Mørkeland
Vi er nået til sidste episode i vores sommerserie om Israel Keyes. Lorraine og Bill Currier blev vækket i deres soveværelse midt om natten. En mørk skikkelse stod ved deres seng og blændede dem med sin pandelampe. Derfra gik det stærkt. Inden længe var de begge bagbundet og blev truet til at stige ind i en bil, der kørte dem til et forladt hus. Her blev Bill placeret på en stol i kælderen, mens Lorraine lå bundet til en madras på husets førstesal. Israel Keyes havde tænkt længe over, hvad han ville gøre ved et par som dem, når lejligheden bød sig. FBI sad over for en ung mand, der upåvirket, endda grinende til tider, førte dem igennem sit rædselsregister. Han fortalte detaljeret, næsten nydelsesfuldt, om sine ubegribelige forbrydelser mod Samantha, Bill og Lorraine, og han mere end antydede, at der var flere ofre. Men han delte ikke nok til, at efterforskerne kunne identificere dem. Det var en leg for Keyes. Et strategisk spil, der handlede om at beholde ofrene for sig selv og samtidig have noget tilbage at forhandle med. For FBI betød tilståelserne ikke bare, at en seriemorder var fjernet fra gaderne, men også at detaljerne om hans forbrydelser og rejseaktivitet gennem 14 år skulle efterforskes og sammenholdes med virkeligheden. Det var et enormt arbejde. Men så tog sagen en dramatisk drejning. Da Israel Keyes efter måneders opslidende afhøringer med FBI opdagede, at han alligevel ikke ville få opfyldt sine krav, spillede han sit ultimative kort. Research: Anne Niluka Iversen Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound
389 episodes
Comments
7Jeg kan næsten ikke holde ud at høre de klip der er med Israel, der hvor han grinende fortæller om parret han tager. Det der fnisende og grinende måde at fortælle på, er frygteligt !!!!! Jeg får gåsehud 😰
Er jeg den eneste der er nød til at lytte på Spotify, fordi Podimo ikke kan sætte hastigheden ned til 0,9?😂 I er for hurtige på den normale hastighed og det går for langsomt på 0,75, men sådan har jeg det næsten med alle podcast herinde.
Ej hvor “fascinerende”. Jeg lytter altid på 1,25 fordi jeg synes, at det går alt for langsomt. HGDG (Her går det godt) lytter jeg altid på 1,5 fordi, der synes jeg at går endnu langsommere. // Godt at du har fundet en løsning♥️
Virkelig godt afsnit, detaljeret, spændende og frygtelig.
Jeg har ventet på det her afsnit med Israel keys, og i skuffer ikke☝️ super dybt og godt arbejde 🥰👍
Hans navn matcher hans forbrydelser.
Der er et mærkeligt abrupt klip ved ca. En time, seks min og fireogtyve, eller lige der omkring. Som om der bliver klippet midt i en sætning? 🥴
Jeg kan næsten ikke holde ud at høre de klip der er med Israel, der hvor han grinende fortæller om parret han tager. Det der fnisende og grinende måde at fortælle på, er frygteligt !!!!! Jeg får gåsehud 😰
Er jeg den eneste der er nød til at lytte på Spotify, fordi Podimo ikke kan sætte hastigheden ned til 0,9?😂 I er for hurtige på den normale hastighed og det går for langsomt på 0,75, men sådan har jeg det næsten med alle podcast herinde.