
2.3K
danés
Actualidad y política
$99 / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Acerca de Radio Information
Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Rasmus Bo Sørensen får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.
Stramninger uden ende, kunstnerisk ’rage bait’ og jagten på en etisk flæskesteg
I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad --- Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen [https://www.information.dk/indland/leder/2025/12/eskalering-strammerkaploebet-leverer-venstre-egen-version-remigration]. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab. Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul [https://www.information.dk/indland/set-dokumentaren-mishandlede-grise-gaaet-paa-jagt-etisk-flaeskesteg-jul]. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet. Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede [https://www.information.dk/kultur/rage-bait-bare-aarets-ord-ogsaa-aarets-aestetiske-strategi], men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt.
Netanyahus benådning, hvinene fra svinestien og en moderne Emma Gad
I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider --- Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat [https://www.information.dk/udland/leder/2025/12/benaadning-netanyahu-vaere-endnu-led-nedbrydningen-israelske-retsstat], mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag. Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold [https://www.information.dk/indland/leder/2025/11/saadan-undgaar-tale-saarede-sultende-klemte-doede-grise] i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter [https://www.information.dk/indland/bedre-dyrevelfaerd-ingen-tale-kraever]. Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’ [https://www.information.dk/serie/saadan-begaar-moderne-tider], forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.
Et absurd fredsteater, en litterær retssag og den sande historie om et ikonisk fotografi
I ugens Radio Information går vi bag om kulisserne på den seneste uges forhandlinger om fred i Ukraine, der har været én stor teaterforestilling til ære for Trump. Men vi skal også nå at runde retssagen mod forfatteren Thomas Boberg og den sande historie om et ikonisk fotografi --- Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere [https://www.information.dk/udland/teater-trump], og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv. Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken [https://www.information.dk/kultur/2025/11/skoenlitteraert-retsopgoer-thomas-boberg-kalder-fiktion-frank-strathe-kalder-injurier], sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag. Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar [https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/maaske-fortaellingen-bag-verdens-mest-ikoniske-fotografier-slet-tror] rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren. Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence [https://www.information.dk/serie/laesernes-julesang-2025], hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk [julesang@information.dk]
Valgets vildeste dramaer, største rævekager og mest kuriøse konstitueringer
I ugens Radio Information tager vi en tur i afdelingen for kuriøse konstitueringer og lokale valgdramaer. Men vi udlægger også valgets tale og de røde partiers hævn over Socialdemokratiet – og så gør vi status på valgets oversete lillebror --- Kommunalvalget blev ikke et jordskredsvalg, hvor hele landskabet flyttede sig på én gang. Det blev en afskalning, hvor lag for lag løsnede sig og efterlod den politiske midte udhulet. Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen. Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien. Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?
Valg-ekstra: Hævnen er sød, men også tom for venstrefløjen, der har brug for Socialdemokratiet
I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins --- 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet.
Elige tu suscripción
Premium
20 horas de audiolibros
Podcasts solo en Podimo
Podcast gratuitos
Cancela cuando quieras
Empieza 7 días de prueba
Después $99 / month
Empieza 7 días de prueba. $99 / mes después de la prueba. Cancela cuando quieras.