Krigskunst Podcast
Ilmainen podcast

Krigskunst Podcast

Podcast by Krigskunst Podcast

Aloita maksutta
Samtaler og interviews om krig, forsvar og sikkerhed. 

Tätä podcastia voi kuunnella ilmaiseksi kaikilla podcast-soittimilla ja Podimo-sovelluksella ilman tilausta.

Kaikki jaksot

58 jaksot
episode Ellemann-Jensen: Ukrainerne kæmper vores kamp – vi skal hjælpe artwork
Ellemann-Jensen: Ukrainerne kæmper vores kamp – vi skal hjælpe

Det er bydende nødvendigt, at Ukraine vinder sin eksistenskamp mod Rusland. Det mener tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, der efter sin exit fra dansk politik har stillet sig i spidsen for Den danske Ukraine komité. Komiteen har siden få uger efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 haft stor succes med at indsamle penge ind til ukrainernes forsvarskamp. Det er der behov for, og selvom Danmark ligger i toppen af listen over statslige bidragydere, kan ukrainerne ikke få for megen hjælp, mener han. Men hvorfor er der overhovedet behov for private initiativer? Hvad er konsekvensen, hvis Rusland vinder krigen? Gør vi i Danmark og Europa nok for ukrainerne og vores egen sikkerhed? I denne udgave af Krigskunst Podcast taler vi med Danmarks tidligere forsvarsminister om, hvorfor det i hans øjne er altafgørende at støtte Ukraine. Vi drøfter også, hvordan Jakob Ellemann-Jensens erfaringer som soldat og officer har formet ham som menneske, erhvervsmand og politiker. Gæst: Jakob Ellemann-Jensen, formand for Den danske Ukraine komité og fhv. forsvarsminister Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 058 Links * Støt Den danske Ukraine komité: https://dendanskeukrainekomite.dk/ [https://dendanskeukrainekomite.dk/] * Støt Krigskunst Podcast på Patreon: https://patreon.com/Krigskunst [https://patreon.com/Krigskunst] * Følg os på YouTube: https://www.youtube.com/@krigskunst [https://www.youtube.com/@krigskunst] Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com [https://www.silvermansound.com]

09. jouluk. 2024 - 59 min
episode Togulykken på Storebælt i 2019 artwork
Togulykken på Storebælt i 2019

Det handler om indsatsledelse i denne udgave af Krigskunst Podcast. Det er en disciplin som Forsvaret – og især Søværnet – ofte indgår i, men som er vanskelig når man ikke arbejder med det til daglig. Det er trods alt sjældent at man som soldat står midt i større ulykker. Vi har besøg af Jesper Domar Rossen, der var indsatsleder ved togulykken på Storebælt den 2. januar 2019. Han fortæller om sine oplevelser, og vi taler om hvad det kræver at blive dygtig til indsatsledelse. Gæst: Jesper Domar Rossen, indsatsleder og brandmand Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 057 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com [https://www.silvermansound.com]

30. marrask. 2024 - 45 min
episode Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst? artwork
Hvem gjorde Forsvaret forsvarsløst?

Det halter gevaldigt med Forsvarets økonomistyring, det eksisterende materiel er utilstrækkeligt og fejlramt, det nye er forsinket, og personellet er gennem årrække flygtet ud på det civile arbejdsmarked, hvor lønninger og arbejdsforhold er bedre. Forsvarets aktuelle problemer er mange og velbeskrevne, men hvad finder man ud af, hvis man stikker et spadestik dybere og ser tilbage i tiden? Kan et historisk tilbageblik på de seneste årtiers styring af Forsvaret give os en forklaring på, hvordan vi mon nåede hertil? Det mener journalist og stifter af netmediet OLFI Peter Ernstved Rasmussen, som i en årrække har dækket forsvarsstoffet tæt og for nylig udgav bogen ”Forsvarsløs”. I den beskriver han, hvorfor han mener, at de mange udfordringer og møgsager skal tilskrives nogle få politikere, embedsmænd og topofficerer, der »siden Murens fald har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser«. Han dykker også ned i, hvordan de samme mennesker har »ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence«, som det hedder i forlagets egen beskrivelse af bogen. I denne udgave af Krigskunst Podcast taler vi om ”Forsvarsløs”, som har fået undertitlen ”Når den største trussel kommer indefra”. Gæst: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og forfatter Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 056 Links: * Køb “Forsvarsløs” hos Saxo: https://shorturl.at/qFG0w [https://shorturl.at/qFG0w] Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com [https://www.silvermansound.com]

31. lokak. 2024 - 48 min
episode En ny strategi for Afrika artwork
En ny strategi for Afrika

Frem mod 2050 vil antallet af afrikanere stige med 70 procent, og der er behov for en ny tilgang hvis vi skal håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer fra migration og terrorisme. Det er nogle af pointerne i Danmarks nye Afrika-strategi. Men hvad er det, vi skal gøre anderledes, og hvorfor er hidtidige indsatser slået fejl i forhold til at skabe stabilitet og sikkerhed i Afrika? Og ikke mindst, hvordan kan Vesten vinde kampen om indflydelse i Afrika i konkurrencen med Kina og Rusland? Gerd Kieffer-Døssing fortæller om Afrika-strategien generelt, og vi zoomer ind på de tidligere franske kolonier i Vestafrika, hvor sikkerhedsudviklingen i særlig grad er bekymrende. Gerd Kieffer-Døssing er PhD-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker i lokale protestbevægelser og geopolitisk udvikling i Vestafrika. Gæst: Gerd Kieffer-Døssing, PhD-studerende ved DIIS Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 055 Links: * Afrikas Århundrede — Danmarks nye Afrika-strategi [https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede] * Støt Krigskunst Podcast på Patreon: https://patreon.com/Krigskunst [https://patreon.com/Krigskunst] * Følg os på YouTube: https://www.youtube.com/@krigskunst [https://www.youtube.com/@krigskunst] Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com [https://www.silvermansound.com]

15. syysk. 2024 - 46 min
episode Russiske medier, propaganda og desinformation artwork
Russiske medier, propaganda og desinformation

Krigen i Ukraine og ikke mindst den ukrainske offensiv ind i Kursk-regionen rejser en række spørgsmål om, hvordan man ser på krigen i Rusland. Udefra kan det være svært at regne ud og forstå, hvordan russerne tænker og taler om konflikten, og det kan føre til skæve analyser af, hvad russerne prøver at opnå med krigen, og hvad den kan føre til.  I denne udgave af Krigskunst Podcast dykker vi sammen med Valentyna Shapovalova ned i det russiske krigsnarrativ og ser nærmere på, hvordan den statslige propaganda og brug af desinformation fungerer. Vi taler også om kontrol med medierne, og om hvad det i det hele taget er, styret i Kreml vil have befolkningen til at tænke og mene. Gæst: Valentyna Shapovalova, forsker ved Københavns Universitet Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 054 Links: * Støt Krigskunst Podcast på Patreon: https://patreon.com/Krigskunst [https://patreon.com/Krigskunst] * Følg os på YouTube: https://www.youtube.com/@krigskunst [https://www.youtube.com/@krigskunst] Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com [https://www.silvermansound.com]

29. elok. 2024 - 59 min
Loistava design ja vihdoin on helppo löytää podcasteja, joista oikeasti tykkää
Kiva sovellus podcastien kuunteluun, ja sisältö on monipuolista ja kiinnostavaa
Todella kiva äppi, helppo käyttää ja paljon podcasteja, joita en tiennyt ennestään.

Saatavilla kaikkialla

Kuuntele Podimoa puhelimella, tabletilla, tietokoneella tai autossa!

Kokonainen maailma kuunneltavaa viihdettä

Tuhansia äänikirjoja ja yksinoikeuspodcasteja

Ei mainoksia

Kuuntelemalla Podimon sisältöä et tuhlaa aikaa mainosten kuuntelemiseen.

Tarjouksesi

Rajattomasti yksinoikeuspodcastien kuuntelua
Ei mainoksia
20 tuntia äänikirjoja / kk
Kokeilun jälkeen vain 7,99 € / kuukausi. Ei sitoutumista!

Muita podcasteja yksinoikeudella

Suosittuja äänikirjoja