
Stemmer fra danmarkshistorien
Podcast de Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg
No se necesita tarjeta de crédito
’Stemmer fra danmarkshistorien’ er en podcastserie, der udgives af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Serien sætter fokus på centrale, historiske begivenheder og personer i Danmarkshistorien.
Disfruta 14 días gratis
No se necesita tarjeta de crédito
Todos los episodios
26 episodios
Når man bliver dekoreret af dronningen med et ridderkors eller en fortjenst- eller belønningsmedalje, bliver man også opfordret til at indlevere sin levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet. Den opfordring har over 40.000 danskere fulgt siden 1884, og beretningerne dækker et bredt udsnit af den danske befolkning, sundhedsassistenter, sognefogeder, departementschefer, toperhvervsfolk, kunstnere og rigtigt mange andre. Tilsammen fortæller de næsten 200 års historie. Nogle indsender et kort cv, men mange benytter lejligheden til at reflektere over deres liv. Jes Fabricius Møller er ordenshistoriograf holder til i Det Gule Palæ ved Amalienborg sammen med andre dele af hoffets administration, og han holder styr på beretningerne. Medvirkende: Ordenshistoriograf, dr.phil. Jes Fabricius Møller. Vært: Estrid Anker Olsen.

Bertel Thorvaldsen var ordblind og lærte fransk af englændere, der talte det næsten lige så dårligt som han selv. Georg Brandes syntes, at jurastudiet var aldeles uinspirerende, og at der i det hele taget trængte til at blive rusket op i åndslivet i København. Og den første, kvindelige dommer i Danmark havde svært ved overhovedet at blive ansat som vikar for en sekretær i Byretten, fordi hun var kvinde og ovenikøbet gift. Det kan man læse om i de levnedsbeskrivelser, de indleverede til Ordenskapitlet i anledning af, at de blev udnævnt til riddere af Dannebrog. Men riddere af Dannebrog er ikke de eneste, der har indleveret levnedsbeskrivelser. Det har Dannebrogsmænd også, og mange af dem fatter sig helt anderledes i korthed, når de skal beskrive deres liv. Vi har fundet nogle eksempler frem fra arkiverne. Medvirkende: Estrid Anker Olsen læser eksempler på levnedsbeskrivelser. Medvært: Estrid Anker Olsen.

’Den allersidste rest af enevælden’ kan man kalde de danske ridderordner, Elefantordnen og Dannebrogsordnen, for det er dronningen der helt alene bestemmer, hvem der skal udnævnes. Men det er Ordenskapitlet, der blandt andet sørger for riddernes våbenskjolde, der bliver sat op i Frederiksborgs Slotskirke. Den kgl. våbenmaler og ridderkapelforvalteren fortæller, hvordan et våbenskjold bliver til, og hvad historien bag ordnerne er. Og så får vi den sande version af, hvordan Hermann Görings våbenskjold forsvandt fra Slotskirken. Medvirkende: Ronny Andersen, Kgl. våbenmaler, og Rolf Christensen, Ridderkapelforvalter. Vært: Estrid Anker Olsen.

I sin selvbiografi giver Leonora Christina en dramatisk skildring af sit og Corfitz Ulfeldts forsøg på at flygte fra fængslet på Hammershus på Bornholm, hvor de sad i 1660-1661. Bl.a. firede de sig 13 meter ned fra fangetårnet i lagner. Her kan du høre journalist, Estrid Anker Olsen læse op fra Leonora Christinas beretning i en moderne dansk udgave, der er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

Jammers Minde blev optaget i Kulturministeriets Kulturkanon for litteratur i 2006. Professor Erik A. Nielsen var medlem af det udvalg, der sammensatte listen over de litterære værker, der skulle med på listen over ”umistelig digtning” på dansk, der giver bud på at være menneske i mange tidsaldre og kulturformer. I dette afsnit fortæller han, hvorfor udvalget netop valgte Jammers Minde som et af de første værker på listen. Hvad har Jammers Minde at sige os i dag? Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.
Disfruta 14 días gratis
No se necesita tarjeta de crédito
Podcasts exclusivos
Sin anuncios
Podcast gratuitos
Audiolibros
20 horas / mes