Noget I bør vide — med Anders Sørensen. Samtaler om psykiatri, psykologi og livet bag diagnoserne

Karina Bundgaard - Når autismen er det, du ikke ser: om det indre pres, vi overser

Hvad hvis autisme ofte er det, vi ikke lægger mærke til? I dagens podcast med Karina Bundgaard, forperson for Autismeforeningen, kommer vi tæt på en form for mistrivsel, der i dag let går under radaren. For nogle børn ser stille ud. De passer sig selv. Klarer skolen udadtil. Fylder ikke meget. Men indeni kan der være konstant pres, overbelastning og kaos. For andre ser det helt anderledes ud. Uro. Konflikter. Udbrud. Det, vi kalder “udadreagerende adfærd”. Og pointen er den samme: Det kan se vidt forskelligt ud udefra – og alligevel handle om det samme indeni. Vi taler blandt andet om: • børn, der holder sammen på sig selv hele dagen – og bryder sammen derhjemme • børn, der reagerer udad, når belastningen bliver for stor • hvorfor autisme ofte opdages sent – eller misforstås • hvordan det bliver tolket som angst, spiseforstyrrelse eller “adfærd” • mødet med et system, der ser symptomer – men ikke altid det, der ligger bag • og hvad der faktisk hjælper, når man begynder at forstå det rigtigt Det her afsnit handler ikke kun om autisme. Det handler om, hvor forskelligt mistrivsel kan se ud – og hvor let vi kommer til at misforstå den. Og hvad der sker, når vi begynder at kigge efter det, der ligger bag.

Mathias Vinsten Munk om mistrivsel, skolevægring, OCD og et system, der misforstår børn

Hvad sker der, når et barn ikke passer ind i systemet – men systemet heller ikke passer til barnet? I dette afsnit møder du Mathias. Som barn blev han kaldt “udadreagerende”. Men bag reaktionerne gemte der sig noget helt andet: overbelastning, ensomhed, smerte – og en konstant kamp for bare at holde sammen på sig selv. Han beskriver det som at være en ballon, der langsomt pustes op… indtil den springer. Vi taler om: • At vokse op som “den særlige dreng” uden at få den nødvendige støtte • Hvordan mistrivsel kan blive til OCD, selvskade og angst • Hvorfor straf og sanktioner rammer de mest sårbare børn • Hvordan diagnoser nogle gange lukker mere ned, end de åbner • Og hvad der faktisk gjorde forskellen: relationer, tryghed og voksne, der turde være nysgerrige Det her afsnit er ikke kun en personlig fortælling. Det er også en kritik af et system, der alt for ofte kigger på adfærd – i stedet for at forstå, hvad der ligger bag. For børn reagerer ikke uden grund. Og måske er spørgsmålet ikke: “Hvordan stopper vi adfærden?” Men: “Hvad er det, barnet forsøger at håndtere?” Hvis du arbejder med børn. Har et barn tæt på dig. Eller bare vil forstå mistrivsel på en anden måde end den gængse… Så er det her et afsnit, du ikke må gå glip af.

Om Anders Sørensen

Du kender måske min faglige side. I dag får du den personlige. Jeg gæstede nemlig min egen podcast.

Raske Penge siger: "Legaliser cannabis. Legaliser alle rusmidler." Jeg blev nysgerrig!

“Legaliser cannabis. Legaliser alle rusmidler!” Det siger Rasmus Poulsen aka Raske Penge - musiker og indehaver af cannabisbutikken Raskeplanter Og jeg blev nødt til at forstå hvorfor. Jeg sidder til daglig med mennesker, der kæmper for at komme ud af de psykiatriske stoffer. Jeg ser, hvor svært og opslidende det kan være. Min kritik af psykiatrien er netop, når vi kommer til at forsøge at løse menneskers problemer ved at dæmpe deres følelser frem for at forstå dem - og kalde det bedring, når man mærker mindre. Så tanken om at frigive endnu flere stoffer i samfundet virkede… forkert. Derfor inviterede jeg ham i studiet. Argumenterne skal du høre fra Rasmus selv. Én ting må jeg indrømme: Når man faktisk lytter – og giver argumenterne plads – så er de sværere at afvise, end jeg umiddelbart havde troet. Det handler om menneskesyn. Intet mindre. Om hjælp og forståelse - frem for skam og straf.

Maja Petrea Fox - Alkohol, rusmidler og dobbeltdiagnoser: hvad hvis vi har misforstået det hele?

Jeg tror, vi misforstår misbrug. Ikke at alkohol og stoffer ikke kan være destruktive. Det kan de. Men fordi vi bliver ved med at kalde det problemet - når det i virkeligheden ofte er en løsning. En løsning på angst. På uro. På tankemylder. På følelsen af at være forkert. På traumer, der preesser på fra dybet og aldrig bliver mødt. De fleste ved godt, det ikke er sundt. Men det virker. Og nogle gange er det det eneste, der virker. Problemet er, at vi fjerner løsningen … uden at forstå, hvad den løste. (Dansk psykiatri i en nøddeskal) Og det gælder ikke kun alkohol og stoffer. Det gælder også alt det, psykiatrien kalder “symptomer”. Selvskade. Tankemylder. Undgåelse. Dissociation. Distraktion. Overspisning. Forsøg på at håndtere noget - ikke tegn på sygdom. Vi tager det væk, der dæmper smerten – men lader smerten blive. Det er klart, det går galt. Derfor fejler "behandlingen", og så kommer alle udredningerne, når personen får det værre og det hele fremstår så uforståeligt: Bipolar. Skizotypi. Skizoaffektiv. Dobbeltdiagnose. Som om problemet er inde i personen – og ikke i det, personen forsøger at håndtere. I dag talte jeg med Maja Petrea Fox, der har været igennem det system. Diagnoser på stribe. Indlæggelser. Mange. Medicin. Meget. Men ingen spurgte hende: Hvad er der sket med dig? Så hun fandt selv noget, der virkede. Alkohol. Stoffer. Simpelthen for at kunne være i det. I dag er hun ude. Uden medicin. Uden alkohol. Abstinenshelvedet fra en ni måneder lang benzodiazepinudtrapning blev vendepunktet. Hør hvordan i dagens podcastafsnit.