GameChanger

Årets Træner, Bo Henriksen, har sin hverdag i Bundesliga-miljøet, som bliver beskrevet i den tyske undersøgelse Trænerkompetencer i Topfodbold. Undersøgelsen beskriver blandt anden Fag- og metodekompetencer, hvorunder 17 Bundesligatrænere og 11 sportsdirektører peger på flere delkompetencer. I denne udgave af GameChanger forholder Bo Henriksen sig til tre af delkompetencer: Analyse, Planlægning samt Respekt og anerkendelse. Undersøgelsen, som du kan finde i en dansk version her, [https://gamechanger.nu/artikler/den-nye-generation-af-traenere-en-udvidet-rolle-kraever-flere-og-andre-kompetencer/] viser, at ledelse er den centrale, tværgående kompetence for cheftrænere i topfodbold i dag. Bo Henriksen nikker genkendende til, at ledelse er blevet en større og større del af hans job som tiden er gået, og som jobbene og klubberne blevet større. Bo Henriksen giver således indblik i sin fodboldfaglighed, hvor han kommer med en række eksempler fra hverdagen - særligt samarbejdet med staben, kommunikation med spillerne og ikke mindst det at være autentisk som cheftræner. Key-takeaways: * Bo Henriksens styrke er at evnen til at bygge en kultur, som indgyder til respekt for hinanden og at opnå det øvre mål: At vinde kampe * Fodboldtrænere er ofte ”selvlærte mennesker og ledere” * Fodboldfaglighed handler grundlæggende om, at du som træner får ét individ til at forstå sammen med 10 andre, hvad de skal gøre * Analytisk skal du være stærk, for du kan både vinde og tabe kampe med taktikbrættet * At inddrage spillerne i det analyser kræver, at du kan balancere informationsniveauet * For Bo Henriksen er det vigtigste del i analysearbejdet, at hver spiller kender sin presspiller * Brug positive videoklip i dit oplæg til næste kamp i stedet for at fremhæve fejl * ’Planlægning’ og ’systematik’ handler om uddelegering og tillid til de rette fagpersoner. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Har du forsøgt? Har du fejlet? Lige meget! Prøv igen, fejl igen, men begå bedre fejl. Tidligere i år udgav Mark O'Sullivan, Associate Professor hos NIH, sammen med Martin Vlk, Head of Methodology and Coach Development i Slavia Prag og Coordinator of Higher Education hos det tjekkiske fodboldforbund, en artikel om repetition og læring [https://gamechanger.nu/artikler/laering-handler-ikke-kun-om-repetition-her-er-tre-tilgange-til-mere-dynamiske-traeningsmiljoeer/]. Pointen er, at læring ikke alene handler om at gentage en løsning, men om at gentage processen med at finde en løsning. Dén pointe uddyber Mark O’Sullivan her i podcasten. Mark O’Sullivan stiller sine træneraspiranter spørgsmålet: Hvad er ’kunnen’? Og han besvarer selv spørgsmålet med sætningen: ’Kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst’. Uddybende forklarer han, at kunnen er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø under indflydelse af utrolig mange faktorer. Mark O’Sullivan præsenterer modellen Foundation for Task Design, og fremhæver, at det er vigtigt, at vi tillader børn at være nysgerrige og udforske spillet og give dem muligheder for at udforske. Så i stedet for at drible mellem kegler igen og igen, giver du børnene en information, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander. Konklusionen er, at løsningerne ændrer sig konstant, fordi modstanden og informationerne hele tiden ændrer sig. Key-takeaways: * Det er myterne om ’de gyldne’ indlæringsår og de 10.000 træningstimer, som driver udviklingen mod tidligere udvikling og specialisering * Biologisk alder bliver forvekslet med talent, derfor giver det ingen mening med tidlig udvælgelse * Mennesker skal ikke behandles som en computer, for ’kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst, og det er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø * Gammeldags udenadslære er problematisk, fordi der ikke indgår nogen form for information * Gentagelser uden relevant information er problematiske, for de kan ikke overføres til selve spillet * Mark O’Sullivan arbejder efter tre pædagogiske principper: Repræsentativ information, gentagelser uden gentagelser og manipulation af begrænsninger * Principperne anvendes for at give spillerne muligheder for at lære spillet med informationer, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander * Modellen Foundations for Task Design er et redskab for trænere med følgende indhold: Bold, modstandere, holdkammerater, retning, konsekvens samt repræsentativ information. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling. Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet: Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau? På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål. Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her [https://gamechanger.nu/podcast/vaekstkurver-og-talentudvikling-kom-bag-om-everton-f-c-manchester-united-og-manchester-city/]. Key-takeaways: * Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdeling * Everton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skader * Manchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard) * Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-banding * Selvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk) * Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillere * Rasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter. Indtalt af: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen

Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner? Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger. I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis. For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet. Key-takeaways * Kollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillinger * I modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdig * Coaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nyt * Sænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø” * Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den anden * Resultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentiale * De tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold. Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025 [https://www.berlingske.dk/sport/kvindelandstraener-misunder-herrernes-brede-udvalg?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYNwG4nV2UCzjiYVOR6fEMvFjJ9Bkc2cKZYWgh4FEdpvOErQroJ3w-LukVscsxA%3D&gaa_ts=67e41daf&gaa_sig=uALw2GkeZccRiUU32mlc5eKrmGLGSiX7J4JOqj_qC7f9gvEmpakaUAlrn9rthRZDqLHxwwFENA2Ojahl1xVPqQ%3D%3D]. Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet. Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen. Key-takeaways * Dansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelle * Som landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmateriale * Selvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodbold * Udviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder support * Integration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtaget * Balancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrence * Lederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen