Læs mere Dansk forår
Efter to valglussinger i træk, senest i 2022, hvor Dansk Folkeparti balancerede faretruende tæt på spærregrænsen, er det lykkedes Morten Messerschmidt at genrejse partiet. I DANSK FORÅR fortæller han ærligt om hjemkomsten til dansk politik og Dansk Folkeparti i 2019, om konsekvenserne af partiets fejlslagne strategi og om den genopbygning, der ventede, da han blev partiformand i 2022. Gennem personlige oplevelser og mennesker, der har haft betydning i hans liv, fortæller han om, hvordan han er blevet formet og er blevet til den politiker, der med stor succes har genplaceret Dansk Folkeparti og dets holdninger i en position, som mange vælgere lægger mærke til og kan identificere sig med. Vi kommer rundt om klimapolitik, kulturpolitik, sundhedspolitik, den offentlige sektor og udlændingepolitikken. Naturligvis også kerneområder som en retfærdig ældrepolitik, sammenhængskraft, danske værdier, stolthed og autoritet, om sædernes, traditionernes, samfundsinstitutionernes og Europas forfald. Og ikke mindst det, der politisk skal til for at genrejse Danmark. Morten Messerschmidt søger i bogen den personlige erfaring som pejlemærke for de holdninger og mærkesager, han ser som de helt centrale for den politik, han ønsker skal definere ham og Dansk Folkeparti. Altid med Danmarks og danskernes interesse som det vigtigste mål. Undervejs tager Morten Messerschmidt også livtag med den udbredte opfattelse af ham som en kultursnob og beskriver en barndom i Frederikssund fuld af kærlighed, men fjernt fra opera, gourmetrestauranter og vine fra Bourgogne.
















































