Billede af showet Makropuls – med Lars Christensen

Makropuls – med Lars Christensen

Podcast af Howden Danmark

dansk

Business

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere Makropuls – med Lars Christensen

Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden. Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed. Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

Alle episoder

87 episoder

episode SpaceX til månen - men hvor højt kan aktiemarkedet flyve? cover

SpaceX til månen - men hvor højt kan aktiemarkedet flyve?

Historiens største børsnotering er en realitet. Men SpaceX bliver prissat ind i et amerikansk aktiemarked, der sætter rekord efter rekord - og som ser meget dyrt ud. Minder det om år 2000? I denne uge bruger Steffen Dam og Lars Christensen den største IPO nogensinde som indgang til det helt store spørgsmål: Hvor overvurderet er det amerikanske aktiemarked egentlig, og holder sammenligningen med IT-boblen? Lars har bygget en statistisk model på data helt tilbage fra efterkrigstiden for at finde ud af, hvad der faktisk bestemmer en aktiekurs. Hvad siger modellen om afstanden til 2000-toppen? Og er der overhovedet tale om en kursboble? En tur gennem teori, historie og de store linjer på de amerikanske aktiemarkeder. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

17. juni 2026 - 53 min
episode Kan en økonom forudsige, hvem der vinder VM i fodbold? cover

Kan en økonom forudsige, hvem der vinder VM i fodbold?

Om otte dage åbner VM i fodbold i USA, Mexico og Canada. 48 hold. En hel verden, der gætter på en vinder. Men kan man regne sig frem til, hvem der løfter pokalen? I dette afsnit af Makropuls er den vendt om. I stedet for spørgsmålet om, hvad krig og renter gør ved økonomien, regner en økonom denne gang på fodbold. Afsnittet er delt i tre. Først: Hvad et VM egentlig betyder for økonomien og de finansielle markeder. Kan det betale sig at være værtsland, og hvorfor falder handlen på markederne, når der spilles store kampe? Dernæst går turen ind i maskinrummet. Lars Christensen har bygget ikke én, men 12 statistiske modeller og kørt dem gennem 60.000 simulerede VM-slutrunder.  ELO-ratings, spillerværdier fra Transfermarkt, stjernespillere, BNP per indbygger, kontinent og fodboldtradition - alt sammen presset gennem maskinen. Hvilke variabler betød noget? Og hvilke betød intet? Til sidst sidder Steffen Dam i ekspertstolen. Han har arbejdet professionelt med fodbold i 30 år og holder modellens resultater op mod et helt andet blik på, hvad data kan - og ikke kan - fange. Kan en økonom forudsige, hvem der vinder fodbold-VM? Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

3. juni 2026 - 1 h 11 min
episode Hvorfor stiger priserne? cover

Hvorfor stiger priserne?

I december 1965 tog den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson fat i Federal Reserves chef og rystede ham fysisk. Budskabet var enkelt: sæt renten ned. Jeg skal føre krig i Vietnam og bygge en velfærdsstat på én gang, og du ødelægger det for mig. Det var begyndelsen på det, der endte som 1970'ernes inflationskatastrofe. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i et spørgsmål, der tilhører alle - fra boligejere og virksomheder til politikere og centralbankfolk: hvad er det egentlig, der får priserne til at stige? Og er det virkelig muligt, at vi er på vej ind i noget, der minder om det? Afsnittet er skrevet op mod 60-året for økonomen Christian Gandils pamflet af samme navn. Men Lars' budskab er meget nutidigt. Inflationen i 1970'erne startede ikke i 1970'erne - den startede i løbet af 1960'erne, da advarselslamperne blinker, og ingen ville tro på dem. Og der er dem, der mener, at lamperne blinker igen nu. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

20. maj 2026 - 50 min
episode OPEC er stendød, men hvad bestemmer så olieprisen? cover

OPEC er stendød, men hvad bestemmer så olieprisen?

Olieprisen er steget fra 59 dollar i slutningen af 2025 til omkring 110 dollar i dag. Iran har lukket Hormuzstrædet, De forenede arabiske emirater har forladt OPEC, og avisernes erhvervssektioner er fyldt med analyser af udbudssituationen.  Men ser vi overhovedet på de rigtige ting? I dette afsnit af Makropuls går Steffen Dam og Lars Christensen 60 år tilbage i tiden for at forstå, hvad der egentlig driver olieprisen. Lars har bygget en statistisk model, der tester de gængse forklaringer - og resultatet peger i en anden retning end den, avisernes overskrifter lægger op til. Vi bevæger os fra Bretton Woods-systemets sammenbrud i 1971, gennem Jom Kippur-krigens olieembargo, Paul Volckers cigarrygende inflationsbekæmpelse, Saudi-Arabiens netback-skifte i 1986 og Kinas indtræden i WTO - og frem til nutidens spørgsmål om, hvad der venter olieprisen frem mod 2030. Steffen og Lars tegner tre scenarier. Forskellen mellem det bedste og det værste er næsten 200 dollar pr. tønde. Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark. Skriv til os på podcast@howdendanmark.dk [podcast@howdendanmark.dk] Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

6. maj 2026 - 54 min
episode Israels økonomiske mirakel: Fra hyperinflation til Startup Nation cover

Israels økonomiske mirakel: Fra hyperinflation til Startup Nation

Et land fører krig mod Iran. Gaza ligger i ruiner. Den politiske uro er voldsom. Og alligevel er aktiemarkedet i Tel Aviv steget. Sheklen er en af verdens stærkest performende valutaer. Renterne på israelske statsobligationer er faldet. Hvordan hænger det sammen? Spørgsmålet kommer fra vores lytter Carsten Gjødesen fra Malmö. Og det er der faktisk et grundigt svar på - som samtidig rummer en bemærkelsesværdig parallel til Danmark. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele den israelske økonomiske historie - fra Ben-Gurions socialistiske kollektivprojekt, gennem 70'ernes stagflation og 1985-stabiliseringen (Israels svar på Schlüters genopretning i 82), til Netanyahus kapitalskattereformer i 2003 og tech-eventyret, der forvandlede Israel til verdens mest dynamiske startup-økonomi. Undervejs dukker der parallel efter parallel op til dansk økonomisk historie. Stærke fagforeninger, hyperinflation, amerikansk pres for reformer, og til sidst en national konsensus om, at tilbage til 70'erne går vi aldrig igen. Men afsnittet handler også om sprækkerne. De ultraortodokse, der udgør 13 procent af befolkningen i dag og måske 30-35 procent i 2050. En demografisk udfordring, der gradvist lukker reformvinduet og truer med at underminere hele modellen. Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk [https://howdendanmark.dk] Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.

22. apr. 2026 - 53 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Ofte stillede spørgsmål

Flere spørgsmål og svar
Kom i gang

1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.