Radiovagabond

270 FORENEDE ARABISKE EMIRATER: Expo 2020 Dubai, del 2

31 min · 27. jan. 2022
episode 270 FORENEDE ARABISKE EMIRATER: Expo 2020 Dubai, del 2 cover

Description

VELKOMMEN TILBAGE TIL HELE VERDEN I DUBAI Velkommen til Radiovagabond Podcast episode 270. Mit navn er Palle Bo og vi er stadig til verdensudstillingen, Expo 2020 i Dubai. Og i denne, starter vi med en hotter – dansk hotdog! For, som stolt dansker, blev jeg naturligvis nødt til at tjekke den danske pavillon ud. Udenfor finder jeg en pølsevogn, der sælger typiske danske hotdogs. Med remoulade, som er noget af det, jeg savner mest når jeg er udenfor landets grænser. Jeg var der med Kim, en amerikansk ven, og jeg overtalte hende til at prøve en. Vi sidder ved et bord uden for dansker-pavillonen lige ved siden af et vikingeskib lavet af LEGO. Der er også en Gjøltrold, verden har lært at kende fra DreamWorks-filmene, Trolls... Indenfor er der en lille butik med nogle typiske danske designprodukter og designmøbler. Vi får smagsprøver på Lakrids by Bülow, og så er en også en lille udstilling fra Mærsk. Ovenpå finder man en tagterrasse med bar og restaurant, der serverer lækkert dansk mad og Carlsberg-øl. Restauranten drives af "Restaurant De 2 Have [https://www.restaurantde2have.dk/]". Om sommeren findes de helt i toppen af Danmark i Skagen, og kalder sig selv for Danmarks Nordligste Restaurant. HVAD SKER DER EFTER MARTS? En af de mest interessante ting at besøge her på Expo, var faktisk ikke fra et land. Det er en stor bygning, kaldet Sustainability Pavillion. Det har mere end 1.000 solpaneler placeret på 18 såkaldte "energitræer". Dette genererer mere end 4 gigawatt-timer om året. Det er nok til at oplade mere end 900.000 mobiltelefoner. Andre interessante ting at opleve, er Mobility Pavilion, der har verdens største passagerlift, der kan løfte mere end 160 personer ad gangen. Og Dubai Exhibition Centre, en gigantisk konferencehal til udstillinger, middage og koncerter. Denne kan opdeles i ni haller, der kan rumme mellem 300 og 20.000 mennesker. Ja, alt er bare større i Dubai. Mens jeg oplever alle disse imponerende bygninger, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der skal ske med hele dette område, efter at Expo lukker og slukker i slutningen af marts i år. Og heldigvis kommer de ikke til at rive det hele ned. Nogle få af dem vil endda blive her som permanente udstillinger. Sustainability Pavilion, Mobility pavilions, Al Wasl Plaza og Dubai Exhibition Centre vil også være, at finde her efter Expo slutter. Hvad sker der med de andre bygninger? Nogle af dem vil blive omdannet til kontorbygninger, og andre bliver pillet ned. Men i oktober 2022 kommer der en helt ny bydel. En smart, fremtidsklar bydel, som vil blive kaldt 'District 2020'. Bæredygtighed og energibesparelse er nøgleord i denne udstillings. 90% af de materialer, der er brugt til at bygge Expo 2020, vil blive genbrugt til at bygge offentlige bygninger. Disse tiltag er naturligvis for at mindske CO2-aftrykket. På samme måde, er der også tænkt meget på at mindske både vand- og energiforbruget. JAPAN PAVILLON Jeg har gemt en af de bedste pavilloner til sidst: Den japanske pavillon. Inden vi går indenfor, får jeg udleveret en speciel smartphone, der holder styr på, hvad jeg viser interesse for, når jeg bevæger mig rundt i bygningen. Med hovedtelefoner kan jeg høre forskellige lydeffekter afhængigt af, hvor jeg er i rummet. På forskellige tidspunkter får jeg også muligheden for at vælge, hvilken dør jeg vil gå igennem – som f.eks. da fire døre pludselig dukker op og spørgsmålet "hvad er din yndlingsårstid?" Jeg vælger "sommer", og det valg tilpasser resten af mit besøg og dukkede senere op på en skærm. Vi slutter i et stort rundt lokale, der har videoskærme på alle sider – og foran mig er der noget bestemt på skærmen med info, som den smartphone, der hænger i en pose om halsen på mig, havde opsamlet. Vi bliver så bedt om at løbe rundt i lokalet for at aktivere skærmene sammen, og til sidst bliver rummet fyldt med en kølig, ultrafin tåge, der er med til at visualisere tredimensionel kunst. Dette var en helt ubegribelig oplevelse, der spillede på alle sanser. Da jeg kom ud – helt rundtosset, blev jeg mødt af Aiko Ikeno, der er generalsekretær fra den japanske pavillon. NÆSTE STOP: JAPAN Jeg tilbragte fire dage på Expo 2020 i Dubai – og selvom jeg så meget mere end jeg har kunne dele her, nåede jeg kun at kradse i overfladen. Jeg er faktisk glad for, at mit cruise blev aflyst. Hvis det ikke var sket, ville jeg have set endnu mindre. Så den næste verdensudstilling er i 2025 i Osaka, Japan, og fokuserer på at designe fremtidens samfund. Og den planlægger jeg allerede at besøge. Og tilbringe mindst en uge, så jeg får det hele med. Er du interesseret i mere, bør du også se denne YouTube-video [https://youtu.be/gN6I4Aikwys] fra en af mine yndlings YouTubere, Lost Leblanc. Jeg håber, du kunne lide denne episode, og hvis du gjorde det, så del den med en, du kender. En som kunne være interesseret i at høre mere om Expo 2020 i Dubai. Denne Verdensudstilling lukker 31. marts 2022, så hvis du hører og læser dette her, hvor det udkommer i januar, kan du stadig nå det. Kom afsted! Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Comments

0

Be the first to comment

Sign up now and become a member of the Radiovagabond community!

Get Started

1 month for 9 kr.

Then 99 kr. / month · Cancel anytime.

  • Podcasts kun på Podimo
  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Gratis podcasts

All episodes

615 episodes

episode 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian artwork

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2. juni 202633 min
episode 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen artwork

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6. maj 202646 min
episode ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage artwork

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6. nov. 202538 min