Velfærdsprofeten

Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.    Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne.   Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv [https://www.kp.dk/forskning-og-udvikling/center-for-bedre-boerneliv/] – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste.   I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis.

I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen [https://www.kp.dk/nyheder/derfor-boer-din-skole-have-en-matematikvejleder/] – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik.   Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed.   En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.    I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter.   Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl. Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet: * Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons. * Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202. * Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk [https://sykl.kp.dk/]   * Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

I denne episode af Velfærdsprofeten, som er anden del af miniserien om Demokrati i børnehøjde (den første del finder du her [https://alumne.kp.dk/posts/demokrati-i-bornehojde-forste-del]), har værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Ejvind på 7 år i podcaststudiet for at høre hans bud på, hvordan man som lærer kan bidrage til at skabe en skole, som det er rart at være barn i. Ejvind er nemlig en rigtig børneekspert, for han har prøvet at gå på en skole, hvor han var uden for det sociale og faglige fællesskab. Han er nu flyttet til en ny skole, hvor han oplever, at han trives. Lyt med og hør, hvordan Ejvind beskriver sin erfaringer med at blive mødt og lyttet til i dét, han kalder for Drømmeskolen og Mareridtsskolen.

Du har nok hørt om Borup Skole i Køge Kommune. En skole, der siden begyndelsen af 2024 har taget mange overskrifter i forskellige medier: Anmeldelser om krænkende adfærd blandt eleverne, involvering af politi og ministeriet, samt adskillige artikler og indslag med udtalelser fra vrede og bekymrede forældre. Kort efter sagen i Borup fulgte endnu en sag i Agedrup nær Odense. Fælles for de to sager er, at medierne i deres omfattende dækning af sagerne brugte begreber som voldtægt, krænker, gerningsmand og offer. Der er ikke langt fra terminologien om ’de gode mod de onde’ til at reaktionsmønstret bliver sanktioner og bortvisning.  Men er det nu også den rette løsning at ty til? Bortvisning og sanktioner risikerer nemlig ofte at forværre problemstillingerne og skabe nye samfundsmæssige problemstillinger, siger flere eksperter. De her sager er gode eksempler på det, der kaldes vilde problemer. Defineret som store, komplekse og ofte sammensatte problemer, der ikke kan løses med enkle og kendte løsninger: ”Hvis vi skal løfte folkesundheden, have flere hænder ud på arbejdsmarkedet, hjælpe de socialt udsatte, imødegå børn og unges mistrivsel eller på den store klinge fikse klimakrisen, så kræver det noget helt andet af os”, udtaler Sigge Winther som er stifter af INVI (Institut for vilde problemer). Og her er vi i Danmark altså langtfra imponerende i vores problemløsning. Endnu i hvert fald. Men hvis ikke sanktioner, hvad skal ledelserne så gøre? Måske kan en del af svaret findes i Brøndby Kommune.  Her har projektet Ledelse på tværs [https://alumne.kp.dk/posts/i-brondby-kommune-har-lederne-laert-at-samarbejde-pa-tvaers] gennem en årrække systematisk medvirket til at etablere et samarbejde mellem ledere fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen med henblik på at styrke den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af sektorer, strukturer og fagligheder, så flere udsatte unge, kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Hvad har projektet i Brøndby til fælles med Borup Skole i Køge, tænker du måske? For at skabe gode bæredygtige løsninger er genstandsfeltet i begge tilfælde ledelse og ledernes samarbejde omkring udvikling og kvalificering af en koordineret indsats. Betyder det, at vilde problemer kan løses gennem ledelse og ledernes samarbejde på tværs? Og i så fald: Hvorfor er det ofte så vanskeligt at etablere? Hvilke strukturelle og faglige barrierer skal nedbrydes? Og hvordan håndteres samfundsmæssige krav og forventninger om effekt – særligt i sager med politisk bevågenhed? Det undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius i denne episode af Velfærdsprofeten. Til at svare på spørgsmålene har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra området Ledelse ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: chefkonsulent Ole Thestrup, der fungerede som konstitueret skoleleder på Borup Skole, da Køge Kommune igangsatte en ekstern advokatundersøgelse af sagerne – samt lektor og ph.d. Rikke Horup, som med en særlig aktionsforskningsvinkel har fulgt projektet Ledelse på tværs i Brøndby Kommune fra start.

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde..   I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.    Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling [https://www.au.dk/marhed@edu.au.dk], der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.    Udgangspunktet i ’childism’ er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.