Adfærdsindsigter

Time Stamps (00:01:50) - Introduktion af Toke (00:06:05) - Begrebsafklaring af dishonesty, uærlighed og snyd og afgrænsning ift. egentlig kriminalitet (00:09:32) - Feltafgræsning af Tokes forskning ift. Behavioural Ethics, mere begrebsafklaring og faktorer i snyd (00:17:14) - Honesty/Humility infoskiller (00:18:49) - Why Do We Lie, køn som faktor i uærlighed, REVISE-protokollen og anden forskning (00:24:16) - Mekanismer til at mindske snyd og uærlighed (00:39:40) - Forklaringsmodeller for hvorfor folk snyder (00:50:50) - Tradeoffs i konkrete eksempler, folks forskellige tilgang til kontekster hvor de kan snyde og forskellige eksperimentelle forhold i dishonesty forskningen (01:25:54) - Hvor kunne Toke godt tænke sig at bruge vores viden om uærlighed fra forskningen til at ændre på samfundet? (01:36:29) - Afrundning (01:37:30) - Post-talk Summary I episode 5 er vi taget hjem til Toke Reinholt Fosgaard, uddannet adfærdsøkonom og lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Toke forsker bl.a. i dishonesty, et forskningsområde som er enormt interessant fra et adfærdsperspektiv. Vi taler om hvem der snyder, delvist hvordan de snyder og så også hvorfor de snyder - og de forskellige forklaringsmodeller der eksisterer herfor. Vi kobler det også sammen med hvad vi kan gøre ved det. Vi tager undervejs temperaturen på hvor godt forskningen forklarer de forskellige elementer og diskuterer hvordan eksperimenter kan tage højde for faktorerer som fx. payoff-størrelse, viden om uærlige strategier og biases i sampling af forsøgspersoner. God fornøjelse! --- Følg os på: https://instagram.com/adfaerdsindsigter%3E@adfaerdsindsigter%3C/a%3E%20Find%20fulde%20show%20notes%20med%20grafer,%20referencer%20og%20begrebsforklaring%20p%C3%A5%20%3Ca%20href= ----

Time Stamps (00:00:40) - Introduktion af Søren, adfærdsenheden i Arbejdstilsynet og til hvad arbejdsmiljø er for en størrelse (00:04:19) - Hvad er de store problemer med arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed på det danske arbejdsmarked? (00:11:26) - Availability heuristic, andre heuristikker og biases, hvad man tror er farligst kontra hvad der rent faktisk er farligt og hvad er Danmarks farligste dyr? (00:24:43) - Adfærdsenhedens tilgang og metode, svejsesikkerhedsprojekt (00:37:12) - Adfærdsenhedens analysemetode og udfordringen ved at være arbejde 'langt væk fra problemet' (00:44:10) - Status på adfærdsenhedens resultater (00:45:55) - Pause (00:46:45) - Adfærdsenhedens forsøg med offentlige myndigheders kommunikation via e-boks AKA hvordan får man folk til at læse deres e-boks? (01:16:35) - Hvordan fordrer man compliance, hvem er førerkoen og hvordan indgår formel og uformel autoritet i overvejelserne? (01:34:32) - Opsummering og perspektivering til BIT's Coronatiltag (01:41:02) - Afslutning Summary Summary I episode 4 er vi taget på besøg i Arbejdstilsynet (en styrelse under beskæftigelsesministeriet). Arbejdstilsynet er en af de få steder i statsadministrationen hvor man finder en adfærdsenhed. Vi taler med Søren Grove Vejlstrup (cand.psych og specialkonsulent) om hvordan adfærdsenheden tænker adfærdsvidenskab ind i at skabe et bedre arbejdsmiljø, på danske private og offentlige arbejdspladser. Arbejdsmiljøindsatsen går ud på at sikre færre tilskadekomne, syge og døde. De fleste tænker nok ikke over at der er titusinder af alvorlige ulykker og 30-40 dødsfald på danske arbejdspladser, hvert år. Undervejs finder vi ud af hvad det farligste dyr i Danmark er, hvordan svejsearbejde måske kan gøres sikrere, hvordan man får flere folk til at læse deres e-boks og meget mere. Vi dykker altså i det hele taget en hel del ned i arbejdsmiljøproblematikken i sig selv, og kobler det med hvordan adfærdsvidenskab informerer kommunikations- og støttetiltag til det private og offentlige. Det er i adfærdsenheden hos arbejdstilsynet, man finder adfærdsarkitekturens berøringsflade med hundredetusinder af mennesker - spørgsmålet er hvordan man griber det an, når man er så relativt meget på afstand af problemfeltet. Det er et emne vi helt sikkert vender tilbage til i en eller anden form, i fremtiden. God fornøjelse! --- Følg os på: https://instagram.com/adfaerdsindsigter%3E@adfaerdsindsigter%3C/a%3E%20Find%20fulde%20show%20notes%20med%20grafer,%20referencer%20og%20begrebsforklaring%20p%C3%A5%20%3Ca%20href=

Time Stamps (00:03:30) - Hvem er Pelle, hvad er INudgeYou og hvordan begyndte Pelle at arbejde med Nudging? (00:18:07) - Begrebsforvirringen indenfor adfærdsvidenskab (00:31:12) - Adfærdsparadigmet, paradigmetrekanten, videnskabsteori, metoder og dual-process theory (00:39:02) - Manglen på videnskabelig og psykologisk faglighed hos (for mange) der sælger sig selv på adfærdsvinklen og 'pseudokvant' (00:41:40) - Pause (00:52:05) - Corona, adfærd, HOPE-undersøgelsen og håndhygiejne (01:14:32) - BIT's tilgang til at forbedre Corona-kommunikation, måling på adfærd kontra intentioner og adfærdsvidenskab vs. kommunikation (01:26:32) - Diskussion af behavioural frameworks (01:32:52) - Afrundning (01:36:14) - Aftertalk Summary Over et par kopper kaffe får vi Pelles udlægning af hvad alt det her med adfærd og nudging egentlig er for noget, og diskuterer alt fra metoder til kvaksalveri indenfor feltet. Pelle Guldborg Hansen er for dansk adfærdsvidenskab, hvad Michael Laudrup er for dansk fodbold - han er ikke kun et navn i Danmark, men er respekteret internationalt både som forsker og praktiker indenfor feltet, bl.a. i kraft af INudgeYou. Emnet skulle egentlig have været BASIC, det behavioural framework Pelle har udviklet for OECD. Men det bliver i næste episode med Pelle, for fx. diskussionen om hvorvidt spørgeskemaundersøgelse under Corona har været et validt grundlag til at konstatere noget om danskernes adfærd og diskussionen om hvad vi skal kalde adfærdsfeltet i 2020 endte simpelthen med at være for spændende til at vi nåede BASIC. God fornøjelse! --- Følg os på: https://instagram.com/adfaerdsindsigter%3E@adfaerdsindsigter%3C/a%3E%20Find%20fulde%20show%20notes%20med%20grafer,%20referencer%20og%20begrebsforklaring%20p%C3%A5%20%3Ca%20href= ---

Time Stamps (00:04:24) - Valentinsdag, forventninger, Herzbergs tofaktor-teori, adfærd og HBO serien Rome (00:10:42) - The Hedonic Treadmill & Happiness Set-point (00:14:27) - Penge, motivation og sociale faktorer (00:16:12) - Studie 1: Effort for Payment: A Tale of Two Markets af Heyman & Ariely (2004) (00:45:12) - Studie 2: A Fine is a Price af Gneezy & Rustichini (2000) (01:09:02) - Bloddonation og prosocial adfærd (01:40:44) - Lidt mere om studie 2 (01:52:02) - Perspektivering af studierne, intrinsisk motivation, markedstyper, meget høje betalinger og gavekort (02:02:30) - Social Markets vs. Money Markets og prosocial adfærd i form af bloddonation og sæddonation (02:11:12) - Bonusordninger og transaktionsnormer på arbejdspladsen (02:19:38) - How to Give Gifts 101 og det personlige touch (02:36:04) - Afrunding Summary Episode 2 er debuten for ét af vores episodekoncepter; research review-episoderne, hvor vi diskuterer specifikke forskningsartikler i dybden, afvejer forskningsdesignets robusthed, kritiserer, roser og perspektiverer til forskning på området generelt, samt anvendt adfærdsvidenskab på området. I denne episode er det primære emne normer i forbindelse med transaktioner (med og uden penge), i kontekst af Effort for Payment af Heyman & Ariely (2004) og A Fine is a Price af Gneezy & Rustichini (2002). Vi dykker ned i hvordan man kan forstå hvordan sociale normer determinerer hvordan vi oplever betaling, frivilligt arbejde, prosocial adfærd i kontekst af penge eller fraværet af penge. Episoden blev optaget Valentinsdag 2020, og i den forbindelse taler vi om hvordan man kan lade sig inspirere af psykologisk forskning i forventninger og lykke, til at give gaver på en klogere måde. God fornøjelse! --- Følg os på: https://instagram.com/adfaerdsindsigter%3E@adfaerdsindsigter%3C/a%3E%20Find%20fulde%20show%20notes%20med%20grafer,%20referencer%20og%20begrebsforklaring%20p%C3%A5%20%3Ca%20href= ---

Time Stamps (00:03:10) – Sallys rejse ind i adfærdsvidenskab (00:10:00) - Nudge units (00:15:45) – Opvågning, forskningsformidling og personlighedstræk (00:24:30) – Prispsykologi og irrationalitet (01:02:50) – Prispsykologi fra forbrugerens perspektiv (01:13:00) – Hvordan kan man lære børn om penge? (01:24:30) – Opsummering og en snak om tværfaglighed (01:33:36) – Aftershow talk Summary Sally Khallash er Phd og beslutningsteoretiker og forfatter til bøgerne Beslutningsstrategi og Prispsykologi. Vi taler med Sally om hendes rejse ind i adfærdsvidenskab og arbejde med at etablere Nudge units og skabe større financiel well-being. Og så kommer vi omkring prispsykologien og får historien om hvordan man med prissætning kan rebrande et utrendy kosmetikprodukt, der har eksisteret længe nok til at få tilnavnet Oil of old lady. ---- Følg os på:
Adfærdsindsigter på Instagram Bhave.dk --- Cap Notes Rational choice theory – Teori der beskriver mennesket som en rationel beslutningstager. En central del af moderne adfærdsvidenskab er, at man opponerer mod denne teori. Homo Economicus – Det hypotetiske rationelle menneske der bebor visse økonomiske teorier. Altid rationel, egoistisk og tager konsistent optimale beslutninger. Experimental Economics – Gren af økonomien der studerer menneskers adfærd i eksperimenter enten i laboratorier eller i virkeligheden. Pain of paying – Negative følelser forbundet med at betale for noget. Financial Literacy – Finansiel grundforståelse. Litteracy beskriver at man har forståelse for et emne. OCEAN og HEXACO – OCEAN er den meget udbredte femfaktormodel for personligheden (også kendt som Big Five). HEXACO er den nyere udvikling af modellen, der udvider med en 6. faktor. Folk og organisationer