Vejen til Vækst
Hvad gør du, når du står i spidsen for en satsning på flere milliarder, og du holder op med at tro på den? I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jens Moberg, den højest placerede dansker i Microsofts historie. Jens brugte 14 år i Microsoft, først som direktør for Danmark, siden Norden og Vesteuropa, og til sidst hentede Steve Ballmer ham til USA. Derefter blev han direktør i Better Place, bestyrelsesformand i Grundfos gennem 12 år, og i 2025 Ridder af Dannebrog. I dag rådgiver han direktører og bestyrelsesformænd gennem Leadership Institute. Vi taler om flyveturen fra Stockholm, hvor Steve Ballmer fortalte ham, at han måtte flytte til Redmond, hvis han ville være en del af inderkredsen. Om drengen der ville være arkitekt, dyrlæge og general, og hvordan alle tre ting endte med at passe. Om hvorfor en brændende drøm slår en brændende platform. Og om dagen hvor han gik til stifteren af Better Place og sagde, at han ikke kunne stå på mål for noget han ikke troede på. "Jeg håber faktisk, jeg tager fejl," sagde han dengang. Firmaet gik konkurs 18 måneder efter han var gået. Relevant for dig der leder, ejer eller bygger virksomhed og vil forstå, hvad der skal til for at få mennesker med på en rejse, og hvornår man skal stå af. 00:00 - Intro 01:20 - En almindelig dag som bestyrelsesformand 05:03 - Arkitekt, dyrlæge eller general 09:20 - Den første PC hos A.P. Møller 11:56 - Steve Ballmer henter ham til USA 20:17 - Burning platform mod burning desire 22:08 - Gates til Ballmer om de 50 sælgere 24:23 - Better Place og batteriskiftet 32:06 - Da han sagde fra 41:05 - Hvorfor AI ikke ligner de tidligere teknologiskift 46:16 - Vend pyramiden om 50:59 - Halvfems, enogfirs, tooghalvfjerds 56:45 - Lightning round 57:55 - Outro
13 episodes
Comments
0Be the first to comment
Sign up now and become a member of the Vejen til Vækst community!