Radiovagabond

Radiovagabond

219 REJSE: Game of Thrones i Kroatien

25 min · 11 de nov de 2020
Portada del episodio 219 REJSE: Game of Thrones i Kroatien

Descripción

DOBRO DOŠLI U HRVATSKU Find billeder her [https://www.radiovagabond.dk/219-game-of-thrones-i-kroatien/]. Lad mig opsummere min Balkan rejse indtil nu. Jeg startede i Albanien [https://www.radiovagabond.dk/category/europa/albania/], og herefter tog jeg til Kosovo [https://www.radiovagabond.dk/216-rejse-kosovo-er-et-smukt-lille-land-med-masser-af-historie/], Montenegro [https://www.radiovagabond.dk/217-brad-pitt-og-jeg-elsker-montenegro/], Bosnien-Hercegovina [https://www.radiovagabond.dk/218-rejse-vi-maa-aldrig-glemme-mostar-bosnien-hercegovina/] og nu er jeg ankommet til Kroatien. Hvis du ikke allerede har hørt episoderne fra denne region, vil jeg anbefale, at du tager tilbage og hører dem også. Kroatien er et land i Sydeuropa med en spændende historie, kultur og tonsvis af fantastiske udendørs attraktioner og historiske monumenter. Hovedstaden er Zagreb og det officielle sprog er kroatisk – som jeg har fået at vide minder om en del af de andre sprog i Eksjugoslavien. I modsætning til Kosovo og Montenegro har de ikke Euro her… deres valuta er "Kuna", selvom de rent faktisk er medlem af EU; noget de to andre lande ikke er. De blev medlem i 2013, hvilket gør Kroatien til det nyeste EU-land. Det er noget en del andre lande i dette område er misundelige på. Både Nord Makedonien, Montenegro, Serbien og Albanien har ansøgt, men er endnu ikke optaget. Det er indtil nu kun Kroatien, der er kommet gennem nåleøjet. Med en befolkning på omkring 4 millioner og et område på 56.000 km2 er det et lille land – bare lidt større end Danmark. De grænser op til Ungarn, Serbien, Montenegro, Slovenien og Bosnien-Hercegovina. På den anden side af Adriaterhavet ligger Italien. Om et par minutter får du lidt fun-facts, men først skal vi tilbage i de små gader i Split, hvor jeg er på vej til at tage på en Free Walking Tour. FREE WALKING TOUR I SPLIT En af de ting, jeg ofte gør når jeg kommer til et nyt sted, er at tage på en såkaldt "Free Walking Tour". Jeg finder dem stort set overalt i verden og det er en fantastisk måde at blive introduceret til et nyt sted. Det er teknisk set gratis, men dog forventet, at du giver lidt drikkepenge. Hvis du ikke kan lide turen, er det okay ikke at gøre det, men det er noget alle normalt gør. Her i Split er der så meget historie, så jeg tog på en tur med en guide, der virkelig kender sin by og historien bag den. Hun viste også, hvor hun bor – i en bygning, der er mere end 400 år gammel. GAME OF THRONES KULISSE UDEN DRAGER Vi kom også til det sted, hvor scener med drager i Game of Thrones blev filmet. Dragerne var der ikke mere, men der opstod dog en del uro. En lokal mand var kravlet under afspærringen for at vaske sit ansigt i en ønskebrønd. Da en af vagterne sagde til ham, at det ikke var tilladt begyndte de at skændes. Det endte med at han kastede vand i ansigtet af vagten og væltede en del af afspærringen. Det var ret voldsomt, og de var tæt på at komme i slagsmål. Vore guide fortalte, at han havde råbt, at vagten ikke skulle ydmyge os foran os. Og tilføjede at det måske var PTSD fra krigen, der gjorde, at han reagerede så voldsomt. ET KORT VISIT TO ØEN HVAR Øen Hvar [https://www.hvarinfo.com/] er en times smuk sejltur fra Split og kaldes "dronningen blandt de kroatiske øer". Takket være et mildt klima med varme vintre og behagelige somre tiltrækker Hvar mange gæster hvert år. Ifølge hjemmesiden HvarInfo.com [https://www.hvarinfo.com/] kommer vi til øen for at opleve den tætte middelhavsnatur, deres historie, smukke arkitektur og deres natteliv. Båden ankommer til Stari Grad [https://www.hvarinfo.com/stari-grad/]. Det er den ældste by i Kroatien, der blev etableret helt tilbage i 385 før Kristi fødsel, da grækerne bosatte sig på øen og kaldte den Pharos. Nu hedder den Stari Grad, hvilket betyder "den gamle by", og er i et smukt landskab, hvor den blå farve fra den dybe bugt møder de grønne marker med vingårde og olivenlunde. Jeg tilbragte 3-4 timer i byen, hvor jeg bevægede mig rundt i de små gader med masser af bakker. Jeg osede i de små butikker og boder på havnen og fik mig en dejlig frokost med udsigt. En frokost, jeg også fik lov til at betale for. Man kan godt mærke, at de mange turister presser priserne op. Det er faktisk en ø, det nok ville være en idé at tilbringe et par dage på, siden den byder på meget mere end bare Stari Most. 7 FUN FACTS OM KROATIEN 1. Du tænker måske, at Kroatien er et ret nyt land – efter opløsningen af Jugoslavien. Men rent faktisk så har de været et land før. I år 870 blev Kroatien anerkendt internationalt som en uafhængig stat, og 46 år senere blev de et kongerige og var uafhængigt i et par århundrede. 2. Kroatien har 1.200 øer ud for deres kyst, men kun 48 af dem er beboede. 3. Byen Dubrovnik i den sydlige del af landet havde en af de første kloak-systemer i Europa. 4. Apropos Dubrovnik … så var det den primære kulisse for King's Landing i Game of Thrones [https://www.cuddlynest.com/blog/dubrovnik-game-of-thrones-guide-2019/]. Split (hvor jeg er nu) var også brugt som filmkulisser i den populære serie. 5. Nikola Tesla blev født i Kroatien – i den nordlige region, Lika. 6. Kroatien er et af de grønneste lande i verden. De kan prale af at have 11 naturparker, 8 nationalparker og 2 natur reserver. 7. Ifølge Alfred Hitchcock, så har byen Zadar, det han kaldte "den smukkeste solnedgang i verden, mere smuk end den de har i Key West i Florida". SMUK SOLNEDGANG I ZADAR Og Zadar var faktisk mit næste stop… Jeg blev da nødt til at se om Alfred havde ret. Et par andre ting, der taler for et besøg i Zadar 160 km længere nordpå, er at den ligger i en region, der også er rig på historie og naturlig skønhed, og stadig ret uopdaget. Det er ikke så overrendt her som længere sydpå, hvor man finder Split og Dubrovnik. Her kan man vandre rundt i de stille gader og opleve mere rimelige priser. Hvis du vil besøge Zadar så har både Ryanair og EasyJet direkte fly til byen. KREATIVE KUNSTVÆRKER PÅ HAVNEFRONTEN Det bedste sted at opleve "verdens bedste solnedgang" som Hitchcock kaldte den, med en drink i hånden, er nok på Café Brazil [https://www.tripadvisor.co.za/ShowUserReviews-g295374-d10247524-r531997357-Cafe_Brazil-Zadar_Zadar_County_Dalmatia.html] tæt ved det berømte the Monument to the Sun [https://en.wikipedia.org/wiki/Monument_to_the_Sun]. Dette kunstværk er en cirkel med en diameter på 22 meter på havnefronten. Den er lavet af flere lag glas med solceller under. Og så er der installeret lys i flere farver, som laver et fantastisk smukt lysshow om aftenen. Du kan bevæge dig rundt på den – som et stort rundt dansegulv. Noget, der vil gøre den endnu sejere er, at de har planer om at optimere oplevelsen, så den bliver interaktiv. Du vil kunne danse rundt på solen, som den kaldes og opleve, hvordan lyset reagerer på dine bevægelser. Der er en anden kreativ attraktion lige ved siden af. Det hedder the Sea Organ [https://en.wikipedia.org/wiki/Sea_organ], og er en kunst installation, der er udformet meget smart på promenaden i trapperne ned til vandet. Her er dele af cementen udformet sådan, at de fungerer som store orgelrør, som spiller toner, når bølgerne fra havet fylder dem. De laver dermed en harmonika effekt, der næsten lyder som om at havet synger. De har også planer om at få lyset i Sun Monument til at reagere på lyden fra the Sea Organ. DEN BEDSTE STRAND ER EN HEMMELIGHED … SÅ SCHYYYYY En kort færgetur fra Zadar er øen Saharun [https://www.telegraph.co.uk/travel/destinations/europe/croatia/articles/Saharun-beach-Dugi-Otok-Croatia-Secret-Seaside/], som har en af landet bedste strande. Dens hvide sand, hvilket faktisk er unormalt for Kroatien – og turkisblå vand har fået folk til at sammenligne den med Carribien. Og det bedste er, at den er ret uopdaget. Hvis man ser bort fra højsæsonen i juli og august er der rent faktisk ikke så mange mennesker her. Lad os holde det hemmeligt, så fortæl det ikke til nogen. DRIKKER MED DE LOKALE Indenfor Zadars gamle bymur ligger der gode fiskerestauranter siden om side, også med mere rimelige priser end hvad man oplever lidt længere sydpå. Der er også en del gode barer, så for at udforske den lokale kultur, så måtte jeg da også prøve det. Jeg driblede ind på en af dem og satte mig ved et par af de lokale ved bardisken. Det virkede som om, at de havde været der et stykke tid. Vi faldt hurtigt i snak og jeg hev min mikrofon frem. Eller som en af dem kaldte den: Mit "apperature". Efter et forfejlet forsøg på at få et semi-seriøst interview på bånd, lagde jeg den tilbage i tasken og fik en drink, så jeg kunne sige živjeli (skål) til dem i stedet. "Hvis du vil ha' en seriøs samtale, må du godt nok komme tidligere på dagen", sagde en af dem med sløret stemme. Da jeg var på vej tilbage til mit værelse, bestilte jeg en Uber. Og helt tilfældigt fik jeg den same chauffør, jeg havde kørt med tidligere på dagen. Han hedder Marco, er superflink og havde ikke noget imod at snakke i en mikrofon… og ædru, så jeg tænkte at der ville være lidt større chance for at få en snak med en lokal på bånd. Det lykkedes. Lyt til episoden for at høre denne samtale. Jeg hedder Palle Bo, og jeg ska' videre. Næste stop: Slovenien.

Comentarios

0

Sé la primera persona en comentar

¡Regístrate ahora y únete a la comunidad de Radiovagabond!

Empezar

2 meses por 1 €

Después 4,99 € / mes · Cancela cuando quieras.

  • Podcasts exclusivos
  • 20 horas de audiolibros / mes
  • Podcast gratuitos

Todos los episodios

615 episodios

Portada del episodio 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2 de jun de 202633 min
Portada del episodio 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6 de may de 202646 min
Portada del episodio ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6 de nov de 202538 min