De bedste lydbøger i 2022

Der er blevet lyttet og lyttet… og lyttet i 2022. Men særligt 10 lydbøger har taget danskerne med storm i 2022.


Podimo har skabt en særlig liste over de 10 mest lyttede lydbøger i 2022. På listen finder du alt fra selvbiografier fra kendte danskere til populære krimier. Lyt med og dyk ned i det fantastiske lydbogsunivers!

For at gøre det endnu nemmere for dig, har vi her samlet et overblik over forskellige temaer, der forhåbentlig kan guide dig til at finde lige præcis dét emne, som du finder interessant. Brug også listen til at lade dig inspirere af nye genrer. Hvem ved - måske finder du en helt ny favoritlydbog!

Se listen her og lad dig inspirere:

1. Jussi Adler-Olsen - Natrium Chlorid 

Det er ikke så overraskende, at Jussi Adler-Olsen nyeste skud på Afdeling-Q stammen har været særligt populær blandt danskerne. Natrium Chlorid er den niende bog, hvor lytterne igen bliver mødt af den karismatiske drabsefterforsker Carl Mørck, som skal dykke ned i en kæde af selvmord og ulykker med et urovækkende mønster. Forbered dig på en nervepirrende spændingskurve, som giver dig lyst til at lytte med hele dagen.  Indlæst af Githa Lehrmann. Lyt til Natrium Chlorid her. 

Natrium chlorid

2. Hærdet: Narkobetjent med gaden i blodet - René Dahl Andersen

Med lydbogen Hærdet får du et sjældent indblik i den virkelige, kriminelle underverden. Her møder journalist Casper Fauerholdt tidligere narkobetjent René Dahl Andersen - og sammen går de på opdagelse i tematikker som morale og etik, som blev vendt på hovedet, da René fik arbejde i uropatruljen som undercover agent. Men hvad gik der egentlig galt?  

Indlæst af Lars Bom. Lyt til Hærdet her.

Hærdet

3. Jønke: En Ny Begyndelse - Jørn Jønke Nielsen

Hvor hærdet giver et indblik i den kriminelle underverden fra én side, fortæller bogen En Ny Begyndelse en anden side af rockermiljøet. Den selvbiografiske roman tager udgangspunkt i Danmarks berømte og berygtede rocker Jørn Jønke Nielsens tumultariske liv i Hell’s Angels. Jønke beretter blandt andet om broderskabet i klubben - både på godt og ondt. Og om de begivenheder og episoder der senere skulle lede til, at han blev smidt ud - efter 40 års medlemskab. 

Indlæst af Jørn Jønke Nielsen. Lyt til En Ny Begyndelse her. 

Jønke

4. Jim: Fra Cokepusher til Undercover i Nordkorea - Jim Latrache-Qvortrup

Vi fortsætter i det selvbiografiske, kriminelle univers. I Lydbogen Jim kortlægges Jim Latrache-Qvortrups kaotiske liv frem og tilbage mellem fra en barndom på kostskole til børnehjem og til sidst i plejefamilie. Med en turbulent start på livet, begiver Latrache-Qvortrup sig ud på en rejse fra faldskærmssoldat i Fremmedlegionen, til at fungere som sælger og leverandør af narko, fængselsophold til for sidst at blive en succesfuld forretningsmand. 

… Men en sideløbende fortælling, beretter et helt andet billede af Jim - da han i fire år var muldvarp og infiltrerede det lukkede regime i Nordkorea. En spændende historie, baseret på den populære dokumentarfilm Muldvarpen - Undercover i Nordkorea af Mads Brügger.

Indlæst af Martin Greis-Rosenthal. Lyt til bogen Jim her. 

Fra cokepusher til undercover

5. Datteren: Annette Heick

I den selvbiografiske lydbog Datteren møder vi Annette Heick, som ærligt og helt råt beretter om en barndom og opvækst i rampelysets skær fra det berømte makkerpar Keld og Hilda Heick. Annette fortæller SIN historie - om op-og nedturene og om sine følelser og indgående tanker - som er taget fra mange års dagbogsskriveri og gemte breve,  som har hjulpet hende gennem tiderne.

Indlæst af Annette Heick. Lyt til bogen Datteren her. 

Datteren

6. Ting jeg har lært, da det var for sent: En feltguide til voksenlivet - Petra Nagel

På 6. pladsen for mest lyttede lydbøger i 2022 finder vi endnu en selvbiografi. Forbered dig på et godt grin, når du sætter dig til rette i sofaen og trykker play. Den humoristiske og selvironiske beretning om at være ung voksen og ægte voksen - om kærlighedslivet, om at være mor til 2, og stadig være Petra. Selvom historierne er personlige, så er de meget relaterbare - og en ode til voksenlivet. Samtidig er det et vidnesbyrd om, at det aldrig er for sent at lære og vokse ind til sin egen person. 

Indlæst af Petra Nagel. Lyt til bogen Ting jeg har lært, Da det var for rent her. 

Ting jeg har lært

7. Lars Høgh - Der er Antal på Alt

Fodboldlegenden Lars Høgh døde desværre af kræft i bugspytkirtlen i 2021. Men han efterlod sig et stort eftermæle. Blandt andet udkom denne selvbiografi blot få måneder efter, vi mistede et af de største danske ikoner. I Der er Antal på Alt fortæller Lars Høgh, med hjælp fra journalisten Jacob Kvist, om sin 40 år lange odyssé i toppen af dansk fodbold - fra sin tid som målmand for OB til målmandstræner for det danske A-landshold - krydret med anekdoter fra de store øjeblikke, som slutrunden i 1986 i Mexico. En optimistisk og livsbekræftende fortælling om en mand, der altid har bevaret troen og håbet gennem alt. 

Indlæst af Thomas Leth Rasmussen. Lyt til bogen Der er Antal på Alt her. 

Der er antal på alt

8. One: Min Selvbiografi - Peter Schmeichel

Endnu en fodboldlegende har sneget sig ind på top 10 over mest lyttede lydbøger i 2022. Og det er intet mindre end en af Danmarks bedste målmænd, Peter Schmeichel. Når du sætter lydbogen på play, bliver du i første sekund mødt af hudløst ærlige refleksioner fra både tiden på det danske landshold og som målmand for Manchester United. Lytterne bliver taget med på en rejse og et tilbagekig på både fejltagelserne og triumferne, der tilsammen har skabt fortællingen om Peter Schmeichel. 

Indlæst af Peter Schmeichel. Lyt til bogen One her. 

One - min selvbiografi

9. Morten Pape - I Ruiner

Det kommer ikke bag på os, at Morten Papes prisbelønnede skønlitterære værk I Ruiner er at finde på listen over mest populære podcasts i 2022. Bogen er tredje og sidste udgivelse i Amager-trilogien, som dykker ned i nogle af det 21. Århundredes største problemstillinger; finansielle problematikker og kernefamiliens forfald,  gennem hovedpersonen Amalies øjne. En roman, der sætter tankerne igang hos læserne - og lytterne - i takt med, at Amalie selv får nye perspektiver på livet, da hun møder en kvinde, som overlevede folkemordet i Rwanda. 

Indlæst af Signe Amtoft. Lyt til romanen I Ruiner her

I ruiner

10. Offer 2117

Vi startede vores top 10 ud med Jussi Adler-Olsen, og sørme om vi ikke også slutter af med endnu et skud fra den danske krimilegende. Offer 2117 er det ottende bind i Afdeling Q-serien, og bogen bryder illusionerne om den ellers gådefulde og humoristiske Assad ned bid for bid. Assad står altså som Offer 2117’s centrum, og lytterne vil stifte et langt mere personligt bekendtskab med hans karakter, mens der sideløbende udvikler sig en kædereaktion af begivenheder i både den verden og i Afdeling Q, som har stor betydning for ham. 

Indlæst af Githa Lehrmann. Lyt til Offer 2117 her

Offer 2117

Klar til mere?

Hold dig opdateret på de nyeste og mest populære podcasts og lydbøger her hos Podimo.