Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne

Magiske Dage 2021: Fantasyens fascinationskraft (live)

1 h 4 min · 25 de jun de 2026
Portada del episodio Magiske Dage 2021: Fantasyens fascinationskraft (live)

Descripción

Dette er liveversionen af vores optræden, og den varer cirka en time. Vil du gerne høre mere om Nordlysserien samt dykke ned i et forlænget Lumossegment om navnesymbolik med hovedvægt på navne fra Harry Potter-serien, skal du høre den lange udgave af showet. Den 23. oktober 2021 holdt vi vores allerførste liveshow i forbindelse med Magiske Dage i Odense. Her måtte vi dispensere podcastens sædvanlige 100 % Harry Potter-fokus for i stedet at brede os lidt mere i en afdækning af, hvad der generelt fascinerer ved fantasygenren. Vi udvalgte tre af hovedværkerne inden for nutidig fantasy: Game of Thrones-serien, Nordlystrilogien (også kendt som Det gyldne kompas-trilogien) og - selvfølgelig - Harry Potter-serien. Gennem undersøgelse af genren og tematisk læsning af centrale værker inden for den søgte vi at svare på det store spørgsmål: Hvad er det ved fantasy, der fascinerer? Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Hvad kendetegner fantasygenren, og hvor kommer den fra? - Hvordan behandles temaer som forræderi, intuition og forholdet mellem skæbne og det frie valg i hovedværker inden for fantasylitteraturen? - Hvad har store personligheder som Cercei Lannister, Albus Dumbledore og Lyra fra Det gyldne kompas til fælles? Pssst… Synes du, at vi taler lidt mere tøvende og siger 'øh' lidt mere, end vi plejer? Så er det fordi dette er en uredigeret optagelse - når man ser bort fra lidt stemningsskabende musik.

Comentarios

0

Sé la primera persona en comentar

¡Regístrate ahora y únete a la comunidad de Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne!

Prueba gratis

Empieza 7 días de prueba

$99 / mes después de la prueba. · Cancela cuando quieras.

  • Podcasts solo en Podimo
  • 20 horas de audiolibros al mes
  • Podcast gratuitos

Todos los episodios

35 episodios

episode Vindelhuset (Hemmelighedernes Kammer #3) artwork

Vindelhuset (Hemmelighedernes Kammer #3)

I dagens episode bliver kontrasten mellem familien Dursley og familien Weasley gjort krystalklar, da vi nu for første gang kommer på besøg i familien Weasleys magiske hjem. Her føler Harry sig nemlig helt og aldeles velkommen, og vi har derfor valgt at læse kapitlet under temaet 'accept'. Vi undersøger, hvordan familien Weasley på forskellige måder accepterer Harry, men vi stiller også skarpt på familien Weasleys interne forhold og dykker ned de steder, hvor vi måske ser en manglende accept. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor besværer Weasley-børnene sig med at lære muggler-tricks? - Hvorfor lægger Harry mon mærke til en pæonbusk i familien Weasleys have? - Hvad mener fru Weasley egentlig om sin mands muggler-interesse? I Lumos kommer vi (endnu) tættere på familien Weasley, for Marie har nemlig undersøgt deres navne, og hvad de egentlig betyder - og det er overraskende meget!

26 de jun de 20261 h 42 min
episode Dobbys advarsel (Hemmelighedernes Kammer #2) artwork

Dobbys advarsel (Hemmelighedernes Kammer #2)

Når noget går én på, kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det skidt. Somme tider kan man måske oven i købet føle tilfredsstillelse ved, at andre har det værre end man selv har; at andre bliver trynet mere, må lide større afsavn - ja, kort sagt: At andre befinder sig lavere i hierarkiet, end man selv gør. I dagens episode læser vi kapitlet gennem temaet 'hierarki', og det bliver hurtigt tydeligt, at både mugglere, husalfer og troldmænd positionerer sig inden for mange forskellige hierarkier, hvilket øger kompleksiteten af det, som både vi og Harry troede, vi vidste om den magiske verden. I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor er Harry tilsyneladende mere bange for Vernons galningelatter end for Voldemort? - Er Dobbys mishandling af sig selv mon udtryk for en magisk binding eller en mental skade? - Hvilke overraskende mange afsløringer ligger gemt i Harrys brev fra ministeriet? I Lumossegmentet gør Rikke os klogere på husalfer og deres oprindelse, og vi kommer blandt andet vidt omkring i diskussionen af, om man kan spejle bestemte grupper i mugglerverdenen i husalfernes levevilkår. PS: I dagens episode har en lille snotalf sat sig på Rikkes stemme, så hun er lidt nasal at høre på. Der er ikke udtryk for et bevidst stilskifte, og i næste episode er hun heldigvis tilbage lige så sprød og klar, som vi kender hende.

26 de jun de 20261 h 49 min
episode Den værste fødselsdag (Hemmelighedernes Kammer #1) artwork

Den værste fødselsdag (Hemmelighedernes Kammer #1)

Harry tilbringer (endnu) en trøstesløs sommer hos familien Dursley, og denne gang er den endnu værre, end den plejer: Han bliver skældt ud af Vernon, hundset med af Petunia, mobbet af Dudley, ingen fejrer hans fødselsdag, og al magi er bandlyst fra huset. Harry har aldrig følt sig længere væk fra Hogwarts og sine venner, og vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem temaet 'håbløshed'. Vi taler om magiens (manglende!) plads hos familien Dursley, om Harrys enorme savn af den magiske verden, og om det traume mødet med Voldemort har efterladt Harry med. I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Kan Harrys møde med et par grønne øjne i en hæk være et glimt af håb midt i al elendigheden? - Hvorfor sætter Petunia mon Harry til at lave havearbejde? - Hvordan er arbejdet fordelt internt hos familien Dursley? I Lumossegmentet er Marie dykket ned i Harrys mange fødselsdage, og vi forfølger en interessant hypotese: Kan Harrys fødselsdage i starten af hver bog ses som forudgreb til hele bogens plot? Lyt med, og bedøm selv!

26 de jun de 20261 h 31 min
episode Sæsonintro #2 (Hemmelighedernes Kammer) artwork

Sæsonintro #2 (Hemmelighedernes Kammer)

I anledning af genudgivelsen af vores bagkatalog har vi lavet en række sæsonintroduktioner, som giver et indblik i nogle af de temaer, karakterer og spørgsmål, der præger de tidlige sæsoner af Alohomora.    I denne introduktion åbner vi døren til Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, som er bogen, hvor Hogwarts for alvor begynder at vise sine mørkere sider. Under fortællingen om et skjult kammer og et mystisk monster gemmer der sig (også) vigtige spørgsmål om identitet, fordomme og tilhørsforhold, som kommer til at præge både denne bog og resten af serien.   I episoden ser vi ser nærmere på nogle af sæsonens centrale temaer, fortæller lidt om vores tilgang til bogen og fremhæver et par af de episoder, der gjorde særligt indtryk på os undervejs.   Vi håber, I har lyst til at åbne Hemmelighedernes Kammer sammen med os!

26 de jun de 202622 min