Hva så?! med Christian Fuhlendorff
Afsnit 820 Rasmus Paludan er en af de mest omdiskuterede personer i Danmark, og derfor handler dagens afsnit ikke om politik, men om mennesket bag. Vi havde på forhånd aftalt ikke at snakke politik. I stedet forsøger jeg, ligesom med alle andre gæster, at finde ud af hvem Rasmus er, og hvorfor han er blevet den person, han er i dag. Vi snakker om hans forhold til ytringsfrihed, hvor hans behov for at udfordre dens grænser kommer fra, og hvorfor han mener, at provokation kan være et legitimt redskab. Rasmus fortæller også om en oplevelse fra folkeskolen, hvor en ven foreslog, at folk ville kunne lide ham bedre, hvis han drillede lærerne lidt mere, og om hvordan den oplevelse måske har sat sig dybere, end man umiddelbart skulle tro. Derudover snakker vi om hvordan Rasmus oplever, at mange allerede har gjort sig færdige med ham, før de møder ham. Han fortæller hvorfor han ikke mener, at betegnelsen racist passer på ham, og vi snakker om hvordan det er at være en person, som næsten alle har en holdning til. Jeg havde mange spørgsmål til Rasmus. Gå fornøjelse, Christian.
825 episoder
Kommentarer
5Han er sku sprød nok ham paludan. Godt afsnit!
Et afsnit jeg har glædet mig meget til! Jeg er nok nærmest uenig i alt hans politik og jeg forstår ikke hans måde at opføre sig på, men jeg er nemlig fuldstændig enig med dig Christian i at vi skal nemlig snakke med ALLE. Og faktisk allerhelst snakke med dem som vi næsten ikke kan holde ud at høre på.
Perfekt, ville dog ønske at du havde spurgt til hvorfor han spurgte en 13 årig dreng om hans tissemand var stiv. 😌
Jeg blev fanme foraaget - hvorfor siger du de har høje journalistiske standarder ved radio4?
Et fint afsnit ! Respekt for at du Christian har lyst til at tale med a l l e - uanset 👍
Han er sku sprød nok ham paludan. Godt afsnit!
Et afsnit jeg har glædet mig meget til! Jeg er nok nærmest uenig i alt hans politik og jeg forstår ikke hans måde at opføre sig på, men jeg er nemlig fuldstændig enig med dig Christian i at vi skal nemlig snakke med ALLE. Og faktisk allerhelst snakke med dem som vi næsten ikke kan holde ud at høre på.