Hav & Kamal: Et autentisk indblik i urbankultur og hverdagsproblemer
Som noget nyt har Podimo fået ære at udbyde podcastserien Hav & Kamal. Her bliver du mødt af ærlige og nede-på-jorden samtaler mellem to venner. Et autentisk, humoristisk og selvironisk indblik i den urbane kultur og livsstil, som du godt kan glæde dig til at lytte til uge efter uge.
Lyt med når Hav & Kamal cirka 50 minutter, hver uge, tager dig med ind i urbankulturens indercirklen, hvor sjove og tankevækkende historier og perspektiver bliver delt.
Hvad handler podcasten om? Hverdags-struggles, dilemmaer og tanker fra ægte shababs
Lyt med hver uge på Podimo, når Hav & Kamal sætter fokus på de store og små ting i livet. I det første sekund du sætter podcasten i ørene, er du i godt selskab. Du træder med det samme ind i et rum, hvor ærlig snak om følelser, kærlighed, dilemmaer og hverdags-struggles får frit løb.
Sproget hos Hav & Kamal repræsenterer de ungdomsdialekter, der florerer blandt unge i Danmark. Og du får altså i Hav & Kamal en introduktion til det urbane miljø, kulturelle tendenser og gadedansk lingo. Særligt kærligheden til musik gennemsyrer podcasten.
Hav & Kamal: meget mere end en podcast!
Den dynamiske duo elsker at hænge ud med vennerne og snakke om alt og ingenting på samme tid. I de 50 minutter, som afsnittene i gennemsnit strækker sig over (NB: første afsnit varer ca. 30 minutter), får du både ærlig snak og mange grin fra ægte shababs. En åben og ærlig samtale om life fra Hav & Kamals synspunkt.
Med Hav & Kamals podcast kommer du helt bag facaden, hvor ingen hemmeligheder eller historier bliver holdt tilbage. Hverdagsskrublerne, som de går med, bryder mure ned og bringer diversitet til podcast-formatet. Tonen er både seriøs og humoristisk - og det er med til at gøre nogle af de tungere emner, de diskuterer, meget mere jordnære og relaterbare. Alle er velkomne i Hav & Kamals univers, og på den måde har podcasten en funktion, der samler os.
Ved at komme ind på emner, der rangerer fra giz, para, kærlighed, og hvorfor shababs er dårlige til at være sårbare, er podcastserien endnu et vidnesbyrd for, at drengene og den kultur, de repræsenterer, er meget mere, end hvad den bliver gjort til i mange mainstream medier.
Hvem er Hav & Kamal?
26-årige Havshen Nabaz og Kamal Hassan bor begge i Valby. De blev for alvor populære, da de i 2019 stiftede YouTube-kanalen “Uden Filter” med over 4 millioner visninger, hvor store navne som L.O.C, Node & Gili har gæstet. Desuden har det gadesmarte makkerpar givet sig i kast med værtskaber på P3-programmerne “På Bagsædet” og “Sus På” og vandt Podcast-Prisen “Årets Underholdning” i 2020. I 2021 havde de en udsolgt “Uden Filter” live tour.
“På Bagsædet” er en podcast, hvor Hav & Kamal kører rundt omkring og snakker om alt mellem himmel og jord. I stedet for at være fluen på væggen, så sidder du her på bagsædet i en bil, hvor der bliver snakket om grineren ting.
Her slår drengene blandt andet fast “hvad er urban” og guider dig gennem den moderne kultur; hvad der er cool, og hvad der er knapt så cool. Hvad mener de om “den rigtige mand”, og om de fordomme de møder på deres vej? Lær meget mere og få sat nogle helt nye perspektiver til din måde at bevæge dig gennem hverdagen på.
Interesseret i mere fra Hav og Kamal, kan du med fordel lytte til Danmarks farligste urban platform "Uden filter". Her bliver der delt ud af gæsternes personlige historier der normalt kun er forbeholdt tætte venner.
Meget mere podcast!
Synes du Hav & Kamal-podcasten lyder spændende, og har du fået lyst til at få endnu flere perspektiver, synspunkter og grin tilføjet til din hverdag? Så kan du gå på opdagelse i Podimos store udvalg af podcasts, der passer til lige præcis dét, du har lyst til at lytte til.