Spejderliv
Podcast af Spejderliv
Denne podcast er gratis at lytte på alle podcastafspillere og Podimo-appen uden abonnement.
Alle episoder
107 episoderHør! Fjeldet kalder dig afsted på en af dine vidleste eventyr. Kim har været på Turleder-kursus med Fjeldgruppen på Hardangervidden i Sydnorge. Han har taget mikrofonen med, så han kan fortælle historien om hvordan de norske fjelde slog benene væk under ham. Og også giver han dig også en hint eller to til hvordan, du selv kan komme på fjeldet (psst... bare tag med Fjeldgruppen på kursus). Stor tak til instruktører og deltagere på kurset. Læs mere på www.fjeldgruppen.dk. [https://www.fjeldgruppen.dk/]
Det korteste afsnit i Spejderliv podcast. Lyt til det før din nabo!
I 1914 er der kun 74 pigespejdere i Danmark. De fleste mener, at ideen er åndssvag. Gadedrengene forfølger pigespejderne, gamle damer er forfærdede, og sporvognskonduktørerne siger, at de skal blive hjemme og stoppe sokker. Det er her, Estrids rejse begynder. Estrid er spinkel og bleg. Hendes barndomshjem er kaotisk, og hun bærer på en dyb sorg. Men hun er også fyldt med gå-på-mod og har et skarpt talent for at underholde og fortælle historier. I 1914 trodser hun sin mors protester og tilslutter sig den nyoprettede pigespejderbevægelse. Hendes drøm er at tage på teltlejr som drengene, men det kræver både beslutsomhed og mod at overvinde tidens sociale normer og begrænsninger. Det er den samme Estrid, der senere vil blive berømt for at rejse jorden rundt i spejderuniform. Men det er en historie, vi tager senere i serien. Estrid har meget, hun skal nå først! Velkommen til første afsnit af vores serie om Estrid Ott. Vi dykker ned i hendes barndom, ungdom og spejdertid og bringer hendes historie til live gennem et omfattende kildemateriale, hvoraf meget aldrig har været kendt før. Mange tak til: * Anne Katrine Østerby Muldbjerg som Estrid Ott * Margrethe Løkkegaard som Olga Ott Som kilder har vi har brugt: * Artikler fra BT, Berlingske Tidende og Dannebrog * “Nisseriget” af Estrid Ott * “Drømmen” af Olga Ott * “Portnerens Datter” af Olga Ott * Fotos fra Spejdermuseet * “Vi der blev spejdere i rette tid” af Estrid Ott * “Spejderminder” af Estrid Ott * “Min Far” ved Poul Borchsenius * “Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem” af Louis Levy * “Spejderminder” flere forfattere, redaktør M. Friis Møller. * “Vildfugl og verdensborger: tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid” af Lotte Thrane * Manuskript til radioprogram sendt på DR i anledning af Pigespejdernes 25 års jubilæum af Estrid Ott. Følg os på Facebook [https://facebook.com/spejderlivpodcast] eller Instagram [https://instagram.com/spejderlivet].
Medlemstal! Både KFUM-Spejderne og Det Danske Spejderkorps kom for en måneds tid siden med en nyhed om udviklingen af deres medlemstal. Hvad er der sket? Hvorfor er det sket? Og hvad kan vi gøre ved det? Det har Kim siddet og tænkt lidt over. I det her afsnit udlægger han statestikkerne og gør dem sexede (eller så sexede som han kan). Og så forsøger han at sige noget om, hvad vi som spejderbevægelse bør gøre. Han kommer med hele tre bud faktisk. Lyt med og hør hvad de er. Hvis du får gode idéer eller er helt uenig med Kim, kan du skrive inde på vores facebookside: https://facebook.com/spejderlivpodcast [https://facebook.com/spejderlivpodcast].
I dag skal det handle om vandreture. Spejdere vandrer, og en god hike kan noget helt specielt! Tag med os, mens vi vandrer "bakke ned og bakke op". Vi begynder "nede" på hele 7,5 meter under havets overflade (!) og svinger os helt op til (gisp!) 100 meters højde! Og bare rolig. Steen har som vanligt taget nogle helt vilde historier med. Her er som lovet nogle links til oplevelseshiken i 900 meter å under jorden: * Facebook-begivenhed: https://fb.me/e/24j1FwUlB [https://fb.me/e/24j1FwUlB] * Tilmelding på Google-form: https://forms.gle/knoRwbA6eVy9tsUTA [https://forms.gle/knoRwbA6eVy9tsUTA] Vi printede vores eget topografiske kort til gå-turen. Det kan du også gøre på: spejderliv.dk/findvej/kort [https://spejderliv.dk/findvej/kort]. God vind derude! Håber vi ses :) /Steen og Kim
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.