Radiovagabond - podcast

Radiovagabond

100% likes this
37 subscribers

Palle Bo er en radiomand, der har solgt sit hus, sin bil og alle sine møbler, for at rejse jorden rundt. Han har en ambition om at besøge alle lande i verden, og du kan tage med på rejsen i denne podcast. Tag med på i mødet med de lokale og oplev Palles begejstring og bekymring over livet som digital nomade.

Listen to unlimited podcasts and audio books

Already more than 250.000 members

Podcasts & Audiobooks – all in one app

Try for free – cancel anytime


Get 30 days free, then DKK 59/month. Cancel anytime

Use PayPal or Credit Card.

Latest episodes

Show all
278 KENYA (4:4): Besøger en Masai landsby i Masai Mara
5/5 2022

278 KENYA (4:4): Besøger en Masai landsby i Masai Mara

Velkommen til den fjerde og sidste episode i min miniserie om Kenya og Masai Mara. Klik her for at se og lytte til del 1 [https://www.radiovagabond.dk/275-kenya/], del 2 [https://www.radiovagabond.dk/276-kenya/] og del 3 [https://www.radiovagabond.dk/277-kenya/]. Efter vores spændende luftballontur tog jeg til Masai-landsbyen i Mara. Dette var min sidste dag i Mara. Jeg havde tilbragt to nætter i Lenchada Tourist Camp [https://lenchadatouristcamp.com/] i Masai Mara vildtreservatet i Kenya. Og da vi blev spurgt, om vi ville på besøg i en rigtig Masai-landsby, var jeg faktisk den eneste i gruppen, der sagde ja tak. Så jeg fik en privat rundvisning i et par timer. VELKOMMEN TIL MASAI Jeg blev budt velkommen af ​​en ung dreng fra landsbyen, og efter en kort gåtur lige uden for hegnet, der omgiver deres lille landsby, møder jeg Sammy, som ville være min guide til turen. En gruppe på otte høje slanke unge Masai-mænd står i en halvcirkel foran mig og synger, danser og hopper. De bærer alle den smukke farverige Masai shuka – et afrikansk tæppe, de traditionelt bærer som sarong. Det er tykt nok til at blive brugt som et let tæppe på kølige morgener og eftermiddage. Hver Masai bærer ikke altid præcis de samme farver, men de fleste af dem er røde, fordi den symboliserer deres kultur, og fordi de mener, at den skræmmer vilde dyr væk. HOP ALT HVA’ DU KA’ De hopper lodret højt op i luften. Senere finder jeg ud af, at jo højere de kan hoppe, jo mindre medgift skal de betale de til en kvindes familie før et ægteskab. De unge Masai-mænd inviterede mig så til at deltage i dansen. Først draperede de også mig i en rød shuka – og fik sig et godt et grin, da de kunne observere denne blege midaldrende let overvægtige skandinaviske fyr forsøge at hoppe højt. Mens jeg var i situationen, følte jeg faktisk, at jeg gjorde det ganske godt, men når jeg ser på billederne, kan jeg godt se, at jeg knap nok lettede fra jorden. Så med andre ord: det ville være dyrt for mig at blive gift i denne kultur. ÉN STOR FAMILIE I denne landsby bor 20 familier med i alt 200 mennesker fra samme bedstefar. De gifter sig derfor ikke med folk fra deres landsby. Som nævnt er de en stamme, der delvist lever som nomader. De bliver på det samme sted i omkring ni år, og flytter videre når der går termitter i husene. De er polygame – hvilket betyder, at mændene kan gifte sig med lige så mange kvinder, som han har lyst til (eller har råd til). Mere om det senere. SEKS FAKTA OM MAASAI-FOLKET Her er nogle hårde fakta om Masai-folket. 1. Den mest berømte afrikanske stamme Masaierne er en etnisk gruppe, der bor i det nordlige, centrale og sydlige Kenya og i det nordlige Tanzania. De er blandt de bedst kendte lokale befolkninger i verden, fordi de bor i eller i nærheden af ​​de mange safariparker ved de store afrikanske søer. Og så er de kendt for deres karakteristiske udeende, påklædning og smukke smykker. Mændene er desuden letgenkendelige for at være høje og slanke. 2. Befolkning Der er omkring 2 millioner Masai-folk. 1,2 millioner er i Kenya og omkring 800.000 i Tanzania. 3. Sprog Masaierne taler Masai-sproget Maa – men bortset fra nogle ældre i landdistrikterne, taler de fleste Masai-folk også de officielle sprog i Kenya og Tanzania, som er swahili og engelsk. 4. Kropsudsmykning Piercing og strækning af øreflipper er almindeligt blandt masaierne som hos andre stammer, og både mænd og kvinder bærer metalbøjler på deres strakte øreflipper. 5. Høje mennesker De betragtes som et af ​​de højeste folk i verden. Ifølge nogle rapporter er deres gennemsnitshøjde 190 cm. 6. Når en Masai dør De begraver typisk ikke folk i jorden, når de dør – da de mener, at det ødelægger jorden. I stedet dækker de den døde slægtning med okseblod eller kvægfedt, og efterlader dem i en busk, så de vilde dyr kan finde dem … og spise dem. Den afdøde betragtes som et godt menneske, hvis de bliver spist allerede den første nat. ET KIG I HISTORIEBOGEN Masaifolket har ikke haft et let liv. Ifølge den selv opstod stammen i det nordvestlige Kenya, lige nord for Turkana-søen. Som semi-nomader lever de af ​​jorden og efter et par år på ét sted flytter de til det næste område for at overleve. Før de europæiske bosættere ankom, ejede masaifolket næsten alle de mest frugtbare områder i Kenya. Men deres spyd som våben kunne ikke måle sig med de bevæbnede britiske tropper, så Masai-stammen tabte kampen om deres bedste jord i 1904 og underskrev deres første aftale med europæerne. Selvom denne jord var noget af den bedste i Kenya, var europæerne ikke tilfredse og ville have mere. Så i 1911 underskrev narrede de en lille gruppe masaier en anden aftale, hvor de afgav endnu mere jord. Selvom de ikke helt forstod hvad det handlede om, blev disse masai narret til at fraskrive sig endnu mere værdifuld jord. I alt gik omkring to tredjedele af deres jord tabt, hvilket havde store konsekvenser for masai-folket. POLYGAMIE OG LØVEDRAB Tilbage i Masai-landsbyen fortalte Sammy mig mere om det med at være polygame. Sammy har fire børn, og kun én kone, men hans far har otte koner. Og dermed også otte svigermødre! Det er her, vi møder en gruppe andre unge mænd fra landsbyen, hvor de dansede for mig. Deres traditionelle dans er noget, de for det meste bruger ved festligheder – som f.eks. når en gruppe unge går fra barn til voksne. Det er her, de fejrer, at drengene er gamle nok til omskæring og derefter går i skoven i et par år – og ifølge Sammy slutter de med at dræbe en løve. Jeg har ellers læst på Wikipedia, at det er en almindelig misforståelse, at alle unge masai-mænd skal dræbe en løve, før de kan kalde sig voksne. Her står der, at løvejagt er en aktivitet fra fortiden, og at det ikke sker mere, efter det er blevet forbudt i Østafrika, og at løver kun jages, når de truer masaiernes køer. Men ifølge Sammy sker det stadig. Så med andre ord, når drengene er omkring 15, bliver de omskåret og går sammen med en gruppe på 30-50 drenge og to ældre fra landsbyen ud i skoven hvor de bliver et par år. Her lærer de, hvordan man er en masai-kriger, hvordan man jager, hopper, synger, laver ild, om urtemedicin, og ifølge Sammy slutter de deres ophold med at dræbe en løve. En anden ung mand, den 24-årige Augustus, fremhæver, at det ikke er noget, de gør bare for sjov. At det er en tradition. Sammy påstår, at han rent faktisk selv har dræbt en løve, og at nogle gange er det løben der vinder. Løven kan dræbe dig, eller du kan dræbe den. Efter de har dræbt en løve, kan de vende tilbage til landsbyen og blive fejret. OMSKÆRING Både Sammy og Augustus nævnte omskæring. Dette er noget, der sker for både piger og drenge for at indvie dem i voksenlivet. Dette ritual udføres typisk af de ældste, som bruger en slebet kniv og nødtørftige bandager lavet af kvægskind. I den mandlige ceremoni forventes drengen at gå igennem operationen i absolut stilhed. Selv ansigtsudtryk der afslører, at han mærker smerte vil "bringe vanære over ham". Desuden kan den mindste uventede bevægelse få den gamle masai med den skarpe kniv til at begå en fejl i den delikate proces. Dette kan resultere i alvorlig livslang ar, dysfunktion og naturligvis stor smerte. Så med andre ord: Lad være med at lave en lyd, bevæg dig ikke, og skær ikke engang ansigt, når en gammel fyr fra din stamme hugger spidsen af din diller af uden nogen form for bedøvelse. Av! Hvis det ikke beviser, at du er en mand, så ved jeg ikke hvad der gør. Men for masaierne er omskæring en vigtig del af den offentlige fejring af manddommen. DE MISTEDE 400 KØER Sangen og dansen foregik lige uden for det hegn, de har opført for at beskytte deres kvæg om natten mod vilde dyr. Mens vi går indenfor i landsbyen, fortæller Sammy mig noget, der knuste mit hjerte. I landsbyen havde de indtil fornylig 500 køer, men på grund af tørken har de mistet 400 køer. Lad mig lige sætte lidt flere ord på, så du er med på, hvor tragisk dette er. Masai-folket tror, ​​at kvæg er gudernes gave til dem. De er semi-nomadiske og bevæger sig med deres dyr hen over Kenyas sletter og det nordlige Tanzania og slår sig ned, hvor de finder de bedste græsningssteder. Deres kvæg er landsbyens rigdom, valutaenheder, de giver dem mælk til at leve og ved særlige lejligheder, kød og blod. Hele deres livsstil koncentrerer sig om deres kvæg, som udgør den primære fødekilde. Blandt masaierne kan man desuden måle en mands rigdom ud fra hvor mange børn og kvæg, han har. Så jo flere, jo bedre. Under tørken var der ikke nok græs til køerne og dermed ingen mad til masaierne, da de ikke dyrker afgrøder de kan spise. Mens vi fortsatte ind i landsbyen, pegede Sammy på en mark ved siden af, hvor jeg kunne se, at der lå en død ko. Det var et trist syn. Masaierne lader kvæget græsse i parken om natten, hvilket kan være en risikabel affære. Under vores aften game drives kunne vi se dem drive deres flokke af køer til nationalparken. Krigerne ville føre køerne til grønnere græsgange. Men som du måske husker, så fik vi en del regn den første dag vi var her, hvilket kan være et godt tegn på, at der snart kan komme lidt græs igen. LAVER ILD Masaierne lærer mig herefter, hvordan man laver ild på den gode gamle traditionelle måde. De har et stykke fladt træ (som han kaldte sandpapirtræ) og en træpind. De placerer træet på en machete på jorden og begynder at snurre pinden med deres hænder og spidsen af ​​pinden i et af hullerne. Tre fyre sidder på knæ og skiftes til at dreje stokken. Overraskende hurtigt begynder vi at se røg fra friktionspunktet mellem det hårde og det bløde stykke træ. Sammy står klar med en håndfuld tørret græs og komøg – og på et tidspunkt vipper de en glød over først på machetens metaldel og derefter ned i det tørrede græs og kolort. Sammy blæser ind i det, og røgen breder sig. Da vi ser ild, lægger han det på jorden og siger, "så ka’ vi grille". De laver kun ild ca. hvert andet år og holder det brændende rundt omkring i landsbyen. De "låner" også ild fra et hus til et andet, hvis den går ud. Og så spørger de (naturligvis) også mig, om jeg har lyst til at prøve... Lavede jeg ild? Naturligvis. Jeg havde en lighter i lommen. DET LILLE HUS PÅ SAVANNEN Jeg bliver inviteret ind i Sammys families lille hytte lavet af træ og kolort. Masaierne er mennesker, der bliver nødt til at bruge let tilgængelige materialer og traditionel teknologi til at bygge deres usædvanlige og interessante huse (Manyatta), som er bygget af kvinderne og tager to måneder. Vi går ind i det lille hus og tager plads i det største af de to lokaler. Det er kun omkring 3 x 4 meter, og fungerer som både soveværelse, stue og pejs for hele familien. Midt i rummet er der et bålsted, som fungerer som deres køkkenet, hvor de laver mad. LEVER DE LANGE LIV? Mens jeg sidder på jordgulvet i denne lille hytte og lugter røgen fra pejsen foran mig, virker det meget primitivt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan de klarer fødsler, hvor de er så langt væk fra hospitaler og læger. Det er som om Sammy kan læse mine tanker og fortæller mig, at de har en medicinmand og en jordemoder i landsbyen. Sammy fortæller mig også om naturmedicinen og siger endda, at der er meget få dødsfald i forbindelse med fødsler. Og så fortæller han mig at hans bedstefar blev 122 år gammel, og hans bedstemor 118 år. Ifølge Sammy er det almindeligt at masaierne lever mere end hundrede år. Jeg var overrasket, men han blev endnu mere overrasket, da jeg fortalte ham, at levealderen i Danmark er 83 for kvinder og 80 for mænd. Efter mit besøg forskede jeg lidt i mere i det med gennemsnits-levealderen for masai-folket. Var det virkeligt rigtigt, at de lever lige så længe, ​​som Sammys bedsteforældre gjorde? Og nej. Ifølge et par forskellige hjemmesider, jeg har kigget på, er den gennemsnitlige forventede levetid for masai-folket faktisk den laveste i hele verden. Den gennemsnitlige mand lever til en alder af 42, og kvinderne til en alder af kun 44. Sammy havde altså ikke ret, da han sagde, at de fleste mennesker lever op til 100 år. Eller måske var hans familie bare heldig med, at hans bedsteforældre blev meget gamle. SKÅL I DEN LOKALE BRYG De tilbyder mig at prøve deres lokale bryg, som indeholder noget af deres urtemedicin og honning. Jeg tager en slurk. Det smagte overraskende godt, og så siger Sammy og hans bror (der sidder ved siden af ​​mig), at jeg skal tømme koppen. En lille del af mig tænker: "Hvad er det her?" og "hvordan er den lavet?" Men jeg vil gerne være høflig, og hvad er det værste, der kan ske? Så, lige ned i løgneren, Palle! Jeg sluger hver en dråbe, og de virker både overraskede og imponerede. De har også et lille gæsteværelse i hytten og Sammy lovede at jeg kunne bo, hvis jeg manglede et sted at overnatte. Jeg må hellere komme tilbage inden de flytter videre, så jeg kan finde dem. KONTRASTFYLDT Mens vi går rundt i landsbyen, er det som at rejse tilbage i tiden. De er et folk, der holder fast i de gamle traditioner og nægter at tilpasse sig den vestlige modernisering. Men samtidig går mange af dem rundt med smartphones. Det er en sjov kontrast at se. De laver ild på den gammeldags måde med pinde, sidder på jorden omkring et ildsted inde i en lille hytte lavet af træ og komøg, og så har de samtidig smartphones, hvor de tager selfies og er på sociale medier. Den unge mand ringede til Augustus, beder om mit WhatsApp-nummer. RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: MAA Det er tid til at lære at tale et par ord på deres lokale Masai-sprog, Maa. * Hej (supa) * Tak (ashe-oleng) * Farvel (olesere) * Hvor højt kan du hoppe? (E ging mabaa) * Er du på WhatsApp? (Iitiyi WhatsApp?) Du kan høre udtalen på podcasten – sendt til mig via WhatsApp fra Augustus i landsbyen. VENLIGE KRIGERE Masai-stammen beskrives ofte som en af ​​verdens største (og sidste) krigerkulturer, men Sammy fortæller mig, at de ikke har nogen former for konflikter med de andre Masai-landsbyer. Faktisk hjælper de hinanden rigtig meget. Jeg betalte et lille gebyr for at besøge dem, og til sidst spørger Sammy mig, om jeg har lyst til at give en lille donation til landsbyen. De eneste penge, jeg havde tilbage i min pung, bar beregnet til at være drikkepenge til Dennis, vores chauffør. Men efter at have tilbragt tid med de vidunderlige mennesker og hørt om de vanskeligheder, de er i lige nu efter at have miste 400 køer, giver jeg Sammy alt, hvad jeg havde. Og da vi er på vej tilbage til Nairobi senere på dagen, beder jeg Dennis, om at stoppe ved en hæveautomat, så jeg kan få kontanter til hans drikkepenge. SIG JA TIL ET MASAI BESØG Hvis du nogensinde tager til Masai Mara og bliver spurgt, om du har lyst til at besøge en Masai-landsby, så sig ja…! Det var interessant, og de er sådan et venligt, åbent, varmt folkefærd. Mens mange afrikanske stammer har mistet deres traditioner over tid, har Masai-stammen holdt fast i deres stærke traditioner, unikke kultur og traditionelle røde stammedragt. På den måde er Masai-stammen virkelig en inspiration. De står fast i deres traditionelle livsstil – men alligevel går de ikke i vejen for at have en smartphone i lommen. OG DET VAR ALT, FOLKENS Det er næsten slutningen på denne firedelte miniserie om, hvad man kan se i Kenya og især Masai Mara. Igen, tak til Scenery Adventures for at gøre turen mulig og til alle de mennesker, jeg mødte her. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. EMAIL FRA EN LYTTER Jeg har modtaget en e-mail fra en lytter... David fra Storbritannien. Hej Palle, Jeg har rejst med arbejde og ferie til måske 40 lande på 40 år, men med familiesygdomme, BREXIT, et karriereskifte og så Covid, blev vi (som så mange andre) temmelig fastlåst i løbet af de sidste par år. Jeg er gift med en dansker, og vi flytter til Danmark senere på året. Som en del af vores planer om at ruske lidt op i vores liv, vil vi også snart tilbage på landevejen. Ja, jeg nyder din serie som sofa-rejsende, og den sætter gang i tanker og ideer om, hvad vi skal opleve, og giver mig motivation til at vi skal bruge vores 4000 uger på denne planet fornuftigt. Som et eksempel på, hvordan du har påvirket os, vil vores ugelange rejse til Kroatien i påsken nu også indeholde en afstikker til Montenegro... for hvorfor ikke! Podcasten har en perfekt længde, og produktionen er førsteklasses. Jeg finder også din ærlighed forfriskende. Fortsæt det gode arbejde! Bedste ønsker David Mit svar: Tak David. Dejligt at vide, at jeg har inspireret dig til at tage en afstikker til Montenegro. Jeg lover dig, at du ikke bliver skuffet. Montenegro-episoden [https://www.radiovagabond.dk/217-brad-pitt-og-jeg-elsker-montenegro/] var nummer 217, og hvis du endnu ikke har hørt den, bør du lytte til den – efter ​​denne. Måske vil du også blive inspireret, ligesom David og hans danske kone.

39m
277 KENYA (3:4): Varmluftballon over Masai Mara
2/5 2022

277 KENYA (3:4): Varmluftballon over Masai Mara

Velkommen til del 3 I min miniserie om Kenya og Masai Mara. Klik her for at gå til del 1 [https://www.radiovagabond.dk/275-kenya/] og del 2 [https://www.radiovagabond.dk/276-kenya/]. Jeg besluttede at flotte mig og tage på en varmluftballon-safari meget tidligt næste morgen – dagen efter nytårsaften. Jeg ville komme til at se den smukke solopgang i horisonten på savannen med eksotiske dyr under mig. Så efter vores game drive nytårsaften talte jeg med Francis, som henter mig bare fire timer efter, at vi går ind i 2022. Han fortæller mig, at ballonen vil lette kl. 06 om morgenen og tage omkring en time. Ved landing vil vi blive budt velkommen med en champagne-morgenmad i naturen. Han fortalte videre, at der er god plads til start og landing, og at ballonflyvning ikke er noget, der forstyrrer nogen dyr på savannen. Han mindede mig også om, at jeg skulle tage en god jakke på, fordi det ville blive køligt så tidligt på dagen. Sådan en tur er ikke noget, der er inkluderet i pakken. Det koster ekstra og er bestemt ikke billigt – godt 3000 kr. per person. Min måde, at retfærdiggøre denne udgift for mig selv var denne: Om ti år vil jeg huske oplevelsen, men ikke prisen. Til sidst nævnte Francis, at han ville hente mig kl. 4.20. Så for første gang siden jeg var tre år gammel måtte jeg gå i seng inden midnat en nytårsaften. RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: SWAHILI Lad os i mellemtiden lære at sige et par ord, der vil imponere lokalbefolkningen, når du kommer hertil. Som du hørte i de tidligere afsnit i denne miniserie, har kenyanere engelsk som et af de to officielle sprog. Lad os få en hurtig lektion i det anden: Swahili. Du kan høre udtalen på podcasten. Hej: Jambo Tak: Asante sana Du er velkommen: Karibu Okay: Sawa Bare rolig: Hakuna matata Bemærk også, at ingen siger det i Kenya, medmindre du er turist. Det mere almindelige udtryk er "Usijali" Ven: Rafiki Farvel: Kwaheri FARLIGE DYR PÅ SAVANNEN Shane, som du havde mødt de to tidligere episoder, havde også et par ord at sige om de farligste dyr på savannen. Det er ikke løver, som mange tror, men derimod elefanter og flodheste. En enlig hanelefant kan være meget farlig og utilregnelig. Flodheste er også dyr, man skal holde sig væk fra. Og så naturligvis (som du kunne høre i den seneste episode) er det heller ikke helt ufarligt at møde et vredt næsehorn. Derfor er det altid at have en erfaren chauffør med, da de kender faretegnene på rygraden. Shane siger derfor, at man ikke skal forsøge at køre selv – hvis du ikke vil bringe din sikkerhed på spil. DEN ULTIMATE OPLEVELSE Jeg blev hentet klokken 04.20 (som Francis havde lovet) på årets første dag. Vi kørte i cirka en time på de ujævne veje (hvad han kaldte en ”kenyansk massage”), og ankom til savannen midt i Masai Mara. Først skulle vi underskrive et par papirer, mens holdet gjorde tre luftballoner klar. Fuglene kvidrede, og luften var sprød og frisk. Det var stadig mørkt, og man kunne høre dyr, der græssede tæt på, og en lejlighedsvis løve brøle i det fjerne. Der var stor aktivitet, fra Ballon Safari-teamet. De gik rundt om ballonkurven, og ”konvolutten” (som de kaldte selve ballonen) var lagt ud fladt på jorden klar til oppustning. Mens vi tjekkede ind ved deres sikkerhedsskranke (køleren af en Jeep), kunne vi høre blæserne starte, og i lyset før daggry begyndte jeg at se konvolutten begynde at bølge og vokse, mens den pustes op, og flammerne fra luftballonbrænderen lyste op i mørket. Mens den første glød af sollys flakkede hen over himlen, fyldtes luftballonen og rejste sig blidt. Vores russiske pilot, Sergei Nosov, gav os en sikkerhedsbriefing før flyvningen, hvor han gennemgik alle sikkerhedsaspekter og start- og landingsprocedurer. Kurven var stor og kunne rumme tolv personer i fire rum og piloten i midten. Mens kurven stadig ligger fladt på jorden, bliver vi bedt om at kravle ind og lægge os ned – på hvad der ligner hylder, der ville blive vægge til vores hofter, når vi senere rejser os op. Ved siden af ​​mig var to nordmænd, Regine og Christian. Regine var også en ekstrem rejsende – som faktisk har været i flere lande end mig. Piloten pustede mere varm luft i ballonen og i kurven vippede vi langsomt op, og da den stod oprejst, bad han os om at stå op, og eventyret kunne begynde. Vi lettede langsomt og gled med vinden over Masai Maras sletter. Stilheden, skønheden og størrelsen kan tage pusten fra de fleste. At flyve højt oppe over Masai Mara er den ultimative safarioplevelse. Med en baggrund af en fantastisk solopgang er der virkelig ikke maget som dette. Udsigten fra en luftballonflyvning i Masai Mara er uden sidestykke og oplevelsen ganske uforglemmelig. Selvom tanken om at skulle vågne før fanden får sko på morgenen efter nytårsaften måske ikke lyder særlig tiltalende, så er belønningen ved at begive sig ud på dette flyvende eventyr meget større end det ubehagelige ved at stille vækkeuret til 3.45. OP OP OP På et tidspunkt spurgte en af ​​de andre passagerer Sergei, hvor højt vi kan gå, og han sagde bare "Jamen, lad os da finde ud af det". Han tændte op for brænderne og vi steg op … og op … og op. Vi var pludselig i skyerne, men blev ved med at gå op. Så over skyerne ind i sollys. Han fortalte os, at vi var 1.500 meter over jorden. På dette tidspunkt følte Regine, at det var nok for hende, så hun satte sig i kurven, så hun ikke kunne se ud. Jeg må indrømme, at jeg også følte, at vi var lige lovligt højt over jorden – som om der ikke ville være den store forskel på at falde 200 meter og 1500 meter. Så tog Sergei os langsomt ned igen og i den sidste del af flyveturen så vi en gruppe løver, der spiste morgenmad. Eller det vil sige, det gjorde Regine og Christian, men jeg kunne ikke få øje på dem. Så efter landingen kørte vi derover og så dem tæt på. På vejen tilbage så vi en anden hanløve, der bare gik rundt og lod os tage et billede af ham. Han har også lige fået sin morgenmad, og der var en stor luns kød, der bare ventede på, at hyænerne skulle komme og hente. Så var det vores tur til at spise morgenmad, og wow – Francis havde ikke oversolgt det, da han fortalte mig om den. Der var alt, hvad hjertet kunne begære: champagne, frugt, frisk brød, kaffe og endda en kok, der tilberedte min omelet, præcis som jeg kan lide den. ET DRØMMEJOB Med både sanser og mave fuld gik jeg over til vores russiske pilot Sergei Nosov fra Balloon Safaris Ltd [https://balloonsafariskenya.com/] for at få en snak. Han begyndte at arbejde her for fire år siden, og beskriver Kenya som et ”luftballon-paradis”, med de åbne sletter og smukke steder. Nogle gange kan det blæse en del, men de har altid færdighederne og ekspertisen til at styre ballonen og lande sikkert på jorden igen. Han fortalte mig også, at det er ret sjældent, at de flyver over skyerne, som vi gjorde i dag. Den bedste oplevelse er naturligvis under ”den store migration” i sensommeren, hvor man kan se tusindvis af dyr bevæge sig her fra Masai Mara til Serengeti i Tanzania. Prisen for luftballonflyvning er høj, men det var værd en øre værd. Jeg snakkede også med Regine og Christian, som sagde, at det var "bedre end de forventede". Det var sådan en unik oplevelse, selvom Regine ikke brød sig om at komme så højt op. Alt i alt var det en spændende ting at lave. De har været på en længere tur her i Kenya og var på vej til at besøge Giraffe Manor, som vi talte om i den seneste episode. DISCLAIMER Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures, men alt, hvad jeg har sagt i denne episode, er helt min egen mening. I den næste episode besøger jeg en masai-landsby og får et indblik i, hvordan det er at leve i en semi-nomadisk stamme. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

28m
276 KENYA (2:4): Angrebet af et rasende næsehorn i Masai Mara
29/4 2022

276 KENYA (2:4): Angrebet af et rasende næsehorn i Masai Mara

TING AT SE I NAIROBI I den seneste episode talte jeg med Shane og Monica i Nairobi om alt det fantastiske, der er at opleve rundt omkring i Kenya. Men der er også en masse at opleve i hovedstaden. KAREN BLIXEN MUSEUM Vores berømte danske forfatter, Karen Blixen havde sin afrikanske farm i den by, der i dag også hedder Karen i udkanten af Nairobi. I huset, hvor hun boede med sin mand, Baron ved foden af Ngong Hills, er der i dag et museum [https://www.museums.or.ke/karen-blixen/], som bestemt er værd et besøg. Under navnet Isak Dinesen udgav hun bogen, Den afrikanske farm om de sytten år hun boede på farmen i Kenya. Det er hendes poetiske hyldest til naturen, dyrelivet og ikke mindst de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, læge og dommer. Og så er det naturligvis historien om mødet med hendes store kærlighed, Denys Finch Hatton. Bogen blev en succes i det meste af verden og endnu mere kendt efter filmen ”Out of Africa”, som delvist er optaget her. DAVID SHELDRICK WILDLIFE TRUST David Sheldrick Wildlife Trust [https://www.sheldrickwildlifetrust.org/] er et af de største og mest succesrige redningscentre for forældreløse elefanter i verden. De har med succes passet 282 elefanter, og her kan du også ”adoptere” en elefantunge. NAIROBI NATIONAL PARK Nairobi National Park [http://www.kws.go.ke/parks/nairobi-national-park] ligger få minutter fra byens centrum. Du kan opleve næsehorn, zebraer, giraffer, bavianer, gnuer og mange andre dyr med byens skyline i baggrunden. BOMAS OF KENYA Bombas of Kenya [https://www.bomasofkenya.co.ke/] er en kulturel landsby, der repræsenterer de 42 stammer i Kenya. Hvis du vil lære noget om landets etniske stammer og historie, er dette en tur, du ikke bør gå glip af. Du kommer også til at lære om hver stammes tøj, danse og økonomiske aktiviteter. Du kan også prøve forskellige kenyanske retter på Utamaduni Restaurant. THE GIRAFFE CENTRE The Giraffe Centre [https://www.giraffecentre.org/] drives af en kenyansk non-profit-organisation, African Fund for Endangered Wildlife, hvis hovedformål er at uddanne kenyanske børn om deres miljø og vilde dyr. De giver også besøgende og mulighed for at komme i nærkontakt med verdens højeste dyr. Jeg tog dertil og talte med guiden Daniel Mutua, som kunne fortælle mig en masse om dette majestætiske dyr. Ved indgangen fik jeg nogle foderpiller lavet af tørt græs, melasse og majs i en halv kokosnødskal, og går på platformen, hvor jeg kunne fodre girafferne. Disse er blot snacks til girafferne, hvis hovedføde er græs, blade og vand. Kenya har tre underarter af giraffer: Masai, Rothchild og Reticulated, og i slutningen af ​​1970'erne var der kun omkring 130 Rothchild-giraffer tilbage på græsarealerne i Østafrika. African Fund for Endangered Wildlife blev grundlagt i 1979 af den afdøde Jock Leslie-Melville, en kenyansk statsborger af britisk afstamning, og hans amerikanskfødte kone, Betty Leslie-Melville. De startede girafcentret efter at have opdaget den triste situation. Men efter centrets indsats er der i dag over 300 Rothschild-giraffer, som er sikre og yngler godt i kenyanske parker. Tolv af dem er her i girafcentret. Forskellen på de tre arter er bemærkelsesværdig på kropspletter og dyrenes levesteder. Hver giraf har en anden personlighed ligesom mennesker lige fra blid, venlig, legende og meget mere. I centrum kender de dem ved navn og ved deres karakterer. Inde i The Giraffe Centre er der et luksushotel, der hedder Giraffe Manor [https://www.thesafaricollection.com/properties/giraffe-manor/]. Centrets giraffer kigger ofte forbi og stikke deres lange halse ind i vinduet i håbet om at få en snack, før de trækker sig tilbage i naturen. BESØG BYENS HØJESTE BYGNING På en klar dag kan man se Mount Kenya og Kilimanjaro fra taget af den højeste bygning i byen. The KICC (Kenyatta International Convention Centre) Tower [https://kicc.co.ke/] er et ikon og et vartegn for Kenya. Det er et af de førende konferencecentre i Østafrika. Jeg tog elevatoren til toppen, og jeg fik en fantastisk udsigt over byen. Det var lidt overskyet, så jeg kunne desværre ikke se de to højeste bjerge i Afrika, men jeg så stadig en masse. Jeg talte med to af de fire personer, som jeg mødte på tårnet, og vi fik en god snak om det gode og dårlige ved at bo i Kenya. GODE RÅD OM SAFARI-TURE Vælg en god bil: Den type køretøj, du vælger, er meget vigtig. Hvis du er i de normale 4-hjulstrukne køretøjer, vil din oplevelse være normal. Hvis du vil have en mere spektakulær oplevelse, bør du gå efter en højere akselafstand og mere vinduesplads. Med dette vil du have en 360 graders udsigt. Du kommer til at køre i mange timer om dagen, og et mere komfortabelt køretøj vil være en god investering. Vælg en god pakke: Gå efter en pakke, hvor du kan nyde en naturen så meget som muligt. Brug tid på research og vær omhyggelig med at vælge. Din guide og den virksomhed, du vælger, har stor indflydelse på din samlede oplevelse. Når det kommer til den store migration i sensommeren, så vær forberedt på at betale en smule mere. Det vil være en uforglemmelig oplevelse. GAME DRIVE I MASAI MARA Så er det tid til den første game drive i Masai Mara – et af de steder i Afrika og verden med den højeste mulighed for at opleve få gode billeder af de vilde dyr. Vi så løver, elefanter, giraffer, zebraer og en masse forskellige gazellearter. To katte, der kan være lidt svære at skelne fra hinanden, er geparder og leoparder. Desværre lykkedes det mig ikke at se leoparderne (som er en af The Big Five), men vi så mange geparder. Næsehornet er et andet dyr, der også er en del af ”de fem store”, som man også skal være lidt heldig for at få øje på. Masai Mara deler sin grænse mod syd med Serengeti i Tanzania og er et enormt område på 1.510 km2, så det er godt at have en erfaren chauffør, som vi har i Dennis. Han er i konstant radiokontakt med de andre chauffører, og de giver hinanden tips om, hvor dyrene er. VORES MØDE MED ET NÆSEHORN Jeg har været på safari før og aldrig stødt på et næsehorn. Men pludselig fik Dennis øje på en. Den står alene og græsser på savannen tæt på et vandhul uden nogen omkring sig. Vi var også den eneste bil der, og for at være ærlig tror jeg, at det var så sjældent, at Dennis ikke gik direkte på radioen for at fortælle det til de andre chauffører. I stedet kørte vi langsomt på en cirkel omkring ham. Ikke for tæt på – jeg tænker omkring 30-40 meter fra ham, og vi rejste os allesammen for at begynde at tage billeder. Jeg besluttede mig for at optage en video – og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det der skete herefter, var så utroligt, og jeg er glad for, at jeg fangede det på film. Næsehornet fik øje på os og var ikke tilfreds med at få sin stilletid afbrudt, så han kom buldrende imod os. Fuld fart direkte mod os. Her er videoen [https://youtu.be/bo-YU-M0_xI]. Heldigvis så Dennis det, og han kørte videre, inden næsehornet smadrede ind i siden af ​​bilen. Og ifølge Dennis ville han have gjort det. Det ville have lavet et stort hul i siden af ​​bilen og ville have været livsfarligt for de personer, der sad på den side af bussen. Dennis fortalte mig også, at han aldrig havde oplevet noget lignende i sine mange år med game-drives her i The Mara. DISCLAIMER Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures [http://sceneryadventures.com/]. Du kan finde alle deres forskellige pakker og priser på deres hjemmeside. Hvis du vil have et eventyr med Monica og hendes team, kan du booke og betale online, og de tager sig af dig helt fra lufthavnen og tilbage. De kan endda hjælpe dig med at ordne dit visum til Kenya. I den næste skal vi flyve i luftballon højt over savannen, mens solen står op. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. Se billeder og video på Radiovagabond.dk/276-kenya [https://www.radiovagabond.dk/276-kenya/]

31m