Velfærdsprofeten

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejde Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed.   Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.    I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for?  Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?   Til navigation bruger velfærdsprofeterne et ’kompas’ fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer [https://dpt.dk/temanumre/2024-2/ungdomspaedagogisk-klubarbejde-i-storbyen-at-engagere-udvikle-og-afskaerme-unge/] (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole):   1. Aktivismecentret 2. Kompetenceværket 3. Beskyttelsesrummet   De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv.   I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer.   Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge. Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift [https://dpt.dk/temanumre/2024-2/ungdomspaedagogisk-klubarbejde-i-storbyen-at-engagere-udvikle-og-afskaerme-unge/]

Forskning viser, at brugererfaringer kan være med til at nedbryde stigma og skabe en mere inkluderende og refleksiv praksis.   Denne episode af Velfærdsprofeten handler om brugererfaringer blandt professionelle. En ny undersøgelse blandt danske socialrådgiverstuderende viser nemlig, at 69 procent personligt har oplevet et eller flere alvorlige sociale problemer.    Undersøgelsen er lavet af Merete Monrad, der ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet og velfærdsprofeten Lotte Andersen (som også er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) i fællesskab.    Lotte optræder derfor i denne anledning som ekspert og flytter derfor over på den anden side af mikrofonerne sammen med Merete for at lade sig interviewe af Stine Rahr Bruzelius, der blandt andet stiller spørgsmålet: Hvordan får de professionelles egne erfaringer betydning for deres daglige arbejde og syn på borgerne?    På ekspertsiden finder vi også ph.d.-studerende Karina Stjernegaard fra Syddansk Universitet, der forsker i, hvordan professionelle med brugererfaringer indenfor psykiatrien oplever og håndterer 'sociale dramaer'. Karina fortæller, hvordan brugererfaringer kan være med til at nedbryde stigma, udfordre stereotype forestillinger og skabe en mere inkluderende og refleksiv praksis.    Sammen ser de tre eksperter og værten også nærmere på, hvordan denne form for viden kan påvirke – og måske ligefrem styrke – både fagligheden og fællesskabet i velfærdsprofessionerne.

Hvis du beskæftiger dig professionelt med små børns udvikling, så har du også stiftet bekendtskab med tilknytningsteorien. Den blev udviklet af den britiske psykolog, psykiater og psykoanalytiker John Bowlby – og beskriver behovet for tilknytning som basalt og evolutionært udviklet. I denne episode af Velfærdsprofeten vil værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius lade sig opsluge af tilknytningsmønstre og undersøge, hvordan tilknytningsteorien kan omsættes i praksis. Det har givet anledning til at invitere psykolog Rie von Wowern i podcaststudiet. Hun underviser på specialuddannelsen til sundhedsplejerske [https://www.kp.dk/videreuddannelser/specialuddannelse-til-sundhedsplejerske/] ved Københavns Professionshøjskole. Du kan således blive klogere på, hvad der kan være tidlige tegn og opsporing på mistrivsel – og hvordan du kan observere, beskrive og handle på det. Da det hverken er let eller enkelt at reagere på en fornemmelse, så taler velfærdsprofeterne også med Rie om ydmyghed, og hvordan man kan handle på sin tvivl. Emnet knytter også an til en aktualitet i Trivselskommissionens afrapportering [https://www.trivselskommissionen.dk/udgivelser/afrapportering], hvori tidlig opsporing identificeres som en lavthængende frugt.

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor? Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering.   I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere.   Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors.   Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel.   I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder.   Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag. Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesser I denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv. Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv. Hvordan kan vi støtte børn? Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven. Lyt med Lyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser.