Lykkeberg og Corydon
Podcast by Børsen
Få to sider af samme sag Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende...
Aloita 7 vrk maksuton tilaus
Kokeilun jälkeen vain 7,99 € / kuukausi.Peru milloin tahansa.
Kaikki jaksot
163 jaksotDenne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet. Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid. Til sidst ønsker de to chefredaktører et rungende kraftfuldt ’God jul og godt nytår’ – og på gensyn i 2025. Lykkeberg og Corydon holder nemlig pause, indtil anden uge i det nye år.
Det helt store emne er den dramatiske og historiske weekend i Syrien. Lykkeberg og Corydon trækker tråde til bl.a. Obama, Trump, den danske regering og Ukraine. Og så giver de deres bud på fremtiden for Syrien, som i sagens natur er meget usikker. Herefter går det hjem til Danmark igen, hvor Energistyrelsen den 5. december oplyste, at ingen havde budt på tre havvindmølleparker i Nordsøen, som er et historisk stort projekt i Danmark. Chefredaktørerne er enige om, at det var solgt som et win-win-projekt, men det har vist sig at være en illusion. Podcasten slutter af i Rumænien, hvor der er sendt chokbølger gennem det politiske system efter, at første valgrunde af præsidentvalget er blevet annulleret af Rumæniens Højesteret. Og så vil vi lige minde om, at Lykkeberg og Corydon optræder live på Bremen i København den 20. januar - samme dag som Trump indsættes som præsident.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU’s position i forhold til Trumps Amerika. På trods af, at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde tilhører, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet. Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte til den forkerte »ejendomsmægler«, mener Bjarne Corydon. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere. Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.) Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar.
De to chefredaktører tager endnu en overflyvning over amerikansk politik og runder Trump to nyudnævnelser; finansminister Scott Bessent og justitsminister Pam Bondi. Med udnævnelsen af Bessent begynder Rune Lykkeberg så småt at se tegninger af sprækker mellem Elon Musk og Donald Trump. Han vurderer, at de to på et tidspunkt ender i et fuldtonet opgør. De springer fra USA til Baku, hvor COP 29 netop er blevet afholdt. Chefredaktørerne er enige om, at udkommet var lidt sølle, men Rune Lykkeberg hylder alligevel COP-møderne som institution. Fra Baku går det til Ukraine, hvor Biden-administrationen har øget støtten til Ukraine og givet lov til at bruge USA-leverede missiler langt ind i Rusland. Hvorfor arbejder Biden-administrationen på den måde imod den kommende Trump-administration og hvad betyder den her "slutspurt" for Joe Bidens eftermæle? Det spørgsmål forsøger Lykkeberg og Corydon at besvare. De slutter i den danske andedam, hvor de runder den finanslov der kom på plads i fredags. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Og det er et hold der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år. Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kunne løses ved at hente penge fra råderummet. For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, nemlig et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer. Venstre har fundet en ny ansvarlighed, mener han, og – som Rune Lykkeberg påpeger – var Troels Lund Poulsens tale fuld af ’corydonismer’. Men selv om Venstres formand vil gøre sig til fortaler for en ny ansvarlighed, finder Rune Lykkeberg det dybt hyklerisk, at han netop med den grønne trepart har været med til at indgå en aftale, som tilgodeser landmændene på bekostning af alle andre.
Saatavilla kaikkialla
Kuuntele Podimoa puhelimella, tabletilla, tietokoneella tai autossa!
Kokonainen maailma kuunneltavaa viihdettä
Tuhansia äänikirjoja ja yksinoikeuspodcasteja
Ei mainoksia
Kuuntelemalla Podimon sisältöä et tuhlaa aikaa mainosten kuuntelemiseen.
Aloita 7 vrk maksuton tilaus
Kokeilun jälkeen vain 7,99 € / kuukausi.Peru milloin tahansa.
Podimon podcastit
Mainoksista vapaa
Muut kuin Podimon podcastit
Äänikirjat
20 tuntia / kk