068 - Den sjældne sygdom - Julie Christensen del 2

072 - Er jeg virkelig så forkert? - Daniel Jørgensen del 2

Hvor mange underretninger skal der til før nogen griber ind? Skal der føres mere opsyn med opholdssteder og hvem de ansætter? Og skal man helt ned og ramme bunden før man kan rejse sig igen? I anden del fortæller Daniel om at ramme bunden og få en dummebøde der medførte trusler og forsøg på overfald, fordi han ville ud af det kriminelle miljø. Daniel fortæller også om det ene menneske der så ham da han var længst nede, og som tog ham ind så han i dag er helt ude på den anden side.

071 - Er jeg virkelig så forkert? - Daniel Jørgensen del 1

Hvad får et 10-årigt barn til at tage stoffer? Hvordan ender et offentligt toilet med at blive dit hjem? Og er falske venner bedre end ingen venner? I første del fortæller Daniel om at blive udstødt af sin egen familie som barn og om den dag, hvor alt ændrede sig, og han begyndte at sælge stoffer for at overleve på gaden. Daniel fortæller også, hvordan gaden og misbruget fik ham ind i det kriminelle miljø, og om det overfald, der nær havde kostet ham livet.

070 - Er min sorg forkert? - Celina Wanner del 2

del 2

069 - Er min sorg forkert? - Celina Wanner del 1

Hvordan skal et barn i sorg mødes? Kan man sige noget forkert til et barn i sorg? Og kan man arbejde med sin sorg eller er det kun tiden der kan hjælpe? I første del fortæller Celina om tabet af sin morfar og berøringsangsten hun mærkede da hun stod alene, og ikke blev mødt i hendes sorg. Celina fortæller også hvordan sorgen hurtigt blev tilskrevet årsagen til hendes mistrivsel og brugt som undskyldning for hendes udadreagerende adfærd.

068 - Den sjældne sygdom - Julie Christensen del 2

Hvordan er det at gå fra at være en helt almindelig pige som klarer alting selv, til at blive hende der sidder i kørestol og skal have hjælp til det meste? Kommer du dig nogensinde helt over en depression? Og hvordan finder styrken og troen på at det hele nok skal blive godt igen og at du er god nok som du er? I andens del fortæller Julie om overgangen fra kunne bruge sin krop ligesom alle andre til at blive mere og mere afhængig af hendes stol. Hun fortæller også om de ekstreme smerter i hendes krop og om ensomheden der følger med, når man ikke kommer i skole og ikke ser sine venner.