Breinholt taler ... med


Hvordan fik du idéen til Breinholt … taler med?

Jeg fik ideen ved at jeg i mange år har haft lyst til at lave en podcast. Jeg savnede at lave god gammeldags radio. Hvor det kun er mig, en mixerpult og to mikrofoner.. Det er der jeg kommer fra. Det havde jeg bare lyst til at komme tilbage til. Jeg har lavet podcast med Anders Lund Madsen før og det var jeg glad for.

Men nu er det sjovt at have sine helt egen podcast. Og det ER min helt egen. Tanken var – i vinter – at nu køber jeg udstyret, en mixerpult og et par mikrofoner. Så startede jeg med at interviewe mine børn om alt fra hestesadler og sminke. Men nu er det endt med at jeg fandeme gør det – jeg indretter et transportabelt studie. Det plejer altid at være gæsten, der kommer hen, hvor interviewet er, men nu vender jeg det på hovedet og kommer ud til folk i stedet for.  Og det er hele landet – det tror jeg bare giver noget andet til samtalen. Nu har jeg optaget nogle afsnit og jeg synes, man kan mærke på folk, at de er mere trygge og mere glade. Vi er ligesom på deres hjemmebane. Hvis der er god stemning, så glider det bare lidt bedre. Hvis jeg havde vidst, hvor svært det er at køre med et studie – sååå.. Jeg havde glemt at man kun må køre 90 km/t – der er fandeme langt fra Frederikshavn til København.

Hvad ønsker du at undersøge med podcasten? 

Jeg ønsker, at lytterne møder nogle fascinerende personligheder. Det er jo ikke rocket science at tale med andre mennesker, men det kan nogen gange give mening at have tid til at sætte sig og tale med nogen. Vi har så travlt i disse tider. Alt skal gå så hurtigt hurtigt hurtigt. Men her har vi tid – og er i godt selskab i en times tid. 

Vi skal give os selv tid. Også til at høre denne podcast. Det er godt at have tid! Masser tid! Noget dybt og interessant man kan bruge/spilde sin tid med.

Hvad har du lagt vægt på, når du har skulle beslutte hvem du skulle besøge og tale med? 

Kriteriet er at det er nogle mennesker jeg er fascineret af og ser op til. Det er alle sammen nogen jeg respekterer. Det er ikke fordi det er nogen jeg nødvendigvis kender. Det er sgu fedt at tale med nogen, jeg ikke kender. Det er fedt at vi starter samtalen nogenlunde fra begyndelsen. 

Er du blevet klogere på noget af at lave podcasten?

Jeg er blevet meget mere bevidst om at vi lever i et meget meget smukt land. Det er et sindssygt smukt land. Jeg nyder at køre af motorvejen på de små veje. Der er simpelthen så flot i Danmark. Jeg håber lidt på, at når jeg om fem år har lavet mange hundrede programmer, at podcasten også er blevet en beskrivelse af landet – og at vi har været alle steder i landet.

Hvem ville være den all time ønskegæst?

Jeg har lært over årene, at det er svært. Hvis jeg siger et eller andet navn, så bliver det aldrig til noget. Så jeg holder det for mig selv.

Hvad var det med de prikker i titlen?

Det er fordi når man ser titlen - så tænker man som skolelærer – hold da kæft! Men nu kan det været Breinholt taler ... På/om/med/for meget Der er mange muligheder med den titel.

Cover art for: Breinholt taler … med

Breinholt taler … med

Anders Breinholt


0h 23m

87%

LYT NU

Exclusive