Pontoppidan Krøniker

Den store danske forfatter Henrik Pontoppidan, som også har modtaget Nobelprisen i litteratur – det var i 1917 – har i sit forfatterskab 11 krøniker som blev udgivet i 1890. Dem sender vi her på den2radio 11 uger i træk og i denne uge hedder krøniken ’En lille by’ .

I denne og de følgende uger vil vi bringe små, såkaldte Krøniker, som Henrik Pontoppidan skrev i slutningen af 1800-taller og udgav samlet i 1890.  Den første fortælling i rækken hedder ”Menneskenes Børn” og handler om, hvad Vorherre og Sankt Peder oplevede engang de besøgte Jorden et sted, som minder meget om Danmark.

Karsten Pharao læser ”Ørneflugt” fra Pontoppidans samling ”Krøniker” fra 1890. Ørneflugt er nok den kendteste af Henrik Pontoppidans korte tekster. Den kan læses som et svar til H. C. Andersens grimme ælling. Her er moralen, at det ikke hjælper at have ligget i et ørneæg, hvis man er vokset op i en andegård, den tamme rovfugl er ikke egnet til det frie liv, miljøet trumfer arven, så at...

Den lille afslutningstekst i Krøniker er en dyster misantropisk lille fabel om den unge mand, der drager ud i verden for at finde De Vises Sten og til sidst møder en illusionsløs blindet og fordrevet konge ude i en ørken. Han smiler og virker fuldstændig tilfreds, rolig og afbalanceret. Han må da have fundet de vises sten, livets store hemmelighed.

Når vildgæssene trækker forbi er den næstsidste af fortællingerne i Henrik Pontoppidans samling ”Krøniker”, som vi bringer her i foråret. Karsten Pharao læser