Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

I de seneste år har man i forskningen godt vidst, at Homo sapiens mødte og parrede sig med neandertalerne for omkring 50.000 år siden, da Homo sapiens forlod Afrika. Indtil nu har man dog troet, at mødet skete i et kort øjeblik i løbet af nogle få generationer, inden neandertalerne uddøde. Men et nyt studie, som netop er udkommet i det prestigefyldte tidsskrift Science, peger på, at de to menneskearter må have levet i en tilsyneladende relativt kærlig sameksistens i 7.000 år i perioden fra cirka 50.500-43.500 år siden. Danske Laurits Skov, der er adjunkt på Globe Institute på Københavns Universitet, er en af forskerne bag det nye studie. Til Videnskab.dk siger han: "Studiet viser, at vores forhold til neandertalerne er meget mere kompliceret og forbundet, end man hidtil har troet." Professor på Aarhus Universitet Mikkel Heide Schierup, som ikke har bidraget til studiet, er også begejstret. Han kalder det nye resultat "strålende og superinteressant". "7.000 år. Det er saftsuseme lang tid. Til sammenligning synes vi, at romertiden er lang tid siden. Men Homo sapiens og neandertalerne har levet sammen i meget længere tid end det," siger Mikkel Heide Schierup og tilføjer: "Det betyder selvfølgelig ikke, at de er mødtes hvert år til jul, men måske hvert hundrede eller tusinde år." Men hvordan kan man med sikkerhed sige, hvor længe Homo sapiens og neandertalerne levede i en form for sameksistens, og hvad betyder det for os mennesker, at neandertalerne er en del af vores arvemasse? Det dykker vi ned i nu. I studiet har forskerne analyseret 59 skeletter, som gennem kulstof 14-dateringer (som er den foretrukne metode til at bestemme alderen på tidligere levende organismer) er estimeret til at stamme fra perioden fra 45.000 år siden og frem til fra 2.200 år siden. Derudover har forskerne analyseret 275 moderne menneskers DNA. "I vores analyser har vi kunnet se, at skeletterne, der er 45.000 år gamle, har kromosomer fra neandertalere 10-15 generationer tilbage," siger Laurits Skov. På den måde har forskerne - med antagelser om, hvor gamle forældrene cirka har været - kunnet regne tilbage i tid og estimere, at parringen med neandertalerne må have fundet sted fra omkring 50.500 år siden og frem til for omkring 43.500 år siden. "I vores estimat er der også en del usikkerheder. Dels i forhold til forældrenes alder og kulstof-dateringen. Så man skal nok sige plus-minus 1.000 år, når man ser på vores estimat," siger Laurits Skov. Det er Mikkel Heide Schierup enig i og pointerer, at der altid vil være usikkerheder, men at metoden i studiet er "meget kompetent". Gennem analyserne af skeletterne fra perioden fra 45.000 til 2.200 år siden har forskerne også haft mulighed for at se, hvordan neandertalernes DNA er blevet selekteret i Homo sapiens over tid. Det betyder altså, at man kan se udviklingen i både, hvornår udvekslingen af DNA mellem de to menneskearter nåede sit højeste, men også hvordan Homo sapiens gennem den naturlige selektion har 'holdt fast' på specifikke dele af DNA'et. Forskerne har blandt andet kunnet se, at Homo sapiens har lavet en positiv selektion af de dele af neandertalernes DNA, der har med immunforsvaret at gøre. "Forklaringen på det er nok, at neandertalerne havde levet i Europa 300.000 år, før Homo sapiens ankom. De havde altså tilpasset sig de virusser og bakterier, som florerede i Europa. Så da Homo sapiens kom, var det rigtig godt at få de gener, så man havde noget at stå imod med," siger Laurits Skov. Neandertalerne har altså kort sagt haft nogle kvaliteter i deres DNA, som har været gavnlige for Homo sapiens, da vores forfædre forlod Afrika og spredte sig ud over resten af jordkloden. Laurits Skov mener af deres studie er med til at kaste nyt lys over, hvad det er, der gør os mennesker til mennesker. For, som han siger, så er en del af det at være menneske i dag "også at være neandertaler". Det er Mikkel Heide Schierup enig i og uddyber. Det er snarere forståelsen af vores ophav, der er det fascinerende ved studi...

Har du været artig eller uartig i år? Sådan lyder spørgsmålet både fra julemanden og forældre op til juleaften, når det skal afgøres, hvor mange gaver familiens mindste skal overøses med - eller om de overhovedet skal have nogen. Men gør den overhængende trussel om konsekvenser af børnenes opførsel for gavehøsten dem overhovedet mere velopdragne? Det har forskere fra en række britiske universiteter undersøgt i et nyt preprint-studie, skriver Daily Mail. Og nej, det gør ikke børnene mere artige, hvis de tror på, at det er julemanden, der leverer gaverne juleaften. Det gør en række andre juleritualer i tiden op til som at se julefilm, synge julesange eller spise juleagtig mad sammen derimod. Forskerne har undersøgt mere end 550 børns opførsel, der alle var mellem 4 og 9 år, over tre julehøjtider i 2019, 2021 og 2022. Forældrene til børnene skulle registrere børnenes adfærd i en periode på flere uger før og efter juleaften. Det skulle de blandt andet gøre ud fra en række parametre som: Generøsitet: Om børnene delte eksempelvis mad og legetøj med andre og inviterede dem med i legen Respekt: Om børnene respekterede regler og autoriteter Hjælpsomhed: Om børnene hjalp andre med opgaver og pligter i hjemmet Modsat skulle forældrene også notere, hvis børnene eksempelvis opførte sig aggressivt og egoistisk. Derudover blev de spurgt ind til børnenes tro på julemanden, og hvor meget de deltog i juleritualer i hjemmet. Resultatet var altså, at der ikke var nogen sammenhæng mellem, hvor meget børnene troede på julemanden og god opførsel. Det viste sig dog, at børnene var en anelse mere artige, når juleaften nærmede sig - men kun hvis familierne gik op i mere omfattende juleritualer som at pynte op og synge julesange i tiden op til den store aften. Så det ser ud til, at julens ritualer har mere at sige end ham, der (måske) kommer med gaverne. "Magien ligger i selve højtiden, så at sige, ikke i påstanden om, at der findes en overnaturlig stor mand," lyder det fra en af forskerne bag studiet til Daily Mail.

Her i den lune juletid får vi alle en fælles julegave. For denne weekend vil stjerneskud danse over den danske nattehimmel. Årets nok flotteste og mest aktive meteorregn, Geminiderne, er nemlig over Jorden lige nu og vil toppe mellem den 13.-15. december. Derfor vil der være chancer for at se de første stjerneskud natten til lørdag. Hvis vejrguderne vil det, kan Geminiderne give cirka 100-120 stjerneskud i timen. Men indtil videre bliver vejret en blandet omgang ifølge Erik Hansen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Fredag bliver overvejende skyet, men der er mulighed for huller i skyerne i weekenden: "Jeg vil sige, at vi får et lille vindue ud til verdensrummet natten til søndag," siger han til Videnskab.dk. Fredag præges af skyet vejr, og nogle steder vil der være dis og tåge, forklarer Erik Hansen. Det kan gøre det svært at se stjerneskuddene natten til lørdag. Der er dog mulighed for små huller i skydækket i løbet af natten, som kan blotte stjerneskuddene. Men i løbet af lørdagen vil det klare op fra nordvest, hvilket vil brede sig til det meste af landet. Det betyder, at der natten mellem lørdag og søndag vil være "gode chancer for hul igennem" til stjerneskuddene, siger Erik Hansen. Det er imidlertid ikke kun skyet vejr, der kan påvirke forventningerne til stjerneskuddene. Det forklarer Peter Laursen, der er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet. "Derudover er der også fuldmåne, og fuldmåne gør, at man kun kan se de kraftigste stjerneskud, hvor de svageste drukner i lyset," siger Peter Laursen. Derfor kan vi mellem fredag og lørdag forvente cirka 75 stjerneskud i timen - betinget af godt vejr - hvor vi kunne have set det dobbelte, hvis der ikke havde været fuldmåne, forklarer han. Så hvornår skal man bevæge sig ud i natten? Det vigtigste er, at det er mørkt, siger Peter Laursen, og derfor kan man for eksempel allerede gå ud kl. 18 for at spejde efter meteorerne. Men hvis man har mod på at blive længere oppe, kan det være en fordel. "Der er størst chance kl. 2 om natten. Der burde stadig være gode chancer, hvis man går ud tidligere på aftenen, men man ser måske halvdelen af, hvad man ellers havde set kl. 2," forklarer astrofysikeren. I sidste ende kommer det dog an på vejrforholdene: "Hvis der er skyfrit kl. 23, så er det helt klart bedre at gå ud dér fredag end at vente til, at man tror, der er skyfrit kl. 2 om søndagen. Det betyder mest, om der er tale om fredag eller søndag, eller om det er skyet eller skyfrit." Stjerneskuddene ser ud til at komme fra stjernebilledet Tvillingerne, som man kan lokalisere ved først at finde det store stjernebillede Orion i sydøst, og derefter kigge skråt opad til venstre mod øst. Men stjerneskuddene spredes ud over det meste af himlen, og på grund af perspektivet vil de se længere ud, jo længere væk man kigger fra Tvillingerne. Eftersom Geminiderne peaker på få dage, ville man i princippet kunne se flest stjerneskud den første nat. Men eftersom vejret ser ud til at blive klarest natten til søndag, bliver det muligvis dér, at man skal prøve lykken. Selvom vejrforholdene i år ikke er helt optimale, er der altså stadig chancer for at observere de farverige stjerneskud, omend der ikke bliver lige så mange. Hvis du vil nå at se stjerneskuddene i denne omgang, er det derfor en god idé at have følgende in mente: Det tager cirka 10-15 minutter for øjnene at vænne sig til mørket, så hav tålmodighed, når du bevæger dig ud. Lad mobilen være i lommen, da dens lys ødelægger nattesynet. Tjek vejrudsigterne løbende. Stjerneskuddene ses bedst på en skyfri og klar himmel. Natten til søndag er muligvis det bedste tidspunkt at se stjerneskuddene. Da Månen kan forstyrre nattesynet, kan du i stedet kigge efter stjerneskud på den del af himlen, der er væk fra Månen. Som man måske kan gætte, er Geminiderne opkaldt efter stjernebilledet Gemini, som på dansk er 'tvillingerne'. Geminidernes radiant, altså hvor på himlen de uds...

Du har allerede hørt det. Sikkert mange gange før: Du bliver slap med alderen. Og det er sundt at træne. Men hvordan er sammenhængen egentligt mellem alder, fysisk formåen og træning? For at illustrere det vil jeg bruge mig selv og min egen løbetræning som eksempel. Ved at sammenligne mine løbetider med 20 års mellemrum kan jeg nemlig anskueliggøre nogle vigtige pointer om, hvad det betyder, at man bruger sin krop. Og det er i princippet lige meget, om man løber, dyrker styrketræning, går ture, danser eller laver havearbejde. På figuren nedenfor kan du se den teoretiske sammenhæng mellem alder og fysisk funktionsevne. Jo ældre du bliver, jo mere forfalder din krop. Det er illustreret med den lysegrå stiplede linje. Som du kan se, begynder den fysiske funktionsevne at falde efter 25-års-alderen. De røde og de blå prikker viser hastigheden i mine maratonløb i to separate perioder i henholdsvis slutningen af 30'erne og begyndelsen af 50'erne, hvor jeg har løbetrænet regelmæssigt. Figuren inviterer til flere pointer. I denne artikel vil jeg præsentere seks af dem. Man kan hverken løbe eller træne sig helt fra sin alder. Som en grov tommelfingerregel må man indstille sig på en rent aldringsbetinget nedgang i den fysiske funktionsevne på cirka en procent per levet år efter 25-års-alderen. Det er, hvad der står i lærebøgerne. Man kan også se på figuren, at der er en nedgang i den fysiske formåen fra det fjerde punkt i den første periode med løbetræning til det fjerde punkt i den anden periode med løbetræning. Nedgangen svarer til en reduktion af løbehastigheden på 0,7 km/t, henover 16 år. Men træning virker som bekendt befordrende for den fysiske funktionsevne. Og det er opmuntrende, at det ikke kun gælder, når man er ung. Som man kan se af figuren, blev den fysiske funktionsevne forbedret henover flere år i begge de perioder, hvor jeg løbetrænede regelmæssigt. For eksempel steg løbehastigheden med 0,5 km/t gennem den anden periode med løbetræning. Fremgangen skete vel at mærke, på trods af at min fremskridende alder konstant trak i den negative retning. Ved at leve et fysisk aktivt liv kan du altså begrænse, hvor meget alderen påvirker din fysiske formåen. I mit tilfælde faldt løbehastigheden med 0,7 km/t, hen over 16 år. Det blev til beskedne 0,3 procent, når det blev udregnet per levet år. Til sammenligning så vi i et tidligere udført tværsnitsstudie, at tabet af den fysiske præstationsevne hos aktive cykelryttere lå på 0,5 procent per levet år fra 28 til 54 år. Den relativt lille nedgang kan tilskrives et aktivt liv. Målinger af fysisk formåen som 'evne til at gå' eller 'evne til at klare sig selv i eget hjem' kan erstatte 'hastighed på maraton' på y-aksen i figuren. Og begreber som 'motion', 'fysisk aktivitet' eller 'bevægelse' kan erstatte 'træning'. For nogle personer vil en fin aktivitet bestå i at gå fra sit hjem til stationen, tage toget og gå det sidste stykke vej til den endelige destination. Man skal forestille sig, at der eksisterer en form for nedre, kritisk grænse for fysisk funktionsevne. Under grænsen vil det blive en stor udfordring eller umuligt at klare sig selv. Dér ønsker ingen at ende. Og alle håber nok på at kunne udskyde situationen så lang tid som muligt. Det opmuntrende budskab er, at tidspunktet for, hvornår du ikke længere kan klare dig selv, kan udskydes betydeligt ved, at du lever et fysisk aktivt liv. Fornøjelse forbundet med træning, fysisk aktivitet og bevægelse er formentligt en af nøglerne til at lykkes med at leve et fysisk aktivt liv - og dermed bremse den nedgang i fysisk formåen, som følger med aldring. Maratontræning tiltaler nogle få mennesker. Flere finder nok fornøjelse ved at cykle på arbejde, gå lange ture, deltage i holdtræning eller dyrke en bestemt sport. Det gælder om at finde aktiviteter, som indebærer så stor en grad af fornøjelse som muligt. Det vil nemlig formentligt styrke motivationen til at fastholde et fysisk aktivt liv. Et overordnet budskab er således, at det aldrig noge...

Modermælk fremmer børns sundhed og kan dermed spare sundhedssystemet og samfundet penge ved at reducere sygdomme i barnets tidlige år. Det viser et studie, der er blevet publiceret det videnskabelige tidsskrift PLOS One af forskere fra Glasgow Centre for Population Health. Studiets konklusion bakkes op af tidligere undersøgelser, der også har vist, at amning kan være med til at fremme udvikling og forebygge sygdom blandt spædbørn, og i Skotland, hvor studiet blev udført, menes lave amningstal i mere økonomisk belastede områder at bidrage til uligheder i børns sundhed i deres første år. Selvom studiet er udført i Skotland, kan resultaterne også gøre sig gældende i Danmark, ifølge Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent ved Komiteen for Sundhedsoplysning, Kompetencecenter for Amning. "Det lægger sig op ad nyere studier her i Danmark, som også beskriver, at man kan spare penge ved at gå lidt mere ind i at vejlede forældre i at amme i længere tid, end man gør i dag," siger Ingrid Nilsson og uddyber: "De danske studier viser blandt andet, at færre børn bliver indlagt med primært infektioner, hvis de blev ammet som spæde. Og infektioner er noget, som mange forældre er udfordret på." Studiet viser, at de spædbørn, der blev ammet, brugte færre sundhedsydelser sammenlignet med spædbørn, der fik helt eller delvis modermælkserstatning, eftersom de i de første seks måneder af livet havde færre lægekonsultationer og blev mindre indlagt, sammenlignet med de børn der fik modermælkserstatning. Ifølge studiet kunne mindst 10 millioner pund (knap 90 millioner danske kroner, red.) være sparet i sundhedsudgifter, hvis alle spædbørn, der havde fået modermælkserstatning, i stedet var blevet ammet i de første 6 til 8 uger af deres liv. I beregningen af besparelsen er der taget højde for kendte faktorer, som har betydning for ammevarigheden. Det gælder blandt andet socio-demografiske faktorer og andre faktorer relateret til barn og forældre. Studiet kigger udelukkende på amningens betydning for forbrug af sundhedsydelser og medtager altså ikke andre udgifter, som forældrene kan have i relation til køb af modermælkserstatning eller hjælpemidler til amning. Og effekten ville formentlig være endnu større i Skotland, hvis mødrene ammede i længere tid. For i Skotland er der ikke tradition for at amme, så længe som vi gør i Danmark, siger Ingrid Nilsson. "Men også i Danmark ville vi formentlig kunne spare endnu mere, hvis vi kunne opskalere amning. For amning forebygger også brystkræft for kvinden, så det vil eventuelt være en potentielt stor besparelse," siger hun. Der er mange årsager til, at der er flere fordele ved amning, lyder det fra Ingrid Nilsson. Der er mange forskellige immunologiske indholdsstoffer i modermælken, som hver især kan medvirke til at forebygge infektioner. Særligt de hvide blodceller i mælken, som er levende celler i modermælken, kan ikke efterlignes, netop fordi de er levende. Så det får man ikke, hvis man får modermælkserstatning, forklarer hun: "Især immunfaktorer i modermælken har betydning for børnene, og de er en af årsagerne til, at man finder de forskningsresultater, som man har fundet i det skotske studie," siger hun. Det er dog vigtigt at tilføje, at selvom studiet viser, at der er flere fordele ved amning, skal kvinder, der vælger ikke at amme - uanset årsagen - ikke have dårlig samvittighed. Og det er da heller ikke formålet med studiet. "Heldigvis er der i dag gode alternativer til modermælk, og børn kan sagtens trives og have det godt uden at blive ammet," siger Ingrid Nilsson og tilføjer: "Dog er der ingen tvivl om, at amning er det bedste - både for barn og mor, hvis familien trives med amningen." Derfor mener Ingrid Nilsson også, at det stadig er værd at arbejde for, at flere af de kvinder, der ønsker at amme i længere tid, får muligheden for det. "Der er stadig rigtig mange kvinder, der holder op med at amme på trods af planer om andet; det kan være på grund af arbejde, dårlig information eller manglende ...