Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hva så?! - Mazen Ismail

💜😂11341 h 11 min · 22 de jun de 2026
Portada del episodio Hva så?! - Mazen Ismail

Descripción

Afsnit 813 Mazen Ismail er digter, kunstner og satiriker. Han er aktuel med showet Alt det man ikke siger på første date, som tager publikum med gennem moderne dating, forelskelse, længsel og alle de ting vi tænker, men sjældent siger højt. I dagens afsnit snakker vi om ord. Om hvorfor nogle mennesker føler et behov for at skrive, fortælle historier og skabe deres egne verdener. Vi snakker om Mazens opvækst, og hvordan han allerede som barn blev tvunget til at finde ordene, da han ofte fungerede som tolk for sine forældre. En rolle der lærte ham både at lytte, formidle og navigere mellem forskellige verdener. Senere kom universitetet til, hvor han udviklede sig som retoriker, historiefortæller og kunstner. Vi snakker også om identitet, tilhørsforhold og om hvordan det er at have anden etnisk herkomst i en tid, hvor den politiske samtale i Europa flere steder bevæger sig i en mere national og højredrejet retning. Derudover kommer vi omkring dating, kærlighed, kreativitet og hvorfor nogle mennesker ikke bare nøjes med at leve i verden, men også føler trang til at opfinde nye. Gå fornøjelse, Christian.

Comentarios

4
AnneKatrineRoth

forstår ærligt talt ikke hypen omkring Disclosure Day, synes det var en lang Amerikansk cliché biljagt med middelmådig skuespil.

VSTGN1964

Jeg synes et afsnit med Paludan kunne være super interessant.

2 meses por 1 €

Después 4,99 € / mes · Cancela cuando quieras

  • Podcasts exclusivos
  • 20 horas de audiolibros / mes
  • Podcast gratuitos

Todos los episodios

827 episodios

Portada del episodio Hva så?! - Natasha Brock

Hva så?! - Natasha Brock

Afsnit 822 Natasha Brock er komiker, skuespiller og tv-vært. Efter en lang periode, hvor hun har kastet sig over alt fra tv-programmer til reality og skuespil, er Natasha tilbage, hvor det hele begyndte: standup. Vi snakker om at finde tilbage til skriveprocessen, om at sidde fast kreativt, og om hvordan man udvikler sig som komiker, uden nødvendigvis at skulle opfinde en helt ny version af sig selv. Vi snakker også om politisk satire, som Natasha elsker at se, fordi det er den måde, hun bedst forstår politik på. Til gengæld er hun ret godt tilfreds med, at det er en disciplin, hun ikke selv behøver at mestre. Samtalen bevæger sig også over i kønsroller, ligestilling og den politiske udvikling, vi oplever lige nu. Hvordan skaber man arbejdspladser, hvor der både er plads til forskellighed og fællesskab? Er det muligt at skabe rum, hvor mænd og kvinder kan have deres egne fællesskaber, uden at det bliver ekskluderende? Og hvordan ser fremtiden egentlig ud for den næste generation? Gå fornøjelse, Christian.

💜😲2.5K423 de jul de 20261 h 39 min
Portada del episodio Hva så?! - Anders Wortmann

Hva så?! - Anders Wortmann

Afsnit 821 Anders Wortmann er komiker, radio- og podcastvært og er lige nu aktuel med sit onemanshow Far til 2. I dagens afsnit snakker vi om det lidt usædvanlige valg at blive boende i Hobro, selvom det meste af den danske standupbranche holder til i København og Aarhus. Anders er ret glad for tanken om at kunne skabe en karriere derfra, uden nødvendigvis at skulle flytte efter den. Vi snakker også om hans tid på Morgenkøterne, som han lavede sammen med Matilde, og om hvordan de i dag har taget samarbejdet med videre i podcasten Anders og Matilde. Det bliver til en længere snak om radio, podcastproduktion, jokeskrivning og hvad der egentlig gør et godt format. Samtalen ender også de steder, den ofte gør, når to fædre mødes. Havemænd, børn, forsikringsselskaber og alle de små, mærkeligt engagerende ting, man pludselig bruger en overraskende stor del af sit liv på. Gå fornøjelse, Christian.

😂🔥3K1320 de jul de 20261 h 32 min
Portada del episodio Hva så?! - Rasmus Paludan

Hva så?! - Rasmus Paludan

Afsnit 820 Rasmus Paludan er en af de mest omdiskuterede personer i Danmark, og derfor handler dagens afsnit ikke om politik, men om mennesket bag. Vi havde på forhånd aftalt ikke at snakke politik. I stedet forsøger jeg, ligesom med alle andre gæster, at finde ud af hvem Rasmus er, og hvorfor han er blevet den person, han er i dag. Vi snakker om hans forhold til ytringsfrihed, hvor hans behov for at udfordre dens grænser kommer fra, og hvorfor han mener, at provokation kan være et legitimt redskab. Rasmus fortæller også om en oplevelse fra folkeskolen, hvor en ven foreslog, at folk ville kunne lide ham bedre, hvis han drillede lærerne lidt mere, og om hvordan den oplevelse måske har sat sig dybere, end man umiddelbart skulle tro. Derudover snakker vi om hvordan Rasmus oplever, at mange allerede har gjort sig færdige med ham, før de møder ham. Han fortæller hvorfor han ikke mener, at betegnelsen racist passer på ham, og vi snakker om hvordan det er at være en person, som næsten alle har en holdning til. Jeg havde mange spørgsmål til Rasmus. Gå fornøjelse, Christian.

😂🚶🏼2.3K3116 de jul de 20261 h 27 min
Portada del episodio Hva så?! - Simon Væver

Hva så?! - Simon Væver

Afsnit 819 Simon Væver er standupkomiker. I dagens afsnit snakker vi standup. Om at starte i branchen midt under corona, og om at finde sin egen plads i en tid, hvor debatten om comedy fyldte næsten lige så meget som comedyen selv. Vi snakker også om kvinder i standup, og hvorfor medierne bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om manglen på kvindelige komikere, selvom der i dag er flere kvinder på den danske standupscene end nogensinde før. Derudover dykker vi ned i jokeskrivning. Simon fortæller om sin filosofi om, at man ikke nødvendigvis skal "kill your darlings", men snarere "choose your darlings". Vi snakker om hvorfor han sjældent skriver sine jokes ordret ned, hvorfor han ikke altid har lyst til at skære fedtet fra, og hvordan det, der umiddelbart virker overflødigt, nogle gange er præcis det, der giver en joke personlighed. Vi kommer også omkring Simons udseende, hans store krøllede hår, overskæg og de efterhånden ikoniske dad-vibes, og hvorfor det på mange måder passer meget godt til den generation, han er en del af. Gå fornøjelse, Christian.

😂💜198913 de jul de 20261 h 17 min
Portada del episodio Hva så?! - Simon Jul

Hva så?! - Simon Jul

Afsnit 818 Simon Jul er standupkomiker, podcastvært og et af de mest nysgerrige mennesker, jeg kender. I dagens afsnit tager vi på eventyr. Simon fortæller om sine mange rejser, blandt andet til Yakutsk i Sibirien, hvor han boede hos en lokal familie og endte med at få deres families våbenskjold tatoveret. Vi kommer også forbi de gamle gulag-fængsler, The Road of Bones og hans tid med at arbejde i Japan. Vi snakker selvfølgelig også om comedy. Simon er begyndt at bygge sit næste onemanshow op, som får premiere i 2027, og vi vender processen med at teste materiale på open mics og langsomt finde ud af, hvad showet egentlig skal være. Derudover nørder vi igennem. Om Magic: The Gathering, Dungeons & Dragons, Advanced Dungeons & Dragons og rollespil generelt, og hvorfor den slags universer bliver ved med at være en uudtømmelig kilde til fantasi. Vi kommer også omkring Simons podcast Historien på hovedet, og hvordan det overhovedet kom i stand, at han og Rane Willerslev endte med at lave en historiepodcast sammen. Gå fornøjelse, Christian.

💜🔥2.6K149 de jul de 20261 h 27 min