Finland - Nordens syge økonomi

Hvorfor er Trump-administrationen så desperat for at redde yennen?

Den 31. juli gik den amerikanske finansminister ind på valutamarkedet og købte japanske yen for første gang siden 1998. Han betalte ikke med dollar. Han solgte euro. Og Den Europæiske Centralbank fik det først at vide, da handlen var gennemført. Den officielle forklaring var hjælp til en allieret. Men den forklarer ikke euroen. I denne udgave af Makropuls gennemgår økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam, hvad der egentlig skete i slutningen af juli, og hvorfor indgrebet efter Lars Christensens vurdering handler mindre om yennen end om det amerikanske marked for statsobligationer. Japanske investorer er USA's største udenlandske långivere, og når japanske renter stiger, kommer pengene hjem. Undervejs kommer de omkring Scott Bessents baggrund som hedgefondforvalter, og hvorfor en tidligere handlende griber til andre redskaber end en finansminister normalt gør. De ser også tilbage på Plaza- og Louvre-aftalerne fra 1985 og 1987, hvor Japan holdt sit løfte om at lægge pengepolitikken om, og USA ikke holdt sit. Regningen kom fra obligationsmarkedet. Big Mac-indekset fylder fyrre år i september, og det giver anledning til at se på, hvor billig yennen egentlig er. Svaret afhænger af, om man måler i hamburgere eller i alt det andet. Til sidst vender de blikket hjem. Japanske investorer halverede deres beholdning af danske realkreditobligationer på under et år i 2022, og den samme mekanisme er i gang igen. Det er derfor, en historie om valutahandel i Tokyo og New York ender med at handle om danske boligrenter. Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark. Find Makropuls på Spotify og Apple Podcasts - og del med nogen, der bør lytte med. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

Tiden - hvorfor arbejder vi stadig så meget?

Halvdelen af landet har fri, kontorerne er halvtomme, og alligevel sidder mange med en følelse af, at de aldrig rigtig kobler af. Men der findes tal for, hvad vi bruger døgnet på. Og de vender følelsen på hovedet.  Danskerne er blandt dem i den vestlige verden, der arbejder mindst. Kun tyskerne ligger lavere. I 1930, midt i den store depression, skrev den britiske økonom John Maynard Keynes, at briterne ville arbejde 15 timer om ugen 100 år senere.  Han ramte plet på næsten alt andet. Væksten, velstanden, forbruget. Men arbejdstiden ramte han ved siden af. Vi arbejder i dag meget mere end Keynes forventede. Hvorfor?  Fordi vi ikke omsætter vores produktivitet til fritid. Vi omsætter den til forbrug. Og fordi arbejde for de fleste er mere end en indtægt. Det er identitet. Steffen Dam og Lars Christensen ser på, hvad vi egentlig bruger tiden på.  Hvorfor svenskerne spiser på halvdelen af den tid, danskerne gør. Hvorfor høje marginalskatter får os til at male huset selv.  Hvorfor kunstig intelligens indtil videre ikke kan aflæses i produktivitetstallene. Og hvorfor den store historie de kommende årtier ikke er mangel på arbejde, men mangel på hænder. God sommer og god lytning. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

Finland - Nordens syge økonomi

For en generation siden var Finland Europas mønsterelev. Et lille nordisk land, der havde forvandlet sig fra skov og papir til en af verdens førende teknologinationer. Så kom iPhonen. Nokia faldt. Men det er ikke den mest interessante del af historien. Det interessante er, at finsk økonomi aldrig rejste sig igen. BNP pr. indbygger er i dag lavere end for tyve år siden. Det er værre end Italien. Og det er gået næsten ubemærket hen. Hvordan endte et af Europas rigeste lande med at stå stille i et kvart århundrede?  Teknologiskiftet ramte både mobiltelefonerne og papirindustrien. Det russiske marked lukkede. Arbejdsstyrken skrumper, og indvandringen fylder ikke hullerne.  Og euroen fjernede muligheden for at devaluere sig ud af chokket, uden at Finland havde de reformer, der skulle til for at kompensere. Nokia var ikke en katastrofe for Finland, men Nokia var en sovepude. Og det er her, historien bliver dansk. Novo fylder i dag omtrent det, Nokia fyldte i finsk økonomi midt i 00'erne. Hvad sker der, når reformviljen forsvinder, netop mens det går godt? Det tager Steffen Dam og Lars Christensen fat på i dette afsnit af Makropuls. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

Midt i 2026 - fik lytterne ret?

Lige før nytår blev mikrofonen vendt om, og Makropuls' lytterne blev bedt om at spå om 2026.  731 Makropuls-lyttere svarede på 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og om de finansielle markeder.  Nu er der gået et halvt år, og Steffen Dam og økonom Lars Christensen tager temperaturen: Hvor ramte lytterne plet, og hvor røg gættet forbi skiven? Ideen bag undersøgelsen er en af de mere overraskende i økonomien, nemlig wisdom of the crowd. En stor gruppe rammer ofte bedre end den enkelte ekspert, og lytternes svar bliver brugt som målestok for, hvad der faktisk er sket siden. Afsnittet er bygget op om to chok. Det første fyldte i nyhederne: krigen i Iran og presset på Hormuz, der sendte olie- og benzinpriserne op og ramte Europa som et negativt udbudschok med højere inflation og lavere vækst.  Det andet chok fyldte ingenting i nyhederne, men endte måske som det vigtigste: en amerikansk økonomi, der kører varmere end nogen havde regnet med, med stærk vækst, stigende inflation, en styrket dollar og et aktiemarked, der trodser alt. Undervejs handler det om, hvorfor det samme oliechok tynger Europa og nærmest gavner USA, hvad skiftet fra Jerome Powell til Kevin Warsh i spidsen for Federal Reserve kommer til at betyde, og hvorfor den amerikanske inflation ikke kun handler om olie, men i lige så høj grad om for lempelig pengepolitik.  Og så bliver der naturligvis også plads til en afstikker om økonomi, modeller og fodbold-VM. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

SpaceX til månen - men hvor højt kan aktiemarkedet flyve?

Historiens største børsnotering er en realitet. Men SpaceX bliver prissat ind i et amerikansk aktiemarked, der sætter rekord efter rekord - og som ser meget dyrt ud. Minder det om år 2000? I denne uge bruger Steffen Dam og Lars Christensen den største IPO nogensinde som indgang til det helt store spørgsmål: Hvor overvurderet er det amerikanske aktiemarked egentlig, og holder sammenligningen med IT-boblen? Lars har bygget en statistisk model på data helt tilbage fra efterkrigstiden for at finde ud af, hvad der faktisk bestemmer en aktiekurs. Hvad siger modellen om afstanden til 2000-toppen? Og er der overhovedet tale om en kursboble? En tur gennem teori, historie og de store linjer på de amerikanske aktiemarkeder. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.