Smertefri Fødsel Podcast
Podcast af Smertefri Fødsel
'Smertefri Fødsel' podcast handler om dét, du kan opleve før, under og efter fødslen. Lyt til rå, smukke, vilde og stærke fødsler, samt når vi inviter...
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Alle episoder
86 episoderCecilie beslutter sig tidligt i sin graviditet for, at hun gerne vil føde hjemme. På trods af de mange skræmmehistorier, hun er blevet præsenteret for, føler hverken hun eller hendes kæreste Peter sig særligt bekymrede. Peter havde været med til forberedelsen hos Smertefri Fødsel, og det kom dem til gode undervejs, hvor de begge oplevede at være velforberedte og trygge i forløbet. De bestiller et fødekar hjem til 4. sal, som Cecilie føder i. Hun føler sig hele tiden nærværende og med under fødslen, hvor hun finder ro i laborovejrtrækningen og styrke i sin stempelkandevisualisering under presseveerne. Efter en smuk hjemmefødsel, trækker Cecilie selv lille Pelle ud og op til sig fra vandet. En efterfødselssamtale om det trygge i en hjemmefødsel og om det nærvær, som kan opstå gennem en grundig forberedelse og en rolig fødselsoplevelse. Vært: Tilde Bøgild Klipper og tilrettelægger: Nadja Touzari Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Smertefri Fødsel.
Er nogle fødsler mere smertefulde end andre? Det tænker Maria over efter fødslen af sin lille søn Cornelius, da hun sidder i efterfødselssamtale med Tilde. Da Maria er 40+3 går vandet med et stort plask, og fire timer efter er Cornelius født. Det betyder, at fødslen går hurtigt, og Maria er allerede 7-8 cm åben, da hun kommer ind på fødemodtagelsen. Undervejs får Maria følelsen af, at det gør så ondt, at hun ikke kan være i det, men hun når ikke at få en epiduralblokade, før hun får pressetrang og føder sin søn med god hjælp og støtte fra sin kæreste Theodor. Det er en efterfødselssamtale om at have en fin, normal og god fødsel, men sidde tilbage overvældet over smerten og undre sig over, om det gjorde mere ondt end for andre, hvilket jordemoder Tilde hjælper med at afklare. Vært: Tilde Bøgild Klipper og tilrettelægger: Kathrine Wismann Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Smertefri Fødsel.
Efter en god graviditet får Katrine i slutningen af graviditeten med sin søn Falke konstateret leverbetinget graviditetskløe. Det betyder, at hun tilbydes, at få sat fødslen igang i god tid. Til at begynde med, er hun slet ikke klar til det, men ender med at takke ja til Angustapiller. Efter kort tid brager veerne derud af. Katrine får følelsen af, at hun ikke kan følge med, og der er dårlig kontakt til jordemoderen. Hun havde forventet, at fødslen ville føles styrkefuld, smuk og magisk og bliver forskrækket over, at hendes styrtfødsel føles rå, smertefuld og uoverskuelig. Lille Falke bliver efter en hård pressefase født ved et klip, og da han kommer op til Katrine, bliver hun øjeblikkeligt overvældet af kærlighed og lettelse. Det er en efterfødselssamtale om at få skiftet sit narrativ omkring, hvad powerfuld vil sige og øve sig i at finde styrken i egen fødselsoplevelse. Vært: Tilde Bøgild Klipper og tilrettelægger: Kathrine Wismann Podcasten er produceret for Smertefri Fødsel af Rakkerpak Productions.
"Jamen, jeg er jo ikke færdig med at presse"... Sådan tænker Anne Mette, da hendes datter Ida bliver født på ét enkelt pres, ovenpå en pressefase, hvor hun har svært ved at mærke sin pressetrang. Anne Mette er godt forberedt til sin datters fødsel med et kursus hos Smertefri Fødsel, og hun har god brug af teknikkerne under fødslen, hvor hun kombinerer laborovejrtrækningen med lattergas og steriltvandspapler. Det er en efterfødselssamtale om at tænke at ens fødsel er lidt "vanilla", men undervejs i samtalen finde ud af, at der er noget, som ikke helt er forløst endnu. Vært: Tilde Bøgild Klipper og tilrettelægger: Kathrine Wismann Podcasten er produceret for Smertefri Fødsel af Rakkerpak Productions.
Caroline har altid vidst, at hun ville have børn og gerne mange af dem. Da hun bliver gravid med sønnen Sylvester, har hun en abort i uge 11 bag sig, hvilket gør at Caroline gennem graviditeten er meget bange for at miste igen. Til gengæld glæder hun sig til fødslen, og da Caroline er 40+5, får hun taget vandet efter en graviditet med mange scanninger og bekymringer. Hun får hurtigt veer derefter og takker ja til en epiduralblokade og udvider sig til 10 cm. Sylvester er dog på intet tidspunkt trængt langt nok ned i bækkenet til, at Caroline kan presse ham ud, og derfor skal skal Sylvester fødes ved kejsersnit. Det er en efterfødselssamtale om at kæmpe med kommentarer om vægt og et for lille bækken, om at ligge på grænsen til graviditetsbetinget sukkersyge og om ikke at få den spontane fødsel, man har drømt om. Caroline og Tilde taler også om, at der efter det kaotiske forløb går lidt tid, før Caroline virkelig mærker kærligheden til sin søn. Vært: Tilde Bøgild Klipper og tilrettelægger: Kathrine Wismann Podcasten er produceret for Smertefri Fødsel af Rakkerpak Productions.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timers / måned