Only in America
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette første afsnit starter vi helt tilbage hos Donald Trumps tyske bedsteforældre. Vi ser nærmere på Donalds forhold til sin mor, sine søskende og især hans far, Fred Trump, som nok er den person, der har betydet mest for Donald. Fred Trump opdrog ikke bare Donald i sit eget billede — han formede også forretningsmanden Trump og overdrog familieforetagendet til ham. Hvilken start på livet fik verdens måske mest magtfulde og kontroversielle politiske figur? Og kan vi lettere forstå hans handlinger, hvis vi ved, hvad han er rundet af? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
211 episodes
Comments
1Mary Trump har fortalt Donald INTET kunne gøre forkert i forældrenes øjne…. Og at Fred behandlede ham som en prins
Mary Trump har fortalt Donald INTET kunne gøre forkert i forældrenes øjne…. Og at Fred behandlede ham som en prins