligt autoritetstro, hvis autoriteterne ikke havde en karisma eller en eller en faglighed, som gjorde dem fortjent til det. Eksempelvis var jeg meget glad for min matematiklærer i folkeskolen. Han skrev til min moder i 1974, da jeg gik i ottende klasse: > I den senere tid har Per adskillige gange prøvet at få mig på ”glat-is”. Midt i min gennemgang af et bevis eller en opgave, lyder det pludselig fra Per: ”Nej, det er ikke rigtigt.” Hvorefter han argumenterer for det, han mener er rigtigt.  > > > > > > > Folkeskole udtalelse 1974 [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Folkeskole-1974-udtalelse-scaled-e1722422282206-1024x801.jpg]Folkeskole udtalelse 1974 Denne kritiske holdning til autoriteter, har jeg nok haft hele mit liv. Og den blev i høj grad fremmet i mit barndomshjem. Den gjorde, at jeg havde det svært under min værnepligt.  Men her på Kogtved Søfartsskole fik den mig til at elske hele miljøet og ikke mindst forstanderen Eigil Larsen og underviserne Bent Møller, Gunnar Jespersen, Knud Mortensen, Søren H. Hansen, Jens Aage Schulz, Selmar Jensen, Mogens Bryghler samt H.H Jørgensen. For de var alle dygtige og erfarne søfolk, som jævnligt blev sendt ud i det ”virkelige liv” som besætningsmedlemmer på J. Lauritsens skibe, så de kumme holde deres viden ajour. På den måde sikrede Knud Lauritzen sig, at hans kommende officerer lærte det rigtige og fik de nødvendige viden, kompetencer og holdninger. Selv den meget stramme styring havde jeg ingen problemer med.  Vi havde eksempelvis kun fri fem timer lørdag, og fire timer om søndagen.  Men INDEN man kunne komme afsted, skulle man ro en lille jolle ud til bøjen midt i Svendborgsund. Og derefter vrikke den hjem. Man vrikker en jolle vha. kun én åre, som man sætter på et særligt beslag agter. Nyttigt hvis man mister en åre. Men ikke let. Den bøje vi skulle uden om for at få landlov [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-den-boeje-vi-skulle-uden-om-1024x784.jpg]Den bøje vi skulle uden om for at få landlov Det var en krævende øvelse i det strømfyldte Svendborgsund. I begyndelsen var der endda is i jollerne, når man skulle starte. Men årsagen til denne mandomsprøve var en drukneulykke på et af skibene, der fik Knud Lauritzen til at indføre denne praksis. Det var et andet krav inden man kunne cykle afsted: Man skulle komme hjem til tiden. For hvert minut man kom for sent hjem, røg der en time af de kommende landlove.  Så skulle man beholde arbejdstøjet på, og eksempelvis bone gulve i stedet for at cykle ind tilk Svendborg. Den samme konsekens fik man, hvis man kom for sent til timerne. To elever kom for sent til undervisning. Det koster timer af den korte landlov. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-to-elever-kom-for-sent-scaled-e1722421856690-1024x822.jpg]To elever kom for sent til undervisning. Det koster timer af den korte landlov. Dette accepterede jeg fuldt ud. For der var – igen – en god grund: Hvis du ikke kommer tilbage til skibet i tide, så kan det blive nødvendigt at sejle uden dig. Det er en dyr og dum situation, både for dig, resten af besætningen og for rederiet. Denne forklaring fik vi løbende. Og lærte at komme til tiden.  Selv mange år efter, har jeg stadigvæk meget svært ved ikke at være præcis. Så det var helt sikkert en god ide. Selvom det var surt at skulle gå ”blue gard”, når alle de andre var inde og kurtisere de søde piger fra Fyn. Som syntes godt om de atletiske og velopdragne ungersvende i den karakteristiske khaki-uniform. På den måde var pædagogikken hele tiden: Forklar hvordan og hvorfor. Sørg for konsekvent gulerod – og pisk. Selvom vi blev holdt til ilden, havde vi overskud til andre. Som eksempelvis at stå endnu tidligere op for at synge min værrelseskammmerat Jordan op på hans fødselsdag. Min værelseskammerat, Jordan, vækkes med en fødselsdagssang, selvom vi skal tidligt op. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-min-vaerelseskammarat-vaekkes-med-en-foedselsdagssang-scaled-e1722421684565-1024x730.jpg]Min værelseskammerat, Jordan, vækkes med en fødselsdagssang Eller lave sjov med den vagthavende om morgenen fastelavns morgen ved at komme fjollet klædt til morgenløbet. Han fortrak ikke en mine, men sendte os ud og løbe morgenløb i vores upraktiske klæder. Vi prøver at tage gas på lærerme fastelavnsmorgen [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-vi-proever-at-tage-gas-paa-laererme-fastelavnsmorgen-scaled-e1722421957549-1024x775.jpg]Vi prøver at tage gas på lærerme fastelavnsmorgen I det hele taget var vi på ingen måde kuede, eller udmarvede. På trods af vores stramme program Vi skal se sikkerhedsfilm sødag aften [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-vi-skal-se-sikkeerhedsfilm-soendag-aften-1024x729.jpg]Vi skal se sikkerhedsfilm søndag aften (Foto: Mikeal Hoffmann) Husorkesteret spiller op [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogtved-1977-husorkesteret-spiller-op-1024x866.jpg]Husorkesteret spiller op (Foto: Mikael Hoffmann) Kogtved Søfartsskole skabte en helt ny og bedre udgave af mig, som var grundlaget for den karriere, jeg senere skulle opleve.   Afgangsfoto forårsholdet 1977. Jeg sidder på gulvet nr 2 fra venstre. Jeg var vagtchef dene dag, kan man se ved højre skulder. [https://perpalmkvist.dk/wp-content/uploads/2024/07/Kogved-1977-afgangsfoto-scaled-e1722422025456-1024x642.jpg]Afgangsfoto forårsholdet 1977. Jeg sidder på gulvet nr 2 fra venstre. Læs mere om Pers ungdom [https://perpalmkvist.dk/tag/ungdom/] Læs om Pers karriere [https://perpalmkvist.dk/tag/karriere/] Læs om Pers første lange sejltur HVILKEN MUSIK HØRTE VI? Hjem [https://perpalmkvist.dk/] Indlægget Fra fest-abe til officersmateriale på Kogtved Søfartsskole [https://perpalmkvist.dk/fra-fest-abe-til-officersmateriale-paa-kogtved-soefartsskole/] blev først udgivet på øjeblikke i evigheden [https://perpalmkvist.dk].