PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

PORTRÆT #146 Ordenskammeret på Frederiksborg - anerkendelse, loyalitet, guld og diamanter

Siden 1694 har der været en tæt forbindelse mellem Frederiksborg og de kongelige danske ridderordener.  Det var Christian 5., der lod et ridderkapel indrette i Frederiksborg Slotskirke. Han havde oprettet Dannebrogordenen i 1671 og sat system i både den og Elefantordenen. De fik statutter, altså vedtægter, i 1693. Og i 1694 kom ridderkapellet til.  Ideen var oprindelig at knytte adelen tættere til det nye enevældige styre og mindske den gamle adels opposition mod kongens magt. Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig: ORDENSKAMMERET. Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse.  Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – du kan finde ud af mere om deres historie – og du kan møde fire danskere, der er blevet hædret og anerkendt, med ridderkors eller medalje, for deres indsats i forskellige egne af riget.  Min gæst i denne episode af PORTRÆT er Kongelig våbenmaler og Kongelig ordenshistoriograf Ronny Skov Andersen, som har været en tæt samarbejdspartner i arbejdet med at indrette vores nye Ordenskammer.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Ordenskammeret på Frederiksborg

Den 16. juni åbner Kongen det nye Ordenskammer på Frederiksborg. Den 17. juni åbner det for publikum. Og den 19. juni kommer næste uges podcast – som lige præcis handler om Ordenskammeret. Danmark har to kongelige ridderordener. Elefantordenen og Dannebrogordenen - og Frederiksborg Slotskirke rummer ridderkapellet for begge to.  Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig Ordenskammeret. Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvældende æstetisk oplevelse.  Her kan du kan se de smukke ordenstegn af sølv, guld, emalje, diamanter og ædelsten – og du kan finde ud af mere om deres historie.  Du kan også møde fire danskere, der har modtaget ridderkors, fortjenst- og belønningsmedalje – og dem kommer du også til at møde i næste uges podcast.

PORTRÆT #145 Grundlovsdag - fra slanket enevælde til demokrati

I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849. Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den? Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde. Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem. Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Grundlovsdag

I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849. Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne. Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”. Vi fortæller også om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over den danske grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk først bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.

PORTRÆT #144 Kongeligt queer - pligt, kærlighed og begær

Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid. Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen. Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen. Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær. I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen.  Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske.