112 For Knuste Hjerter
Triggerwarning: I dagens afsnit bliver der talt om selvmordsforsøg og misbrug. Hvis du har tanker om selvmord, så kan du anonymt kontakte din læge eller livslinjen på 70 201 201. Alberte står på klubben og danser tæt med sin allerbedste venindes fyr. Hun har længe leget med ilden. Flirtet med det forbudte. Og nu står hun så her. Deres læber mødes i et kys. I dét øjeblik ved Alberte, at hendes liv er forandret for altid. Hun har været sin egen kæreste utro og svigtet sin bedste veninde. I dagens afsnit fortæller Alberte Buhl om at finde fællesskab i parforholdet i et hashmisbrug. Hun fortæller om at leve sammen i en tåge og mærke forelskelsen forsvinde og følelsesforladtheden komme snigende. Hun fortæller om at blive grænsesøgende og fantasere om det forbudte. Om forskellen på fantasi og virkelighed, da hun en nat overskrider den grænse. Hun fortæller om at miste dem, hun elsker, skamme sig uendeligt, opleve ødelæggende selvhad, ligge søvnløs i et halvt år og begynde til terapi for at kunne se sig selv i øjnene igen. Hun fortæller også om ulykker på stribe, der pludselig rammer hende på bagkant. Og om hendes stærke tro på, at det var karma, der skulle få regnskabet til at gå op. Alberte gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der selv står midt i hjertesorgen lige nu. Vært og tilrettelæggelse: Maria Jencel Klipper: Olivia Nagel Bisleth Musik: Peter Sejersbøl SoMe: Isabella Andersen Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard
275 episodios
Comentarios
9Tag godt imod Alberte og hendes historie ♥️♥️♥️🫶🫶🫶
Hvor har din veninde et stort hjerte. ❤️
Tak for din fortælling Alberte. Jeg synes din historie vidner om, at læringskurven her i livet kan være både stejl og hård. Men hvor er du kommet langt. Jeg har selv en historie med selvmordsforsøg hos en forælder og jeg kan genkende din fortælling i mig selv. Jeg har desværre også været i en relation med en kæreste, som ikke forstod hvad de indebar af konfliktende følelser om sin forældre. Tak for at være et spejl for mig ❤️🩹
Ååh, kender godt det der med at ens forældre prøver at begå selvmord..💔 har oplevet det flere gange med min mor, og for nyligt med min far, hvor han fortalte igen at han har givet op på livet og jeg kæmpede for at give ham håb💔 og det der med at ens egen kæreste er så uempatisk og skælder ud for at jeg kontaktede ham, imens han var ude på kasernen og fortalte at det var forkert af mig at jeg ringede til ham😥 jeg kan ikke fortælle mine yngre søskende det, for de skal ikke igennem det her😥
Wow. Jeg er ualmindelig glad for at Alberte delte denne her historie. Hendes første historie kan jeg virkelig spejle mig selv i, fordi jeg havde et forhold som foregik 1:1 og sluttede på samme måde. Har altid følt mig alene omkring det fordi jeg aldrig har hørt om nogen opleve det samme. Alberte er fandme stærk 🤞
Tak for at dele❤️ Ps der er er 8 år mellem mig og min mand , mødte ham da jeg var næsten 25 … vi køre på 20 år nu☺️👍
Mistede min veninde til selvmord , hun var mor og en dejlig en , at høre hun var glad for det ikke lykkedes hende knækkede mig sku! Godt det ikke skete! hvis andre får de tanker , ræk ud !!
Skulle der ikke kommet afsnit med Josefine valentin
Alberte virker som et super reflekteret menneske 🫶❤️ Elsker historien ❤️
Tag godt imod Alberte og hendes historie ♥️♥️♥️🫶🫶🫶
Hvor har din veninde et stort hjerte. ❤️