P1 Debat
Podcast af DR
Denne podcast er gratis at lytte på alle podcastafspillere og Podimo-appen uden abonnement.
Alle episoder
131 episoderMå kvinder træne i sports-bh? Må piger gå i mavebluser i skole? Hvem seksualiserer hvem? Crop-toppen kommer nu på museum, hvad sker der for den kamp om kvindekroppen? Gentager historien sig selv? P1Debattører: Nikoline rapper/kunstner, Louise Kjølsen psykolog/feminist/twerk-queen, Julie Rokjær direktør Museum Køn, Benn Moreno Sejrskilde projektleder, Nikolaj Bøgh (K) Rådmand Frederiksberg. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat
Arbejdsmarkedets parter er kommet med en løsning: ni ugers ekstra øremærket barsel til mænd - taget ud af den fælles pulje. Det bliver kaldt en historisk aftale og løsningen på et historisk problem. Men hvad er problemet i, at danske mænd kun tager en tiendedel af barslen? Er det uligestilling for kvinder, der halter efter på arbejdsmarkedet? Eller mænd, der halter efter på hjemmefronten? Hvorfor skal staten overhovedet blande sig i det? Og vil ni ugers ekstra barsel løse det problem? I panelet Ole Birk Olesen, socialordfører i LA, Pernille Knudsen, viceadm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Janus Sandsgaard, fagchef i Dansk Erhverv og far-blogger, Marie Høgh, sognepræst og kandidat for Konservative og Marie Bjerre, Venstre. Vært: Julie Toft. www.dr.dk/p1debat
Undervisere i folkeskolen, på gymnasiet og universitetet skal ikke være bange for dødstrusler. SF vil nu have Muhammedtegningerne skrevet ind i dansk undervisningsmateriale på lige fod med Murens fald i 1989, terrorangrebet i USA d 11. september 2001, og 2. Verdenskrig. Men hvorfor? For hvis skyld? Hvad er vigtigst, ytringsfrihed eller sikkerhed? P1 Debat med: Villy Søvndal (SF) tidl udenrigsminister, Stefan Hermann rektor Københavns Professionshøjskole, Roya Moore K-kandidat/kriminolog Odense, Rani Hørlyck skoleleder Århus, Ali Aminali socialrådgiver/radiovært. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Hvordan skal landbruget komme ind i klima-kampen? Handler det om færre dyr og flere bønner? Om danske arbejdspladser eller mere klimabelastning, hvis vores fødevarer skal produceres udenfor Danmark? Og hvem skal egentlig betale for jord, der ikke skal dyrkes, og teknologi, der kan give omstilling? Politikerne på Christiansborg slås, hvor millioner, ton, ambitioner og mere eller mindre bindende mål flyver rundt i luften. P1 Debat samler af dem, der vil bestemme og dem, der skal betale, for at diskutere, hvad der egentlig skiller dem - og hvordan dansk landbrug kan være med til at begrænse skader på klima og miljø, mens det stadig laver mad til millioner. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Der skal arbejdes for ydelserne, mener regeringen - i første omgang især blandt ikke-vestlige indvandrere. Men hvad skal de lave? Og hvad skal det nytte? Er det en straf eller en hjælp, når den offentlige forsørgelse bliver afhængig af indsatsen? Er det for samfundets eller de meget omtalte indvandrerkvinders skyld, at der nu skal nytte-jobbes 37 timer om ugen? Og skulle de ikke hellere have et rigtigt arbejde til rigtig løn? P1 Debat diskuterer regeringens plan med dem, der skal få planen til at gøre nytte: Arbejdsgivere, socialrådgivere, kolleger og politikere. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.