Udsyn

Det er ikke, fordi det skorter på negative overskrifter om Tyskland op til valget på søndag. Med historier om uhyggelige terrorhandlinger, faretruende lav produktivitet og radikal højreekstremisme er det, som om Tyskland er blevet billedet på Europas samlede elendighed. Christian Lindner, formand for det liberale parti FDP, beskrev da også for nylig Tyskland som en træt mand, der bare gerne vil have en kop kaffe. Tyskland - den største økonomi på kontinentet, Europas vækstmotor og EU's naturlige centrum - er i dyb krise. Lederen af CDU og den sandsynlige kommende kansler, Friedrich Merz, udtalte til The Economist forleden, at "selve Tysklands forretningsmodel er gået i stykker". For USA leverer ikke længere sikkerheden, den billige gas fra Rusland er væk, og i Kina producerer de ikke bare billigere, men bedre elbiler. Samtidig ser AfD, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, ud til at få over 20 procent af stemmerne. I Udsyn i dag vil vi sammen med analytiker hos DIIS, Alberte Bové Rud, forsøge at blive lidt klogere på de udfordringer, Tyskland står overfor, og hvad der egentlig er på spil, når et splittet Tyskland skal stemme til forbundsvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op. Vært: Kaspar Colling Nielsen. (Sendes også 3.03).

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.