Personal stories & conversations
Radiovagabond - podcast

Radiovagabond

100% likes this
37 subscribers

Palle Bo er en radiomand, der har solgt sit hus, sin bil og alle sine møbler, for at rejse jorden rundt. Han har en ambition om at besøge alle lande i verden, og du kan tage med på rejsen i denne podcast. Tag med på i mødet med de lokale og oplev Palles begejstring og bekymring over livet som digital nomade.

Latest episodes

Show all
262 RIO DE JANEIRO: Samba, sang og nomader, der giver tilbage
20/10 2021

262 RIO DE JANEIRO: Samba, sang og nomader, der giver tilbage

Uma recepção calorosa de Rio de Janeiro Min første søndag morgen i Rio gav mig flere skønne brasilianske oplevelser: drak morgenkaffe på en café ud til en proppet Copacabana strand [https://en.wikipedia.org/wiki/Copacabana,_Rio_de_Janeiro] til lyden af skøn traditionel sambamusik spillet af en gruppe venner omkring et bord. Det virkede ikke som om disse mennesker var et orkester med en plan. Og heller ikke som om, at de gjorde det for at tjene penge. Jeg fik blot følelsen af, at de mødte op med deres instrumenter og spillede, fordi de ikke kunne lade være. Fordi de elsker musikken. Hvordan kan man undgå at blive glad i låget, når man kan opleve sådan noget et par gader fra, hvor man bor? Sikke en by. Aftenen før oplevede jeg også noget traditionel brasiliansk samba. Sammen med en af mine venner, Shannon fra Los Angeles, havde vi fundet et lille lokalt sted, hvor vi var de eneste turister. LØRDAG AFTENS SAMBA Vi havde fået hjælp fra nogle lokale til at finde denne lille bar – og da vi trådte indenfor, kunne vi næsten ikke tro, hvor autentisk dette sted var: En meget lille bar, nærmest en bodega. Orkesteret var ikke på en scene; de sad blot omkring et bord midt i lokalet og vi stod sammen med brasilianerne i en ring omkring dem, og bevægede os til de skønne rytmer. Det var virkelig en helt igennem fantastisk oplevelse. Da musikken stoppede, trådte vi ud på gaden og lidt længere nede fandt vi et andet sted, hvor de var i gang med karaoke. Dette sted havde ingen vinduer, så folk på gaden kunne høre de ikke-så-fantastiske sangere, der forsøgte at komme med deres udgaver af kendte sange. Shannons ansigt lyste op og sagde med et bredt smil: ”Hey Palle, la’ os gå ind og få en drink”. Med til historien hører, at Shannon Sangin’ Diva Pearson er professionel sanger til dagligt. Hun begyndte sin professionelle karriere allerede som 15-årig, hvor hun var studiesanger hjemme i Los Angeles. Gennem årene har hun sunget kor for så kendte kunstnere som Natalie Cole, George Duke, Stanley Clark, Al Jarreau, Patti Labelle, Chaka Khan, Evelyn Champagne King, Sean "P-diddy" Combs, Kelis, Leona Lewis, Katy Perry og mange andre. Hun har også optrådt på TV mange gange – Saturday Night Live, Jimmy Kimmel, America's Got Talent og den kendte sitcom, How I Met Your Mother. Som solokunstner kalder hun sig Sangindiva Shannon [https://www.sangindiva.com/], og har optrådt rundt omkring i verden. Og nu var denne syngende diva på vej til at have sin debut i Rio de Janeiro – på en lille lurvet karaokebar. De andre gæster indenfor havde ingen idé om, hvad der ville ramme dem. Shannon var som et barn i en slikbutik og næsten hoppede i sædet, da hun bladrede gennem ringbindet med sange. Kort tid derefter fik hun mikrofonen i hånden. Vi kunne alle straks fornemme, at vi var vidne til en, der havde prøvet det før. Med totalt nærvær og et "Hello from Los Angeles California!"… Og så startede musikken: Whitney HoustonsI Wanna Dance with Somebody. I modsætning til de fleste andre havde hun ikke blikket klistret til skærmen med sangteksten. Kun kiggede på publikum og dansede mens hun sang. Folk ude på gaden stoppede op og kiggede måbende ind på det lille sted. Det virkede som om, de tænkte ”Vent lidt… er Whitney ikke død alligevel?” Vi endte med at blive hængende i flere timer, og Shannon blev ved med at gå tilbage bag mikrofonen igen og igen. Du kan se hendes optræden herunder. https://youtu.be/nZnWVsxriJE [https://youtu.be/nZnWVsxriJE] ESCADARIA SELARÓN ELLER SELARÓN TRAPPERNE Den næste dag mødte jeg Shannon på Copacabana, og vi var stadig helt høje efter oplevelsen aftenen før. Vi gik langs med stranden indtil den skiftede navn tilIpanema [https://en.wikipedia.org/wiki/Ipanema]. Her ville vi besøge deres ”hippy marked”, som er et loppemarked med farvestrålende tøj, musikinstrumenter, hatte og andre sjove ting. Herefter tog vi op til Escadaria Selarón [https://en.wikipedia.org/wiki/Escadaria_Selar%C3%B3n], som også er kendt som Selarón Trapperne – en verdensberømt trappe, som er lavet af den chilensk-fødte Jorge Selarón. Han kaldte selv trappen “sin gave til det brasilianske folk”. Da han begyndte at renovere trappen foran sit hus i 1990, var der ellers mange naboer, der drillede ham for det vovede valg af farver. Han dækkede trappen med hele og halve blå, grønne og gule kakler. Farverne i det brasilianske flag. Det startede som et sideprojekt til hans egentlige passion – kunstmalerier, men blev hurtigt til nærmest en besættelse for ham. Hver gang han løb tør for penge til projektet (og det skete tit) solgte han lidt malerier for at få råd til flere kakler. Til sidst fik han dækket hele trappen 215 trin over 125 meter med mere end 2000 kakler og spejle som blandt andet var samlet fra mere end 60 lande. Der er endda også en ”God Jul-kakkel” fra Danmark. Det bliver betragtet som en af de store turistattraktioner i Rio de Janeiro – og folk fra hele verden valfarter hertil hver dag. Trappen er også kendt fra mange magasiner, aviser, rejseprogrammer, dokumentarer, reklamer og musikvideoer. National Geographic Channel, American Express, Coca-Cola, Kellogg's Corn Flakes, Time og selv Playboy har lavet optagelser på trappen. Den kan også ses i mange musikvideoer, som f.eks. Snoop Dogg og Pharrell Williams'Beautiful [https://youtu.be/_FE194VN6c4]. Snoop og Pharrell er her ikke i dag, men vi mødte to lokale med hiphop-navne: Biggie og Dou. De hang ud på trappen, hvor nogen havde lavet en lille bar, hvor de solgte billigeCaipirinha [https://en.wikipedia.org/wiki/Caipirinha]’er – en typisk brasiliansk cocktail. Dou fortæller: ”Der er mange fantastiske ting ved at bo i Rio. Vi lokale er meget varme mennesker, der er gavmilde med at give knus. Og det er sandt, hvad man siger: Vi lytter til samba og danser hver eneste dag” Jeg fik en prøve på et brasiliansk kram fra Dou, og jeg kan bekræfte, at det er sandt. Da jeg spørger dem om der er meget kriminalitet i byen – om det er en farlig by, siger de, at det er som enhver anden storby i verden. Der er naturligvis steder, man gerne skal undgå om natten. At bruge sin sunde fornuft er vigtigt. Shannon og jeg endte med at blive hængende med Biggie og Dou flere timer – og fik adskillige Caipirinhas. Alt i alt var det en fornøjelig weekend med en ven, jeg havde lært at kende på Nomad Cruise 7 [https://www.nomadcruise.com/], en to-ugers ”flydende konference” fra Barcelona til Brasilien. NOMAD CRUISE Jeg steg ombord på skibet i Spanien sammen med 500 andre digitale nomader og iværksættere fra 42 forskellige lande. Det var to uger med netværk, foredrag og workshops, mens vi krydsede Atlanterhavet. Her mødte jeg gamle venner og lærte nye at kende. Jeg mødte blandt andet også Tarek Kholoussy, som er grundlægger af hjælpeorganisationen,Nomads Giving Back [https://nomadsgivingback.com/]. FRA OVERHALINGSBANEN TIL HJÆLPEORGANISATION Tarek fortalte mig, at han altid har haft en passion for hjælpearbejde, men at hans baggrund var i overhalingsbanen på Wall Street. Det var mens, han arbejdede for Goldman Sachs, at han besluttede sig for at stå af rotteræset, løsne slipseknuden og blive digital nomade. På Nomad Cruise holdt han et foredrag om sin rejse gennem livet og sine mål, hvor et af dem var at starte en social entreprise. Og han afsluttede sin tale med at annoncere, at han nu startede ”Nomads Giving Back”, hvor vi nomader vil kunne give tilbage til de steder vi besøger og elsker. Et par dage efter, vi nåede Brasilien satte jeg mig ned med Tarek på en café i Porto de Galinhas på østkysten og fik en snak. Altså før vi ankom til Rio. Efter hans foredrag tilbød Nomad Cruise grundlægger, Johannes Voelkner, at indsamlingen ved den traditionelle ”fund raising dinner” kunne gå til Nomads Giving Back. “Alle digitale nomader er taknemmelige over det liv, vi lever – med at rejse verden rundt og opleve en masse spændende ting. Noget ikke alle er i stand til. Derfor giver det mening, at vi er i stand til at hjælpe de lokale på de steder vi besøger. De steder vi kalder hjem væk fra hjem”. TILBAGE I RIO MED NOMADS GIVING BACK Vi hopper tilbage til Rio de Janeiro, hvor jeg møder Tarek igen. Han har fundet det første project for Nomads Giving Back at hjælpe: Den filantropiske organisation og skoleSolar Meninos de Luz [https://www.meninosdeluz.org.br/en/]der er at finde i en favela i nærheden af Copacabana. Tarek fortæller mig, at idéen til dette projekt var inspireret af Nomad Cruise konferencen, hvor deltagerne deler digitale færdigheder med hinanden (blandt meget andet). Tarek og Nomads Giving Back-teamet besluttede sig for at bruge en del af de penge, der blev samlet ind ved vores Fundraising Dinner på skibet til at skabe et program for unge studerende, hvor de lærer digitale færdigheder. Et program, de ellers ikke ville have adgang til. Mange digitale nomader tjener deres penge med deres digitale evner, og Tarek mente, at det ville give mening at lede efter noget, der var inden for dette område. I min snak med Tarek kommer vi ind på, hvor heldige vi er at være i stand til at leve som nomader – og om, hvorfor vi gerne vil give tilbage til de steder vi besøger. ”Digitale nomader er for det meste mennesker, der ikke er super-rige. Men vi kan gøre så meget andet, der ikke kræver bunker af penge. At være nomade handler om at have valgmuligheder, og en del af det definerer, hvad der er vigtigt for os. Og når vi går sammen, kan vi gøre en masse; f.eks. samlede vi tusindevis af Euros ind ved middagen på Nomad Cruise 7”. I næsten 40 år har Solar Meninos de Luz hjulpet de fattige i dette lokalsamfund. På skolen får vi en rundvisning af den 27-årige Manu, der selv er tidligere elev på skolen. Hun kom hertil da hun var bare tre måneder gammel, og er på denne måde en perfekt ambassadør for stedet. "Jeg har været her i 27 år og har en holistisk tilgang til måden, vi arbejder med lokalsamfundet. Vi har 420 elever, 115 frivillige og 113 medarbejdere på skolen. Vi tilbereder også mere end 1.200 måltider hver dag. Eleverne får noget at spise morgen, middag og aften fra de ankommer kl. 7.00 om morgenen indtil de tager hjem kl. 18.00. Så vi laver 3 måltider til hver elev hver dag. Det er hårdt arbejde, men vi elsker det, vi laver her. " Manu fortæller os videre, at skolen er afhængig af både offentlige tilskud og private donationer for at holde det hele kørende. Vi gik rundt på skolen og mødte nogle af eleverne. Vi var derefter vidne til en forestilling med musik og dans af eleverne. De opførte et krybbespil, hvor rollen som Jesus blev spillet af en levende baby. Det var virkelig fantastisk og så dejligt at se ungerne synge og danse. Herefter kom et voksenkor på scenen og gav endnu en utrolig optræden. MERE OM SOLAR MENINOS DE LUZ I gåafstand fra Solar Meninos de Luz ligger Copacabana Palace [https://www.belmond.com/hotels/south-america/brazil/rio-de-janeiro/belmond-copacabana-palace/], som et af Brasiliens største og mest luksuriøse hoteller. Det var stedet for et fundraising-arrangement. Den vilde kuksus på stedet er en kæmpe kontrast til favelaen kort derfra. Men det er både charmen og kompleksiteten ved denne historiske by. Solar Meninos de Luz er en fantastisk filantropisk organisation, der fremmer uddannelse, sport, kunst og kultur, sundhedspleje og støtte til faglig uddannelse. Det blev grundlagt for 34 år siden og har hjulpet mere end 5000 lokale. Den berømte brasilianske forfatter Paolo Cohelo [https://paulocoelhoblog.com/], der blandt andet skrev The Alchemist (1988) og The Pilgrimage (1987), er en mangeårig sponsor af skolen. Han donerede endda sin villa, som nu er en del af skolen og fungerer som bibliotek. Efter måneders planlægning lancerede Nomads Giving Back deres ”Digital Skills Program”, hvor 14 elever lærte ting som content marketing, SEO og Facebook-, Instagram- og LinkedIn-marketing. De lærte at tænke strategisk, finde potentielle kunder, promovere deres personlige brand, effektiv brug af social-media og meget mere. Herefter var de i stand til at bruge det, de havde lært til at starte og udvikle deres egen virksomhed eller bedre forberede sig på jobmuligheder. MIT MASTERCARD BLEV KOPIERET Jeg modtog pludselig et opkald fra min bank i Danmark, hvor de fortalte mig, at de havde set en mistænkelig aktivitet på mit MasterCard. Tilsyneladende havde noget forsøgt at hæve $ 400 fra min konto midt om natten i USA. Så nu havde de spærret mit kort. Heldigvis rejser jeg også med et Visa kort, så mine samba-licious eventyr kunne fortsætte. Jeg fandt senere ud af, at mit kort blev kopieret af en person, der havde bevæget sig tæt på mig med en eller anden form for elektronisk dims, som kunne kopierede alle oplysninger via den trådløse funktion på mit kort. Måske var det sket på markedet om søndagen, hvor jeg var sammen med mange mennesker. Siden da har jeg fået en ny pung, hvor mine kort er beskyttet i en metalkasse. SUGARLOAF MOUNTAIN Sugarloaf Mountain er en af ​​Rios mest ikoniske turistattraktioner. Det er en smuk klippe på kysten, der er 396 meter høj. Et udsigtspunkt, hvor man kan se Rio de Janeiro i fugleperspektiv fra ​​Guanabara -bugten. Svævebaneturen op til toppen er en oplevelse, og udsigten fra toppen er storslået. Den originale svævebane blev bygget i 1912 og derefter genopbygget i ’70'erne – og igen i 2008 forud for VM i fodbold og De Olympiske Lege. Jeg havde planlagt at tage til toppen med en håndfuld andre digitale nomader, og vi startede med en vandretur på en af ​​bakkerne. Derefter tog vi med svævebanen det sidste stykke til toppen af Sugarloaf Mountain. Vi nåede derop lige i tide for at se solnedgangen. Og hold da op, hvor var det anstrengelserne værd. Mens solen går ned over Rio de Janeiro, er det også tid til at lade solen gå ned på denne episode. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. FLASHBACK-EPISODER MED TAREK Du bør gå tilbage til arkivet og lytte til de to afsnit [https://www.radiovagabond.dk/?s=tarek], jeg tidligere har udgivet med Tarek for at høre mere om hans fascinerende historie. STØT SOLAR MENINOS DE LUZ Hvis du gerne vil hjælpe med at støtte den uddannelse og udvikling af de unge i Rio de Janeiro, kan du besøge Solar Meninos de Luz på nettet [https://www.meninosdeluz.org.br/en/]. STØT NOMADS GIVING BACK Bliv en del af gruppen af ​​nomader, der giver tilbage ved at besøge deres hjemmeside [https://nomadsgivingback.com/] for at finde ud af, hvordan du starter din ”give-tilbage-rejse” i dag. COVID-19 REJSE- OG TURISMEREGLER FOR BRAZIL (OKT 2021) Denne episode blev optaget, mens Brasilien stadig var pivåben for turister. Besøg den officielle brasilianske hjemmeside [https://www.gov.br/mre/en]for de seneste rejsebegrænsninger og turistbestemmelser i forbindelse med COVID-19. Sørg for, at landet er åbent, inden du booker din rejse.

36m
261 SRI LANKA - Revisited
13/10 2021

261 SRI LANKA - Revisited

SOLOPGANG OVER STRANDEN Velkommen til en episode, der er en sammen blanding af to tidligere udsendte episoder fra Sri Lanka. Jeg besøgte den dråbeformede ø i 2019 lige inden pandemien lukkede landet ned. Og nu hvor det hele langsomt er ved at lukke op igen, synes jeg, at det var på tide, at dele nogle af mine største oplevelser derfra med dig igen. Hvor vi starter, er mens vi bor på et hotel på østkysten, der hedder Pigeon Island Beach Resort. Det ligger bogstaveligt talt på stranden lige nord for Trincomalee. Den næste morgen stod jeg op klokken 05, for at gå ned til stranden lave en timelapse af solopgangen. Til min irritation gik elleve unge mænd ind i mit skud. Så fandt så ud af, at de trak i et reb ude fra havet. De var i gang med at hive et fiskenet op fra havet. Og jeg gik derover og hjalp dem med at hive i rebet i et stykke tid. Nogen har sidenhen fortalt mig, at når turister gør det, deler de et par af fiskene med de mennesker, der har hjulpet dem. Jeg blev der dog ikke helt til slut, så jeg fik aldrig min fisk. Jeg skulle op og pakke og gøre mig klar til den næste dag med udforskning af Sri Lanka. Jeg vil meget gerne tilbage og tilbringe mindst en uge her på Pigeon Island Beach Resort. Især da jeg så, at de har et dykkercenter – og det er bare for længe siden jeg har været ude at dykke. Men tidsplanen gav mig ikke tid til det, så det giver mig blot en undskyldning til at vende tilbage til Sri Lanka. FAKTA OM, HVOR VI ER * Det højeste punkt i Sri Lanka er Mount Pedro, der når 2.524 meter over havets overflade. * Med over 400 vandfald har Sri Lanka måske det største antal vandfald i noget land i verden i sammenligning med dets størrelse. Bambarakanda Falls er det højeste vandfald i landet med en højde på 263 meter. * Der er 22 nationalparker og 8 UNESCOs World Heritage Sites i Sri Lanka. JEG STYREDE EN OKSEKÆRRE I NÆRHEDEN AF HABARANA Vi kørte 100 km sydvest fra Trincomalee til Habarana. Det er her, vi skal overnatte i aften, og også hvor vi skal ud i naturen. Da vi kommer tæt på Habarana, drejer vi fra asfaltvejen ned på en grusvej, og kommer lidt efter til en lille lysning i skoven. Er skal dybt ind i skoven på små oksekærrer. Fire personer i hver vogn med to dovne hvide tyre, der trækker os. Jeg var foran sammen med ham, der styrede vognen og kontrollerede tyrene. Han havde kommando-råb for venstre, højre, stop og gå hurtigere. Tyrene virkede ret dovne, men han sad lige bag dem, og hvis han svingede benet lidt, ville han give dem et blidt spark i kuglerne. Og det ville få dem til at gå hurtigt. Halvvejs gav han mig kontrol over vognen og hoppede af. Så der var. Jeg kontrollerede en oksekærre på en grusvej i en skov i Sri Lanka. Det var en første jeg havde gjort det. Og nej, jeg sparkede ingen kugler. UDKIG OVER RISMARKERNE Vi havde stadig lidt af en gåtur, inden vi nåede vores destination. På vejen dertil så vi en træhytte tæt på et rismark. Denne hytte bruges til at holde vagt om natten og skræmme dyr væk med fyrværker og trommer. Vi krydsede floden i to kanoer, der var bundet sammen – en slags kano-katamaran, som de også bruger til fiskeri. Floden var ikke så bred, fordi det er “dry season” lige nu. I “wet season” vil vandstanden stige et par meter og gøre floden meget bredere. Derefter gik vi lidt mere langs rismarkerne ned til floden, hvor en “katamaran-kano” sejlede os over på den anden side. Og så efter lidt mere gåtur, kom vi til et lille hus med stråtag. Herinde var en smilende srilankansk kvinde ved at hugge en kokosnød over med en stor kniv. AUTENTISK LANDSBY FROKOST Jeg smager lidt af kokosmælken, og derefter begynder hun at male den indvendige del af kokosnødden. Hun bruger et stykke metal for enden af ​​en pind, som hun sidder på. Kokosmelet lander på et bananblad. Det ser let ud, og samtidig kan vi se, at hun gjort det her en million gange før. Vi går udenfor, hvor der er en stor sten. Her lægger hun lidt chili og salt og begynder at male med en anden sten på størrelse med et brød. Hun tilsætter den udtørrede kokosnød, løg og citron og maler lidt mere. Denne kokosnødepasta blev samlet tilbage på bananbladet og ville udgøre en lille del af det måltid, der venter os. Ris og kylling i karry simrede over åben ild uden for hytten. Og der var så meget lækker mad på denne autentiske srilankanske buffet, at vi spiste med hænderne. På vej tilbage til bussen sejlede vi lidt mere i katamaran-kanoer, efter floden videre til en sø. At besøge denne lille landsby i skoven og have den autentiske srilankanske frokost tilberedt som den er blevet i århundreder i en lille hytte med stråtag og at spise med hænderne var virkelig en oplevelse. ELEFANT SAFARI Eftermiddagen viste sig, at være en endnu større oplevelse: Vi skulle på en elefantsafari. I de næste par timer kørte vi rundt i et stort område, hvor tæt på hundrede elefanter strejfede frit. Som de bør gøre. Vi er i Minneriya National Park, bedst kendt for de mange elefanter i nærheden af ​​Minneriya reservoiret. Det ligger i øens syd-centrale område og består af græsarealer, tornede krat og mange spændende træer. Den yngste elefant kæmper i lang tid med at komme ned at sidde… Indtil hans mor kommer og siger “Du ka’ da ikke sidde her midt på vejen, ka’ du så rejse dig” Udover elefanterne er hjorte, vildsvin, vandbøfler og sjakaler nogle af de vilde dyr, der findes her. PALLE PÅ SÆBEKASSEN: RID IKKE PÅ ELEFANTER Hvis du har fulgt mig et stykke tid, og især hørt min episode fra Chiang Mai i Thailand, vil du vide, hvordan jeg har det med elefantridning. Det bør vi aldrig gøre. Elefantryggen er ikke bygget til det, og efter min mening er det dyremishandling at gøre det. En fyr fra det firma, der arrangerede turen til landsbyen og elefantsafarien gav mig sit visitkort, da vi spiste frokost. Jeg bemærkede, at det stod “Elephant Riding” på kortet, og jeg spurgte en af ​​vores guider, om dette var noget, de stadig gør. Han gik og spurgte ham og kom tilbage og sagde, at de havde gjort det, men var stoppet med det for mere end et år siden. De havde bare flere visitkort, de skulle have brugt. For mig var det en gyldig forklaring, og jeg forstod. Så vi tog på elefantsafari. Nu her mens jeg redigerer denne episode besøger jeg på firmaets hjemmeside og opdager, at de stadig har Elephant Riding på siden. Hvis de virkelig har stoppet med det (og selvfølgelig regner jeg med, at de gjorde det), så synes jeg det er underligt, at de ikke fjernede disse sider fra hjemmesiden. Da jeg ikke er sikker, vil jeg ikke nævne firmaets navn her – som jeg plejede at gøre, indtil jeg med sikkerhed ved, at de er stoppet med at ride på elefanter. Hvis du besøger Sri Lanka – og gør det, fordi dette er et fantastisk land; tag på elefantsafari, besøg landsbyen, men gør dit bedste for at sikre dig, at du ikke gør det med et firma, der tilbyder ridning på elefanter. Vær ansvarlig som rejsende. Det er måske en kulturel ting, og jeg respekterer den srilankanske kultur, og at de skal tjene penge på turisterne, men jeg kan simpelthen ikke støtte noget, der er dyremishandling. Jeg ville aldrig ride på elefanter, jeg ville ikke gå til tyrefægtning og jeg vil ikke svømme med delfiner (som jeg gjorde på Bahamas, før jeg vidste bedre). Alt dette er min egen ærlige mening. DEN ANTIKKE BY POLONNARUWA Den næste dag starter vi på et andet sted her på Sri Lanka med et navn, der er vanskeligt at sige, men værd at besøge. Den gamle by Polonnaruwa er et UNESCO World Heritage Site og det næstældste af Sri Lankas kongeriger. Chola-dynastiet etablerede Polonnaruwa som deres hovedstad i år 993. I dag er den antikke by Polonnaruwa stadig en af ​​de bedst planlagte arkæologiske relikviebyer i landet med et vidnesbyrd om disciplinen og storheden for landets første herskere. Og som en fun fact, så blev dette sted brugt som baggrund for Duran Duran-musikvideoen Save a Prayer i 1982. Det er et smukt sted, der også indeholder nogle smukke statuer. OVERRASKELSE PÅ HOTEL SIGIRIYA Herefter skulle vi var vi på vej til frokost nær Sigiriya Rock, da noget overraskende dukkede op i udkanten af ​​en skov. Frokosten var på Hotel Sigiriya – med en storslået udsigt over den ikoniske Sigiriya-klippe, som vi skulle klatre om eftermiddagen. Vi stopper i udkanten af ​​en skov og der står uventet flere tuk-tuks og venter på os, dekoreret med balloner og guirlander. Efter en kort køretur kommer vi til et luksushotel og bliver mødt af lokale musikere og dansere, der i parade passerer pool-området og danser os ned i baghaven. Her kunne vi igen opleve, hvordan de tilbereder den traditionelle mad, som vi spiste til frokost. Det er i stil med en traditionel landsby, som vi besøgte dagen før. Jeg bad direktøren for hotellet, Suresh, om at forklare, hvor vi er. “Vi er i centrum af den kulturelle trekant, på Hotel Sigiriya, med et dejligt pool-område, hvor man kan se Sigiriya-klippen, mens du ligger i poolen”. Han fortæller mig, at 90% af de turister, der besøger Sri Lanka, kommer til denne del af øen, selvom det ikke er nær stranden. De kommer her for vandreture, kigge på fugle og for at se Sigiriya-klippen. BESTIGER SIGIRIYA ROCK Om eftermiddagen vandrede vi op til toppen af ​​Sigiriya Rock. Det har en gammel klippefæstning og er næsten 200 meter høj. Denne unikke Rock Fortress eller “slottet i himlen” er en massiv monolit af rødsten. Det fik navnet Sigiriya eller på dansk: “Løve Klippen”, fordi indgangen til toppen ligner at man går mellem en løves poter. Det var lidt af en anstrengende tur at komme derop, men det hele værd. For mig var dette dagens højdepunkt. Jeg følte, at jeg stod på Sri Lankas tag, og vandrede rundt i ruinerne med en storslået udsigt, mens solen langsomt gik ned. DISCLAIMER:Turen til Sri Lanka er gjort mulig af Sri Lanka Tourism, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening. LINKS: Sri Lanka Tourism [http://www.srilanka.travel/]. UNESCO om Polonnaruwa [https://whc.unesco.org/en/list/201/]. Hotel Sigiriya [http://www.hotels25.dk/Hotel/Hotel_Sigiriya.htm]. UNESCO om Sigiriya Rock [http://whc.unesco.org/en/list/202].

33m
260 NEW YORK: Close to Home med Scott Gurian
6/10 2021

260 NEW YORK: Close to Home med Scott Gurian

Hey fra The Big Apple Jeg startede denne lørdags oplevelser i the Big Apple siddende i en park i Brooklyn, hvor både børn og voksne hyggede sig med at spille fodbold. Ja, fodbold, hvor man sparker til en rund bold med fødderne. Jeg venter på at møde min ven, Scott Gurian. Selvom vi på dette tidspunkt endnu aldrig har mødt hinanden i den virkelige verden, betragter vi hinanden som venner. Scott er (som jeg) en erfaren radio- og podcast-producer. Og efter min mening er han en af de bedste i branchen. Han er vært på podcasten Far From Home [https://farfromhomepodcast.org/], som du sikkert har hørt mig nævne et par gange før. Han har lovet at tage mig rundt i Brooklyn, Queens og New York for at vise mig nogle spændende steder i sit nabolag, mens vi sludrer og lærer hinanden bedre at kende. Han bor selv i Jersey på den anden side af Hudson Floden, så i dag er Far from Home-værten ”Close to Home”. Vi sætter os ind i Scotts bil – en nyere pæn stor Toyota – og jeg joker med at det er en meget anderledes bil end den lille gamle bil, der spillede en stor rolle i den første sæson af hans podcast [https://farfromhomepodcast.org/season-one]. FAR FROM HOME For fem år siden deltog Scott i “Mongol Rally”, hvor han kørte i en lille gammel Nissan Micra gennem Europa og Asien. Han gjorde det sammen med sin bror og to venner og denne lille bil kæmpede sig igennem 29.000 km – Oplevelserne fra Mongol Rally er dokumenteret i den første sæson af Far from Home, og jeg kan kun anbefale den på det varmeste. Du kan også se et par videoklip om et par af de udfordringer, der var forbundet med denne tur ved at klikke her [https://vimeo.com/292620454]. Naturligvis har han mange mindeværdige historier fra denne tur, så han har svært ved at pege på én enkelt, da jeg spørger ham. ”Åh, der er så mange. At køre gennem Iran var fantastisk, og det, jeg husker mest, er, hvor venlige iranerne var. Men også at køre gennem uberørte asiatiske lande som Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan, osv. var fantastisk. Jeg kunne også nævne luftballonerne i Cappadocia [https://en.wikipedia.org/wiki/Cappadocia] i Tyrkiet, og naturligvis Mongoliet med den store åbne vidder. Det tog os syv uger at køre fra London to Mongoliet, så du kan sikkert forestille dig, at der er masser af utrolige minder fra denne tur”. Scott ville gerne se lidt mere af verden, så i stedet for at flyve tilbage til Europa, som de fleste normale mennesker ville gøre, besluttede han sig for at lave en U-vending og køre en anden vej tilbage gennem Sibirien i Rusland, da de omsider ankom til Mongoliet (og de andre tog hjem). HALSESANG I SIBERIEN THROAT SINGING IN SIBERIA I en af episoderne af Far from Home, sæson 2 besøgte Scott den fjerntliggende Republic of Tuva [https://en.wikipedia.org/wiki/Tuva] i det sydlige Sibirien for at lære noget om traditionelle instrumenter og den gamle kunst, hvor de synger langt nede i halsen, ”throat singing [https://vimeo.com/353654651]”. Scott kaster sig endda ud i at prøve at lære det selv. Du kan læse mere om dette besøg og se billeder og videoer ved at klikke her [https://farfromhomepodcast.org/news/0203]. ”Rusland er sådan et enormt land med mange forskellige religioner og vidt forskellige kulturer. Tuva er 12-timers væk fra alting, men meget specielt at besøge. Det er så tæt på Mongoliet, at personerne ligner mere mongolere end russere”. HALLUCINERER PÅ AYAHUASCA I PERU I en anden episode møder han en medicinmand i Peru, som inviterer ham til en Ayahuasca Ceremoni. Han drikker denne bitre drik, der ofte giver folk hallucinationer, med en mikrofon i hånden. Du kan høre denne episode ved at klikke her [https://farfromhomepodcast.org/news/206]. CLOSE TO HOME På grund af Corona-pandemien har Scott ikke været i stand til at rejse så meget ud i verden. Men han er tilfreds og fortæller mig at der jo er meget at se og opleve i og omkring New York City. Han er begyndt at lave mere mad selv og har endda startet med at lave sin egen hjemmebryg. Han sørger for at komme ud og se sit eget område ”close-to-home” for at få tilfredsstillet sin oplevelses- og rejselyst. Da pandemien brød ud for alvor i marts 2020, talte vi at skulle mødes i Afrika for at rejse og rapportere sammen. Vi havde begge købt billetter til AfricaBurn [https://tickets.afrikaburn.com/], som er den sydafrikanske Burning Man lige udenfor Cape Town. Scott blev i Jersey og jeg strandede i mange måneder i Cape Town (husk at lytte til mine mange episoder fra Sydafrika [https://www.radiovagabond.dk/category/afrika/sydafrika/]). SCOTTS LISTE OVER STEDER AT SE I NEW YORK OMRÅDET En af de gode ting ved at have venner rundt omkring i verden er, at man har nogen til at vise sig de steder, man måske ellers ikke ville opdage. Og fordi jeg allerede havde været i New York et par gange før, ville Scott vise mig nogle af de steder. Her er Scotts liste over ”usædvanlige, men vigtige ting at opleve” i New York: DUMBO [https://en.wikipedia.org/wiki/Dumbo,_Brookl]: aka “Down Under the Manhattan Bridge Underpass” er et trendy område at bevæge sig rundt i til fods fra Brooklyn Heights til Downtown Brooklyn. NEW YORK CITY TRANSIT MUSEUM [https://www.nycgo.com/museums-galleries/new-york-transit-museum/]: hvor de har 100-år gamle undergrundstogvogne I en gammeæ nedlagt undergrundsstation. WILLIAMSBURG [https://en.wikipedia.org/wiki/Williamsburg,_Brooklyn]: et hipster-område med masser af gadekunst og spændende gader. QUEENS MUSEUM OF ART [https://queensmuseum.org/]: i området, hvor de engang havde The World Fair. Her har de blandet noget, der hedder The Panorama”, som er en model af hele området med gader og bygninger, som det så ud i 1960’erne. Meget imponerende. Vi gik rundt I Brooklyn og fandt det ikoniske Instagram sted med broen i baggrunden – som er udødeliggjort fra plakaten til gangsterfilmen ’Once Upon a Time in America’. Herfra fortsatte vi til et sted, hvor der er masser af madboder hver lørdag. De kalder det Smorgesburg [https://www.smorgasburg.com/], hvilket (så vidt jeg ved) kommer fra det danske ”smørrebrød”, som amerikanerne forsøger at udtale lidt som den svenske kok fra Muppet Show [https://www.youtube.com/watch?v=B7UmUX68KtE]. Desværre fandt vi ikke noget smørrebrød på Smorgesburg. Og en anden ting, vi heller ikke kunne finde bagefter var … Scotts bil. Efter en heftig eftersøgning af bilen, som var pist væk (fordi vi ikke kunne huske, hvor vi parkerede den), fandt vi den med lidt hjælp fra politiet. Selv lokale kan fare vild i New York. Vores møde med mændene i blåt fra NYPD mindede mig om en af Scotts episoder fra Far from Home, hvor han havde et sammenstød med politiet i Tadsjikistan. ”Der er meget korruption i centralasiatiske lande som Tadsjikistan. Vores engelske venner i en anden Nissan Micra var blevet stoppet for at køre for hurtigt. Men det var purre opspind og blot et forsøg på at score noget bestikkelse. Min bror og jeg stoppede også og hørte, at de krævede 100 Dollars for at lade os slippe. Det er nærmest en månedsløn på disse kanter og helt vanvittigt – specielt når de var sikre på, at de ikke kørte for hurtigt. Desuden havde vi ikke lyst til at være med til at bestikkelser og korruption fortsætter med at eksistere. Efter lange forhandlinger lykkedes det os at få dem til at lade os køre, ved at give dem en flaske vodka”. Scott optog det hele og du kan høre det i episode 16 af Far from Home [https://farfromhomepodcast.org/news/2018/road-gets-rougher], sæson 1. De havde flere møder med politiet i Centralasien. For det meste var de dog venlige og hvis de fik bøder, var det fortjent. Det får os til at tale mere om de mange venlige mennesker vi har mødt på vores rejser. Scott fremhæver, hvad jeg også selv har oplevet, at de lokale i Iran er nogle af flinkeste og mest imødekommende mennesker i verden. Tusind tak til Scott Gurian for at vise mig rundt i New York området denne skønne lørdag i sen-august 2021. Vi håber (og regner) med at mødes igen et sted i verden og samarbejde med at producere episoder til hver vores podcast. Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. MERE FRA NEW YORK Hvis du vil høre mere fra mine tidligere besøg i New York, kan du finde dem ved at følge dette link [https://www.radiovagabond.dk/category/nordamerika/usa/new-york/]. COVID-19 REJSEREGLER TIL NEW YORK Denne episode er optaget I slutningen af august 2021, hvor det var muligt for mig, at komme til byen (da jeg ikke rejste ind fra Europa, som stadig her i oktober 2021 er lukket for indrejse. For at få de seneste regler opfordrer jeg dig til at besøge New York Citys officielle website. [https://www.nycgo.com/coronavirus-information-and-resources-for-travelers] Vær sikker på, at du kan komme ind inden du booker din flybillet.

31m
259 BALI: Dyr kaffe fra kattelort
29/9 2021

259 BALI: Dyr kaffe fra kattelort

OM SUASTIASTU FRA BALI Inden jeg fortæller dig om at drikke verdens dyreste kaffe lavet fra bønner, der har været inde i en kat, lad os starte med en lille sprogskole for at lære lidt balinesiske ord. RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: BALINESISK Jeg forsøger altid at lære et par ord og sætninger, når jeg besøger et nyt sted. Derfor er det ny tid til Radiovagabond sprogskole, hvor vi lærer et par vigtige balinesiske ord: Goddag:Om suastiastuGodmorgen:Rahajeng semeng Mit navn er Palle:Wastan tiang Palle Tak:Suksuma JEG ER I BALI, BABY Bali er en smuk lille ø i Indonesien, så naturligvis taler de indonesisk, men de har også deres eget sprog: Balinesisk, som faktisk er ret forskellig fra, hvad de taler i resten af landet. Selvom jeg havde øvet mig på det helt basale (herover), lykkedes det mig stadig at sige tak forkert, da jeg sidder i en bil med den lokale, Putu, som er vores guide denne dag. Heldigvis gjorde han ikke grin med mig, da jeg sagde noget sludder. SJOV MED NAVNE Putu fortæller mig noget sjovt omkring navne her på Bali. De giver deres børn navne efter den rækkefølge de er født. Og de samme navne til både drenge og piger: * Den førstefødte kalder de Wayan, Putu eller Gede. * Nummer to får navnet Made eller Kadek. * Den tredje kalder de Nyoman eller Komang. * Og den fjerde kommer til at hedde Ketut – som den søde gamle mand i filmen Eat, Pray, Love (Ketut kan i øvrigt oversættes til ”lille banan") Så hvad kalder de så deres femte barn, spørger du? De starter såmænd bare forfra og kalder ham eller hende Wayan, Putu or Gede. Sammen med et par venner havde jeg bedt Putu (en førstefødt) om at tage os på en tur rundt på øen og se nogle interessante steder. Men inden vi tager på eventyr, så lad os få lidt fakta på plads. 7 INTERESSANTE FAKTA OM BALI 1. DIGITAL NOMADE HOTSPOT Bali er en smuk lille berømt ø i Indonesien i Sydøstasien. Hovedstaden,Denpasar [https://en.wikipedia.org/wiki/Denpasar], er den største by – og også stedet, hvor du finder den internationale lufthavn. Mest berømt er dog nok Ubud, der ligger centralt på øen og den lille strand-by Canggu på vestkysten. Begge disse steder tiltrækker mange digitale nomader som mig. 2. HINDUER I ET MUSLIMSK LAND Bali er den eneste provins i det muslimske land, hvor der er et flertal af Hinduer. Hele 86,9% af øens befolkning er balinesiske Hinduer. 3. BALI ER EN LILLE Ø Bali er bare 153 km fra øst til vest og 69 km fra nord til syd. Men den er tætbefolket med hele 4,3 millioner fastboende indbyggere. 4. TOURISME ER MEGET VIGTIG Inden pandemien havde de besøg af 6,3 millioner turister om året. Så turisme er øens bankende hjerte, da omkring 80% af øens økonomi er afhængig af turisme. Som du sikkert kan forestille dig har det været et par svære år for Bali under COVID [https://www.statista.com/statistics/976842/foreign-tourist-arrivals-numbers-bali-indonesia/]. De 6,3 milliioner besøgende i 2019 styrtdykkede til mindre end 1,1 million i 2020. 5. SCHYY… DET ER NYTÅRSAFTEN I modsætning til de fleste andre steder på kloden er der ikke en stor fest nytårsaften på Bali. Dagen, som de kalder Nyepi [https://en.wikipedia.org/wiki/Nyepi] er en dag med stilhed og meditation. Hele øen lukker ned; ingen arbejder eller rejser. Selv støj og musik er ikke tilladt. Da jeg hørte om det (efter mit besøg), tænkte jeg: ”Hvad? Sikke noget sludder. Jeg kan da huske (det meste) fra en stor fest nytårsaften, mens jeg var der”. Det er fordi Nyepi ikke fejres den 31. december. men for det meste i marts. 6. BABYER RØRER ALDRIG JORDEN I de første få måneder af nyfødtes liv bliver balinesiske babyer betragtet nærmest som engle, der er i kontakt med ånderne. For at holde denne kontakt på de ikke røre jorden de første tre måneder. Når de så endelig får jordforbindelse, holder deres familie en stor fest for at markere dagen. 7. DE HAR KUN TO ÅRSTIDER Vejret er moderat året rundt og de har kun to årstider: den tørre årstid fra april til oktober og regntiden fra oktober til april. SLUDRER MED ABER PÅ BALI Putu samlede os op I Canggu, og havde planlagt en masse spændende for os. Blandt andet et besøg på en kattelort-café (ej, ikke helt, men tæt på). Mere om det senere. På vej til kaffeplantagen kom vi gennem øens kulturelle hovedstad: Ubud. Vi kom blandt andet forbi den berømte Ajuna Statue [https://www.worldhistory.org/image/12379/arjuna-statue/], som ifølge Putu er en del af den Hinduistiske religion. Vi taler blandt andet om, hvordan tolerance og respekt for forskellige religioner er en stor del af Balis kultur. Vi kom også forbi den berømteUbud Monkey Forest [https://en.wikipedia.org/wiki/Ubud_Monkey_Forest], som er en lille skov der er proppet med (ja, du gættede det) aber. Der er skilte, der siger, at man helst ikke skal have noget i hænderne, da frække hurtige aber sagtens kan finde på at springe ned og snuppe det. Jeg stod med mikrofonen i hånden, så jeg var lidt nervøs for at de skulle forsøge at hugge den og overtage podcasten. BALINESISK HUMOR Tilbage i bilen taler vi mere om det sjove med navnene på øen, og Putu beslutter sig for at fortælle en vits. Fire mennesker er i et fly. En fra Paris, en fra Danmark og to fra Bali, som hedder Putu og Made. ”Personen fra Paris taber parfume ud ad vinduet, men er ligeglad, da de har meget parfume i Paris. Danskeren taber chokolade, men er ligeglad da vi (ifølge Putu) har meget chokolade i Danmark. Og så smider Made Putu ud ad vinduet, men er ligeglad, da der er så mange Putuer på Bali”. Jeg er vild med balinesisk humor, selvom jeg ikke altid forstår det. Som da Ketut sagde noget sjovt til Julia Roberts i Eat Pray Love. Han sagde at ”Ketut kan ikke flyve i en flyvemaskine, for Ketut har ingen tænder”. Julia griner sit skønne grin, men jeg forstår den ikke. Hvis du gør, så skriv til mig [https://www.radiovagabond.dk/kontakt/] og fortæl mig det. Apropos vitser, så er der kattelort-humor på vej: LUWAK KAFFE (AKA KATTEHØMHØMKAFFE) Endelig ankommer vi til kaffeplantagen, som laver verdens dyreste kaffe: Lowak kaffe – eller som de kalder det Kopi luwak [https://en.wikipedia.org/wiki/Kopi_luwak]. Den er lavet af delvist fordøjede kaffebær, som er blevet spist og skidt ud af et sky katte-lignende dyr, der hedder den Asiatiske palm civet [https://en.wikipedia.org/wiki/Asian_palm_civet]. Herefter er der hårdtarbejdende kaffebønder, der graver sig igennem det for at finde kaffebærene, som de herefter vasker og laver til kaffe. Nu forstår man bedre, hvorfor kaffen er så dyr. På plantagen møder vi vores kvindelige guide, som sikkert hedder Putu, Kadek eller noget lignende, men kalder sig Monica. Hun fortæller os mere om, hvordan Luwak Kaffen bliver lavet. “De spiser alle slags kaffebær, så længe det er en god kvalitet. De tygger ikke i dem, så det er hele bær, der kommer ud i den anden ende”. Mens hun står der og taler om processen, så undrer jeg mig over, hvordan nogen på et tidspunkt overvejede, at dette var en god idé. Jeg mener, selvom jeg er MEGET glad for kaffe om morgenen, er der dog grænser. Monica forklarer: “Det blev nærmest opdaget ved et tilfælde i Sumatra i 1800-tallet. Bønder opdagede, at en del af deres kaffebær var forsvundet, og da de fandt dem igen i lort fra denne kat, ville de ikke lade det gå til spilde. Her opdagede de så, at kaffen smagte meget bedre – takket være kattenes mavesyre”. Den del af kaffeplantagen, der er åben for gæster, har et bur med et par Asiatiske Palm Civet katte, et smukt café-område med en forrygende udsigt og enkelte kaffeplanter. Monica fortæller os, at de har mange planter i et større område udenfor og at de kan høste hvert halve år. Og det foregår med håndkraft. Vi fik også lov til at lege katte og smage på de friske kaffebær direkte fra træet. ”Vi renser bærrene og lader dem tørre i solen. Herefter rister vi dem i 45 minutter og den bløde del bliver brændt væk og efterlader kun bønnerne”. SMAG PÅ SKIDTET Så var det tid til at smage på kaffen. Vi fik serveret 10 små kopper og én af dem indeholdt den specielle og superdyre Luwak Kaffe. Ville den være så god, som prisen indikerer? Og ja! Det var den. Den var endda rigtig god. BLIV RENSET I HELLIG (MEN MÅSKE BESKIDT) VAND Vores næste stop var et Hindu tempel, der hedder Tirta Empul Temple [https://en.wikipedia.org/wiki/Tirta_Empul]– på balinesisk: Pura Tirta Empul. Tirta Empulbetyder “hellig kilde” på balinesisk. I tempelområdet er der et større bassin, der er besømt for en kilde, som balinesiske Hinduer betragter som hellig. Så de kommer her til for at blive renset og helbredt. Putu forklarer: ”Folk kommer her til for healing. Der er 14 forskellige kilder, og hver enkelt af dem har deres egen funktion. Et er til hjertet, en er til huden osv. Man skal gå igennem alle kilder en efter en. Inden man går ned i vandet, skal man bede for at blive healet. Og når man er i vandet, skal man give en lille gave til statuerne”. Der er rigtig mange mennesker, der står i kø for at komme ned i det hellige vand. De lokale har altid regnet med at disse hellige kilder har rent vand. Men en undersøgelse og en rapport i 2017 [https://coconuts.co/bali/news/e-coli-found-bali-temple-water-gianyar-regency-focusing-water-quality-standards/] afslørede noget helt andet. Faktisk er vandet forurenet og det kan være forbundet med en helbredsrisiko at gå ned i vandet. Og det modsatte var jo ellers meningen. Så, hvis du hopper ned i vandet så luk munden. Det var det hele. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. - - - - - - - - - - - - - BALI FLASHBACK Hvis du vil høre mere fra Bali, skulle du gå tilbage og lytte til episode 228 [https://www.radiovagabond.dk/228-fivelements-bali/], hvor jeg tilbragte et par dage på et forrygende sted, der hedder Fivelements Ressort. COVID-19 REJSEREGLER FOR BALI For de seneste COVID-18 indrejse-regler, kan du besøge Balis officielle turist hjemmeside [https://bali.com/bali/corona-virus-bali-indonesia/]. Vær sikker på at have styr på det, inden du booker din rejse til Bali.

31m
258 INTERVIEW: Mark Wolters Verden
24/9 2021

258 INTERVIEW: Mark Wolters Verden

Mød Mark Wolter fra Youtube kanalen,Wolters World [https://www.youtube.com/c/woltersworld/]. I 12 år har han givet os ærlige rejse-råd fra steder rundt omkring på hele kloden. Hvis du skal besøge et sted i verden, er der en god chance for at Mark har lavet en eller flere videoer om stedet. woltersworld.com [https://woltersworld.com/] facebook.com/woltersworld [https://www.facebook.com/woltersworld] twitter.com/woltersworld [https://twitter.com/woltersworld]

25m
257 DOMINICA: Klap i røven og på hovedet i seng
15/9 2021

257 DOMINICA: Klap i røven og på hovedet i seng

Her er røvklappende ”hej” fra Dominica Inden vi starter denne episode, vil jeg foreslå en ting: På med lyttelapperne. 3D LYDOPTAGELSER Det er helt fint, hvis du foretrækker at læse om mine oplevelser i stedet for at lytte til min sprøde stemme. Men… du går glip af en del af den sande Radiovagabond-oplevelse. Når jeg producerer denne podcast, bestræber jeg mig hele tiden for at gøre den bedre og afprøve noget nyt. Og jeg har investeret i noget nyt udstyr, der gør det muligt for mig at optage lyd i 3D. Det fulde navn for denne teknik er ”binural audio [https://en.wikipedia.org/wiki/Binaural_recording]”, men populært er det blot kendt som 3D. For at få den fulde oplevelse vil jeg derfor foreslå, at du tager hovedtelefoner på, når du lytter til denne episode. Okay. Er du klar? Mit navn er Palle Bo, og dette er Radiovagabond, episode 257. Velkommen til Dominica i det caribiske hav. STRANDENE I ANTTIGUA FRA EN NY VINKEL Inden jeg går i land på Dominica, genbesøger jeg en anden af mine caribiske favoritøer. Jeg har allerede tilbragt en uge her: Den smukke ø, Antigua i landet Antigua and Barbuda [https://en.wikipedia.org/wiki/Antigua_and_Barbuda]. Siden jeg allerede har set hvert et hjørne af denne ø, der er kendt for at have 365 strande, besluttede jeg mig for at se dem fra en ny vinkel: På en katamaranbåd, der sejler hele vejen rundt om øen. Turen var fantastisk, selvom bølgerne gik højt på den atlantiske side af øen (og flere blev søsyge). Vi havde et længere stop på en af strandene, hvor vi snorklede rundt koralrevet et par timer. Jeg havde næsten glemt, hvor meget, jeg elsker denne ø og de lokale. De er så skønne og har en fantastisk humor. Hvis du ikke allerede har hørt de tre episoder [https://www.radiovagabond.dk/?s=antigua] herfra, burde du gøre det. Men ikke lige nu, for først skal vi besøge Dominica. DEJLIGE DOMINICA Jeg må indrømme en ting: Da jeg så, at vi skulle til Dominica [https://da.wikipedia.org/wiki/Dominica], troede jeg faktisk, at det var det samme som Den Dominikanske Republik [https://da.wikipedia.org/wiki/Dominikanske_Republik]. Men det gik op for mig, at det er to forskellige landet. Dominica er en anden ø og en uafhængig FN Nation mere end 1000 km væk i det østlige Caribien. Landets officielle navn er The Commonwealth of Dominica, men de fleste kalder den bare Dominica. Det var gode gamle Colombus, der gav den sit navn efter det spanske ord for søndag – den dag på ugen, hvor han som den første fik øje på den. Selvom det teknisk set nok var en yngre matros, der sad i toppen af skibets mast med en kikkert. Det første vi fik øje på fra vores skib, var hovedstaden Roseau på den vestlige kyst. Det er en lille ø: blot 47 km fra nord til syd og 26 km på det bredeste sted. I alt er den på bare 750 km2 og blot en smule større end Bornholm. I teorien kan du køre hele øen rundt langs kysten på 5-6 timer, men det er ikke en køretur for tøsedrenge. Af de 780 km landevej er næsten halvdelen ikke asfalteret. Og så kører de i venstre side. Jeg kørte ikke selv. Jeg bookede i stedet en tur i en bus med den lokale Alvin som guide, som vil tage os ind til midten af øen og besøge Jacko Falls [https://www.tripadvisor.com/Attraction_Review-g147284-d12219347-Reviews-Jacko_Falls-Morne_Trois_Pitons_National_Park_Saint_Patrick_Parish_Dominica.html], et af de mange smukke vandfald på øen. Her vil jeg tale mere med Alvin. Men først lad os kigge lidt mere på øen. 5 INTERESSANTE FAKTA OM DOMINICA 1. Der er en flod til hver dag på året Mens Antigua og Barbuda har en strand til hver dag på året, har Dominica mindst 365 floder. Og med så meget vand, der løber rundt på denne lille ø, er det også en drømmedestination, hvis du er vild med vandfald. 2. De har den næststørste kogende ø Dominica har en stor ”boiling lake” – kun New Zealand har en, der er større. Det er det mest berømte sted på øen, som kan ses efter en smuk hike. Men, du skal have kondien i orden, da det vil tage omkring 6 timer at vandre frem og tilbage. 3. Der er ni aktive vulkaner på øen Dominica har verdens største koncentration af aktive vulkaner. Men du skal ikke være bekymret, for der har ikke været et større udbrud siden 1997 – og før det var det helt tilbage i 1880. Og når det er en vulkan-ø, har de også sorte øer (som Tenerife). 4. To tredjedele af Dominica er dækket af regnskov Smukke tropiske regnskove dækker mere end 66% af øen. Og disse regnskove er hjemsted for end tusinde forskellige plantearter. Så igen: Er du til vandreture, er det et drømmested. 5. The Pirates of the Caribbean er optaget her Dominica er et af de steder, hvor Pirates of the Caribbean 2 og 3 er filmet. Stedet hvor Will Turner og hænger i knogle-grotten, som de kalder ”Cannibal Island” i filmen) er lige her på Dominica. ALVIN, VORES DOMINICANSKE TOURGUIDE Da vi ankom til de smukke Jacko Falls, fik jeg lejlighed til at snakke med vores venlige (og sjove) turguide, Alvin. ”Disse smukke Jacko Falls er en del af Morne Trois Pitons National Park [https://whc.unesco.org/en/list/814/], som er et World Heritage Site. Vi er omkring 600 meter over havets overflade og tæt på rundkørslen på midten af øen”. Jeg fortalte Alvin, at jeg havde set en undersøgelse, som siger, at Dominica er den mindst besøgte blandt 22 caribiske øer. Men dette er en undersøgelse fra 2008 og det har ændret sig lidt siden da. ”Ja, tilbage i 2008 var der ikke mange krydstogtskibe, der besøgte Dominica. Men siden er det heldigvis ændret en del. På det tidspunkt var bananproduktion og eksport, den største industri her i landet, men siden er turisme blevet større. Naturligvis har vi set færre turister under pandemien, men vi regner med, at de kommer tilbage snart”. Alle på øen spiller en rolle i forhold til turister og tjener på turister. Det er ikke kun guider som Alvin, men også restauranter, barer, butikker og stort set alle andre, der tjener penge, når vi besøger øen. ”Vi er alle glade for de turister, der besøger vores land, og vi gør alle vores bedste for at gøre deres besøg så godt som muligt, så de forlader øen med de bedste minder”. DRONNINGEN OG DEN ENGELSKE INDFLYDELSE Alvin fortæller mig, at Dominica stadig er en del af det britiske Commonwealth, og selvom de har været et uafhængigt land siden 1978, har de stadig Dronning Elisabeth på deres penge. De kører som sagt i venstre side som i Storbritannien og mange andre tidligere britiske kolonier, og så er deres nationalsport cricket. Og med hensyn til sport, så havde Dominica kun to personer med til OL i Tokyo. Dennick Luke i 800 meter løb og Thea LaFond i kvindernes trespring. Nej, de vandt ingen medaljer. Mens vi kører tilbage til Roseau, kan vi se byen lidt fra oven, og også deres ret nye nationalstadion, Windsor Park Stadium. Det bliver brugt til lidt af hvert, men primært til cricket-kampe. Det kostede omkring 100 millioner kroner at bygge – og det var Kina, der betalte. De kaldte det ”en gave til det dominicanske folk”. DOMINICANSK MAD ER MEGET SUNDT Jeg har hørt, at restauranter på øen har meget sund mad, og beder Alvin fortælle mig lidt om det. ”Ja, den dominicanske mad er meget sund – som meget caribisk mad. Det er et godt sted for veganere, da vores mad er proppet med grøntsager og salat. Vi spiser også meget mere fisk end kød. Det er noget af det, der holder os sunde”. Men Alvin nævner også en anden vigtig ting… ”Det mest vigtige er dog nok, at vi gerne nyder en lille rom i ny og næ. Faktisk kalder vi det ikke rom. Min bedstemor kalder det ”Grandma Medicine”, men der er også dem, der kalder det en SMACK MY ASS AND TAKE ME TO BED”. Jeg er vild med dette sted. KLAP I NUMSEN OG LEV LÆNGERE Den gode blanding af sund mad og smæk bagi har sine fordele. Man lever længe her i landet. Da den gamle dominicanske kvinde, Elizabeth Pampo døde i 2003 var hun 128 år gammel og verdens ældste levende person [https://www.thedominican.net/articles/pampo.htm]. Næsten endnu mere interessant var at der på dette tidspunkt var 17 andre dominicanere over 100 år gamle (og fire af dem boede meget tæt på Ma Pampa). Og ud af en befolkning på 70.000 gav det Dominica titlen som det sted i verden med den største koncentration af mennesker over 100 år. Alvins egen bedstemor er en af dem. ”Min bedstemor er 105 år gammel. Hun er stadig meget aktiv – arbejder i sin have hver dag og elsker, at tilbringe tid med venner og familie. Og så tager hun en skarp rom hver dag”. BESØG DOMINICA OG MØD ALVIN Du kan få fat i Alvin hos Hibiscus Eco Tours [https://discoverdominica.com/en/places/131/hibiscus-eco-tours] ved at ringe til ham på +1 767-615-8281 eller ved at sende en e-mail [http://hibiscusec0_tours@hotmail.com/]. Da jeg siger farvel til Alvin, siger jeg til ham, at jeg gerne ville have tilbragt et par uger her. Og jeg mente det. Dominica har et eller andet, som gør, at jeg har lyst til at tilbringe længere tid her. Jeg føler mig hjemme og er vild med den langsomme puls her. Jeg vinker til Alvin og tager tilbage på krydstogtsskibet med den faste beslutning om at slutte dage i pool-baren. For mit eget helbred vil jeg sørge for at få et ”klask i røven og på hovedet i seng”. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. COVID-19 REJSE-REGLER FOR DOMINICA (SEPT 2021) Er Dominica åben for indrejse? Denne episode er optaget i august 2021, hvor Dominica var (delvist) åben for turister. For at sikre dig, hvordan det ser ud lige nu, vil jeg anbefale, at du besøger deres officielle website [https://dominica.gov.dm/] inden du booker din billet. PODCAST ANBEFALING Hvis du kan lide denne podcast, vil du bestemt også være vild med rejsepodcasten Far From Home [https://farfromhomepodcast.org/#:~:text=Far%20From%20Home%20is%20an,Iran%2C%20Chernobyl%2C%20and%20Mongolia.]. Den er produceret af Scott Gurian, som rejser rundt til nogle ekstreme steder.

19m
256 NEW YORK: Husk den 11. september 20 år senere
11/9 2021

256 NEW YORK: Husk den 11. september 20 år senere

Det er lige nu tyve år siden det tragiske terrorangreb på USA – og især Manhattan, New York. Da jeg besøgte New York for et par dage siden og mødte en fyr, der var der da det skete, besluttede jeg at optage hans historie og dele den med jer.

17m
255 GUATEMALA: Amerikansk forfatter, Andrés driver et guesthouse
9/9 2021

255 GUATEMALA: Amerikansk forfatter, Andrés driver et guesthouse

Velkommen tilbage til anden halvdel af min dag med Andrés, hvor vi besøger forskellige steder omkring Lake Atitlán i Guatemala. Hvis ikke du har hørt den første halvdel, skulle du næsten gå tilbage og lytte til den først. Vi er i Panajachel i den nordlige del af søen, hvor vi (mens vi venter på vores ven Siobhan) spiser en langsom frokost. Det viser sig, at hendes bus var forsinket, så det var først efter mørkets frembrud, hun ankom – og efter at den sidste normale lancha-båd var sejlet. Men Andrés kender jo folk, og det lykkedes ham at ringe til en af sine mange lokale venner og skaffe en special-båd til os. Mens vi sidder på kajen og venter på båden, fortalte Andrés om, hvordan han endte med at drive en Airbnb i Guatemala. GUESTHOUSE I GUATEMALA “Det hele begyndte i 1987, da jeg besøgte Honduras for første gang, efter en invitation fra en præst, som var kritisk over USA's opførsel i Centralamerika. Han inviterede os til at protestere ved den amerikanske ambassade i Honduras ved at hælde blod på bygningen, som et symbol for den blodige politik USA havde haft i Centralamerika op gennem 80’erne. Jeg var selv meget kritisk over USA's politik i Syd- og Centralamerika, og min egen fætter var blevet dræbt af Ronald Reagan Contra’er i revolutionen i Nicaragua”. Efter at have været med i en anden protest i Guatemala året efter, blev han fanget og sendt tilbage til USA. Ved et foredrag i Washington DC, mødte han Narda, en kvinde fra Honduras, som var en af foredragsholderne. De to havde et langdistanceforhold (on-and-off) i 13 år. Inden Andrés kommer frem til, hvordan han endte her i Guatemala, ankom båden, og vi måtte fortsætte historien senere. ET HUNDELIV Efter en tur på båden over søen var vi tilbage i San Lucas Tolimán og det guesthouse, som Andrés driver. Han kalder det Casa Catzij, og det er opkaldt efter hans skønne hund. Hun var engang en gadehund, og fandt et hjem her, da det gik op for hende, at hun både fik kærlighed, opmærksomhed og god mad her hos Andrés. Man kan jo tage hunden ud af gaden, men man kan ikke rigtigt tage gaden ud af hunden, så hun strejfer ofte rundt i byen på egen pote, og det virker til at alle i byen kender hende. Hun var også med os både på denne tur og hver gang vi gik rundt i byen – og sjældent er hun i snor. En dag da vi gik tur, kom en af Andrés venner kørende forbi. Hun stoppede og rullede vinduet ned for at sige hej, og da Catzij også kender hende hoppede hun ind gennem det åbne vindue på skødet af kvinden. Og Catzij er ikke en lille hund. CASA CATZIJ Andrés, Siobhan, Catzij og jeg ankom omsider til Casa Catzij, hvor vi møder Alexa, en af de andre gæster, som flere gange har boet her i måneder ad gangen. Der er masser af hygge her på stedet – og Andrés kender ordet. Han har endda bogen om Dansk Hygge stående i sin bogreol. Vi sætter os i den nedsunkne pejsestue med masser af levende lys og ild i pejsen. Og med et glas vin i hånden fortsætter Andrés sin fortælling. ”Desværre mistede jeg mit livs kærlighed, Narda efter hjerteproblemer, hvilket virkelig knuste mit hjerte. Men Narda havde introduceret mig for Chati, som jeg nu har kendt i omkring 25 år. Chati arbejdede som et af de bedste hoteller her i San Lucas Tolimán. For to år siden kom jeg her til byen for at skrive sammen med min Guddatter, Erica. Jeg faldt pladask for den lille by, og efter et kort besøg hjemme i Californien, tog jeg tilbage hertil. Chanti var på jagt efter et hus og inviterede mig med for at se det. Hun var ikke interesseret – og jeg var slet ikke på udkig efter et hus. Men lykkedes mig at lave en aftale med ejeren – og nu er det lavet om til en Airbnb”. HVAD JEG LÆRTE I GUATEMALA Jeg er så glad for at have lært nye venner at kende i min tid i Casa Catzij i San Lucas Tolimán i Guatemala. At møde Alexa, Siobhan og Andrés er det bedste, der er sket for mig i meget lang tid. Andrés evne til at tale med alle og enhver og virkelig blive en del af lokalsamfundet var så inspirerende, at være vidne til. Når vi går rundt i byen, kan jeg se, at han kender så mange mennesker, og at utrolig mange kender ham (og Catzij). En kort gåtur til markedet kan derfor tage meget lang tid. Det er tydeligt, at han ikke blot er den amerikanske outsider. Han er en af de lokale og det er så inspirerende. Ja, det hjælper, at han er flydende på spansk, men selv jeg ikke er det, har jeg lært en masse af min tid med Andrés. Blot et par enkelte sætninger og det at gøre sig umage med at huske navnene på dem, jeg møder, kan gøre meget. BESØG CASA CATZIJ Skal du til Guatemala vil jeg anbefale, at du overvejer at leje et værelse hos Casa Catzij [https://www.airbnb.com/rooms/45185429?guests=1&adults=1&s=67&unique_share_id=3fda7dea-4aa9-4631-b990-75e97b9df30d] og også lærer Andrés og Catzij at kende. I øvrigt flyttede også to små killinger ind i huset, mens jeg var der. Hvis du besøger dem, så hils fra mig. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. COVID 19 INDREJSE TIL GUATEMALA, AUGUST 2021 For de seneste COVID-19 rejse-restriktioner vil jeg anbefale, at du besøger denne hjemmeside [https://gt.usembassy.gov/u-s-citizen-services/security-and-travel-information/], så du er sikker på, at Guatemala er åben for indrejse inden du booker din billet.

27m
254 GUATEMALA: Smuk sø, hovedløs vulkan og kooperativer
8/9 2021

254 GUATEMALA: Smuk sø, hovedløs vulkan og kooperativer

Buenos días from Guatemala. Efter en kort Uber-køretur fra Zone 10 i Guatemala City til busstationen, tog en spinkel fyr min kuffert på nakken og kravlede op på taget af en bus. Herefter ventede en 3,5 timers bustur vest på til Lake Atitlán. MØDER ANDRÉS Som du kunne høre i interview-episoden med Siobhan [https://www.radiovagabond.dk/252-interview-siobhan-er-en-digital-nomade-over-50/] i sidste uge, så lærte vi hinanden at kende da hun arrangerede en online konference, hun kaldte Digital Nomads Beyond 50 [https://digital-nomads-beyond-50-summit-2021.heysummit.com/]. Her var jeg en af talerne, og en af de andre var Andrés, en amerikansk forfatter, som også har arbejdet med radio i mange år. Nu møder jeg ham for første gang i virkeligheden i en lille by ved Lake Atitlán søen. Andrés er i gang med at skrive en bog – eller rettere: et litterært projekt, for det bliver så meget mere end bare en bog. Andrés kalder det selv ”bogen, der skriver ham”. Han bor i San Lucas Tolimán ved Lake Atitlán, hvor han driver et lille guesthouse [https://www.airbnb.com/rooms/45185429?guests=1&adults=1&s=67&unique_share_id=3fda7dea-4aa9-4631-b990-75e97b9df30d], og da jeg vidste, at jeg skulle til Guatemala, besluttede jeg mig for at tilbringe noget tid her. Vi ”klikkede” med det samme, og jeg føler, at jeg har fået en ven for livet. ANKOMMER TIL SAN LUCAS TOLIMÁN San Lucas Tolimán er en lille by med 17.000 indbyggere, på den sydøstlige del af Lake Atitlán [https://en.wikipedia.org/wiki/Lake_Atitl%C3%A1n] – Lago de Atitlán. Der er 11 små byer rundt omkring søen, og den bedste måde at besøge dem, er ved at tage en lille båd – en "lancha [https://www.lanchasguatemala.com/]". Det er billigt og klart den hurtigste måde. Et par dage senere ville Siobhan også komme og blive en del af vores lille nomade-hjem. Det var en smuk søndag, og hun ville ankomme med bus fra Guatemala City. Da hun ville komme til Panajachel på den anden side af søen, tilbød vi at komme og hente hende – og vi besluttede os for at besøge lidt flere steder inden vi mødte hende sidst på eftermiddagen. Sammen med hans hund, Catzij (som følger ham overalt) sprang vi ombord på lancha. MED VANDTAXA PÅ LAKE ATITLÁN Det var en fantastisk tur. Vi så en masse lokale, der nød deres fridag ved søen – der var endda nogen, der tog en dukkert. Andrés fortæller mig, at vandet er lidt koldt heroppe i bjergene, men der er et par enkelte steder med varme kilder, på grund af vulkanerne i området. Vores første stop var San Antonio Palopó [https://en.wikipedia.org/wiki/San_Antonio_Palop%C3%B3], en lille by med et par små kooperativer, hvor de lokale går sammen om et firma. Det første var lige ved den lille havn, hvor vi gik i land – en chokoladefabrik. Her møder jeg Elias, som fortæller mig om, hvordan de forvandler de lokale kakaobønner til lækker chokolade. ELIAS & CHOKOLADEFABRIKKEN “Her producerer vi kærlighed og glæde”, siger Elias. Han fortæller mig, at kakaoen gror i tre regioner i landet. Han fortæller mig, at de gærer de hvide frø i fem dage ved hjælp af bananblade i kasser og skaber på den måde en naturlig gær. Ifølge Elias skaber det en alkohol på 70%, som er forbudt I Guatemala (5-12 bønner svarer til en tequila shot). Derefter tørrer de kakaobønnerne i op til 90 dage, hvorefter de rister dem i 25 minutter. Så viser Elias mig, hvordan man maler kakaoen. Efter rundvisningen kom jeg til at købe meget mere chokolade, end jeg kunne konsumere. Blandt andet nogle runde plader med forskellig smag til at lave en varm kakaodrik. Virkelig ”yummi-yummi”, som Elias kalder det. Herefter gik vi lidt rundt i byen, og besøgte også en lille butik, der sælger tøj og andre tekstikprodukter. Dette er en del af et kvinde-korporativ, og jeg møder Flor, som er en af kvinderne. FLOR, EN GUATEMALANSK KUNSTHÅNDVÆRKER ”Der er 16 kvinder, der er en del af dette korporativ og hver af dem arbejder på deres eget produkt. En familie laver skjorter, en anden tasker, og i min familie arbejder vi med traditionelt guatemalansk tøj”, fortæller Flor. Hun viser også mig en dug og fortæller, at en det tager omkring tre uger, at lave den på en stor væv. Butikken er gemt lidt af vejen og kan være svær at finde, så de sælger også deres produkter på markeder og i små boder ved havnen. Flor er en skøn kvinde, og det var meget interessant at høre om, hvordan de fremstiller disse smukke farbestrålende tekstilprodukter. SANTA CATARINA PALOPÓ Som planlagt hoppede vi op på ladet af en lille ”pick-up-truck-taxa” og hørte videre fra San Antonio Palopó til Santa Catarina Palopó. Eller som vi begyndte at kalde dem: San Antonio Palle Bo og Santa Catarina Palle Bo. Mens vi går igennem den lille Santa Catarina Palopó, bevægede vi os ned mod havnen i en smal gade med masser af spændende boder. En af dem blev betjent af en meget lille pige, som virkelig forstod at sælge. I boden var der masser af tøj, der lignede noget, der kunne være fremstillet af Flor og de andre i kvinde-korporativet. Lake Atitlán er en af de smukkeste søer [https://www.google.com/search?q=Atitlan+lake&rlz=1C1CHBF_enZA758ZA758&sxsrf=AOaemvKB81jRbpylR9U6VkUnjlQ1XwG3SQ:1631011859674&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwi1ppTU2OzyAhUZs6QKHf4fAocQ_AUoAnoECAEQBA&biw=1366&bih=635], jeg nogen sinde har set. Vandet glimter i sollyset og er omkranset af smukke bjerge og vulkaner, der er dækket med farvestrålende vilde blomster. Den ligger i Sierra Madre [https://en.wikipedia.org/wiki/Sierra_Madre_de_Chiapas] bjergene og er 1.562 over havets overflade. Da vi star på bredden kan vi se over på, hvor vi bor i San Lucas Tolimán. Vi kan også se tre vulkaner: vulkanen Atitlán, vulkanen Tolimán og længere ude til højre, vulkanen San Pedro. Man kan også se en stor klippe i Cerro de Oro, tæt ved San Lucas, og Andrés fortæller mig, at den (en lokal myte) er ”hovedet” af en af vulkanerne. ”Legenden siger, at der var en kamp mellem guderne Atitlán og Tolimán, og det endte med at Atitlán huggede hovedet af Tolimán, som landede nede ved Cerro de Oro”. PANA-TASTISKE PANAJACHEL Vi fortsatte til vores sidste stop Panajachel [https://en.wikipedia.org/wiki/Panajachel] – eller blot Pana, som de lokale kalder byen. Vi er stadig i den nordlige del af søen, og Pana er kendt som den mest turistede by, der har meget at byde på for både lokale og expats. Den har en god blanding af naturlig skønhed, gode ressourcer, billige priser, gode rejseforbindelser og en masse tur-arrangører, der tilbyder aktiviteter og ture på søen. Det er her i Panajachel, at vi skal møde Siobhan om et par timer. Da hun omsider ankommer (en del forsinket) beder vi Andrés om at fortælle, hvordan han endte med at drive et guesthouse i San Lucas Tolimán. Og siden Andrés er en forrygende historiefortæller, kan han ikke fatte sig i korthed. Derfor er der ikke plads til den historie i denne episode. Den gode nyhed er, at du får historien allerede i morgen. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. COVID 19 REJSE- OG INDREJSE TIL GUATEMALA, AUGUST 2021 For de seneste COVID-19 rejse-restriktioner vil jeg anbefale, at du besøger denne hjemmeside [https://gt.usembassy.gov/u-s-citizen-services/security-and-travel-information/], så du er sikker på, at Guatemala er åben for indrejse inden du booker din billet.

27m