PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Fra 1. august – udkommer vores podcast PORTRÆT fra Frederiksborg hver fjortende dag, altså hver anden fredag. Sidste uges episode handlede om helten Beowulf og det oldengelske heltekvad – og om, hvad helte og monstre overhovedet er for nogen.  Næste uges episode bliver i sagnene og den tidlige historieskrivning og handler om Saxo Grammaticus – en af Danmarks største historieskrivere og samtidig en af Europas store forfattere. Udkommer 15. august!

Beowulf er en af de store sagnhelte omkring kong Roars og skjoldungernes kongsgård i Lejre – men vi kender ham ikke fra Saxo, fra danske sagn eller andre danske kilder. Han findes kun i ét eneste håndskrift fra omkring år 1000, skrevet på oldengelsk, og mirakuløst genfundet i 1700-tallet. Det var en dansk undersåt, islændingen Grímur Jónsson Thorkelin, der som den allerførste udgav digtet på tryk i 1815 – og det var ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, der var den første til at oversætte digtet til et moderne sprog, nemlig dansk, i 1820. Beowulf er netop udkommet i en meget rost gendigtning af Sophus Helle, der tidligere også har oversat det mange tusind år gamle heltekvad Gilgamesh. Historien om Beowulf og Grendel, om drager og guld, mjød og sværd, har påvirket forfattere som J.R.R. Tolkien og hele fantasy-genren, ligesom Nobelpristageren Seamus Heaney oversatte kvadet til engelsk i 1999. Handlingen foregår nok omkring år 500. Digtet er måske skabt omkring år 700, og blev som sagt nedskrevet omkring år 1000, måske under den store engelske dronning Emma af Normandiet, som først var gift med den engelske kong Æthelred, derefter med den danske Knud den Store, som blev konge af England i 1016.

I år fejrer vi 80-året for befrielsen i maj 1945. I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til Christian 10. og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg. Helt indtil 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg. Denne sommerepisode er et genhør med Tore Leifers samtale med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder.

Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt. Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt. Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast. Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag. De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord. Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

Her i sommer kommer PORTRÆT med en række bud på, hvad du kan opleve på Frederiksborg hen over sommeren. I den stemningsfulde mønt- og vinkælder kan du se udstillingen GUDER GENSKABT.  Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser. Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i frit fortolket og forskelligartet stil. Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget, så vi kan komme nærmere til, hvordan de så ud på Christian 4.s tid. I 2028 bliver de 19 helt nye sandstensskulpturer sat op på slottets facade. Indtil da viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen.  Denne sommer-episode er et genhør med udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.