Mand der ligger på en seng og sover

Sove podcast - fald hurtigt i søvn


Har du svært ved at falde i søvn? Få hjælp til at sove med sove podcasts fra Podimo.

Vi har alle oplevet de nætter, hvor vi ikke kan sove eller falde til ro. Nætter hvor vi vender og drejer os i sengen, imens viserne på uret hastigt bevæger sig fremad. Der er næsten ikke noget mere frustrerende end dårlig søvn, men der er heldigvis hjælp at finde. Med sove podcasts får du hjælp til at falde hurtigt i søvn, så du kan være frisk og udhvilet til næste dag.

Hos Podimo har vi samlet en liste over nogle af de mest søvndyssende podcasts for både børn og voksne, så du kan være sikret en god nats søvn. 

Fald i søvn podcast (FISP)

Vi starter listen ud med podcasten ‘Fald i søvn podcast’ (FISP), der, som navnet indikerer, hjælper dig til at falde i søvn på ingen tid. Præmissen for denne podcast er simpel - historierne er så kedelige, at de får dig til at falde i søvn.

Historierne i denne podcast kan være alt fra de mange regler, der er inden for dansk skibsfart, steder hvor du finder farven grøn, søer i Finland til regnormens historie. De er alle historier, som du næppe bliver ked af at gå glip af. 

Dybt Godnat med David Mandel

Ligesom med ‘Fald i søvn podcast’ er historierne i denne podcast også ekstremt søvndyssende. I podcasten ‘Dybt Godnat med David Mandel’ læser David Mandel en tekst højt, der er så urimeligt kedelig, at det er imponerende, hvis du kan holde dig vågen. Hvis ikke du falder i søvn til disse historier, kan du måske blive ekspert på nogle nicheområder. 

David Mandel kaster sig ud i historier om blandt andet affaldsregulering i Rudersdal kommune, myggens levetid og forsikringsbetingelser for campingvogne. Lyt med og lad dig døse hen til ‘Dybt Godnat med David Mandel’. 

Alt på plads - Jørgens guide til et Leth Liv

En anden god sove podcast er ‘Alt på plads - Jørgens guide til et Leth Liv’. Her møder vi stemmen, mennesket, poeten og legenden Jørgen Leth, der i denne podcast fortæller om alt det vigtigste i tilværelsen - stort og småt - anskuet gennem hans eget sansende og æstetiske blik. 

Podcasten er bygget op omkring en blanding af anekdoter, digte, drømmesyn og reportager. Der er også en fortælling om Mattias Hundebøll og hans bror Lars, der møder deres fælles helt - og får ham til at se tilbage og berette om et langt og levet liv.

Lyt med til Jørgen Leths beroligende stemme i ‘Alt på plads - Jørgens guide til et Leth Liv’. 

Få styr på din søvn

I podcasten ‘Få styr på din søvn’ hjælper søvnvejleder Trine Thorendal fra SweetSleep.dk dig med at få bedre styr på din søvnrytme. Her giver hun en masse tips og gode råd til, hvordan du hurtigt kan falde i søvn, og hvad du bør undgå for at kunne få en god nattesøvn.

Afsnittene fungerer som en daglig opmuntring, og de kan omhandle alt, fra hvorfor du sover bedre på den ene side, hvorfor du bør droppe eftermiddagskaffen til effekterne af melatonin og d-vitamin på dine søvnvaner.

Fald i søvn med Ellie Egern: Godnathistorier for børn

Oplever du også at dit barn ikke kan sove? Der findes heldigvis også sove podcast for de mindste i familien. 

I podcasten ‘Fald i søvn med Ellie Egern: Godnathistorier for børn’ bliver der fortalt søde, hyggelige og søvndyssende godnathistorier, som kan hjælpe dit barn med at falde i søvn. Podcasten er primært rettet mod børn i alderen 3-8 år, men kan sagtens lyttes til af både yngre og ældre børn.

Læg dig til rette og fald i søvn til ‘Ellie Egern: Godnathistorier for børn’. 

Godnathistorier for rebelske piger

I podcasten ‘Godnathistorier for rebelske piger’ bliver nogle af verdens sejeste, klogeste og mest inspirerende kvinder fra historien hyldet. Det drejer som om kvinder fra hele verden, døde såvel som nulevende, der hver især har sat sit præg på den verden, vi lever i. 

Det kan dreje sig om fortællinger om seje kvinder som maleren Frida Kahlo, matematikeren Ada Lovelace, tennisspilleren Billy Jean King eller aktivisten Harriet Tubman. 

Podcasten er lige så relevant for drenge, som den er for piger, da de spændende og inspirerende fortællinger hver især udfordrer de klassiske kønsstereotyper, og samtidig  inspirerer både børn og unge til altid at forfølge deres drømme. Lyt med og lad dig inspirere af ‘Godnathistorier for rebelske piger’ allerede i dag!

Afspændingsøvelser til en bedre nats søvn

Kan du stadigvæk ikke finde ro efter at have lyttet til en god podcast, så kan du med fordel prøve afspændingsøvelser - disse øvelser hjælper kroppens muskler med at spænde af og nervesystemet til at finde ro. Lyt lige inden sengetid, når du ligger i din seng.

Hjælp kroppen med at finde ro og få en god nattesøvn af 'Spænd af og sov godt'.