Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hva så?! - Geo

💜🚶🏼727311 h 24 min · 18 de jun de 2026
Portada del episodio Hva så?! - Geo

Descripción

Afsnit 812 Geo er komiker, forfatter og podcastvært. I dagens afsnit snakker vi om familie. Om den familie man er født ind i, og den familie man selv bygger op. Vi snakker om hvad det har kostet Geo at fortælle offentligt om sin far, sin barndom og de oplevelser der har præget ham gennem livet. Om hvordan det er at få slået hånden af det sidste familie man har tilbage, og hvordan man håndterer den sorg og længsel der kan følge med, selv når man godt ved at relationen ikke er sund. Vi snakker også om hans kræftforløb, og hvordan det føltes at stå midt i sygdommen og stadig savne omsorg fra en forælder, som hverken havde lyst til at ringe eller komme på besøg. Om det mærkelige i at være et voksent menneske, men samtidig føle sig som et barn der stadig håber på at blive valgt til. Derudover snakker vi om at blive far. Om barsel, opdragelse og om at se sit eget barn bevæge sig ind i voksenlivet. For hvad sker der med ens syn på forældre og børn, når man pludselig selv står med ansvaret? Det bliver en snak om familie, kærlighed, svigt og om at forsøge at skabe noget godt videre, selv når det man selv kom fra ikke altid var det. Gå fornøjelse, Christian.

Comentarios

31
kalipadre
kalipadre

Din familie har ikke fortjent dig Geo - du har din egen familie det er det vigtigste ❤️

LeahF

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dine fantastiske hva så podcast når du stopper Christian. De er rolige uden trælse jingles lyde hvert tiende minut og får mig igennem de hårde nætter. Tak 🫶🏼 super godt afsnit ♥️

Empieza 7 días de prueba

$99 / mes después de la prueba. · Cancela cuando quieras.

  • Podcasts solo en Podimo
  • 20 horas de audiolibros al mes
  • Podcast gratuitos

Todos los episodios

823 episodios

episode Hva så?! - Simon Jul artwork

Hva så?! - Simon Jul

Afsnit 818 Simon Jul er standupkomiker, podcastvært og et af de mest nysgerrige mennesker, jeg kender. I dagens afsnit tager vi på eventyr. Simon fortæller om sine mange rejser, blandt andet til Yakutsk i Sibirien, hvor han boede hos en lokal familie og endte med at få deres families våbenskjold tatoveret. Vi kommer også forbi de gamle gulag-fængsler, The Road of Bones og hans tid med at arbejde i Japan. Vi snakker selvfølgelig også om comedy. Simon er begyndt at bygge sit næste onemanshow op, som får premiere i 2027, og vi vender processen med at teste materiale på open mics og langsomt finde ud af, hvad showet egentlig skal være. Derudover nørder vi igennem. Om Magic: The Gathering, Dungeons & Dragons, Advanced Dungeons & Dragons og rollespil generelt, og hvorfor den slags universer bliver ved med at være en uudtømmelig kilde til fantasi. Vi kommer også omkring Simons podcast Historien på hovedet, og hvordan det overhovedet kom i stand, at han og Rane Willerslev endte med at lave en historiepodcast sammen. Gå fornøjelse, Christian.

💜🚶🏼4928Ayer1 h 27 min
episode Hva så?! - Shoocharu artwork

Hva så?! - Shoocharu

Afsnit 817 Simon Macko, bedre kendt som Shoocharu, er animator og illustrator. I dagens afsnit snakker vi om animation. Om hvordan det er at leve af at tegne og animere i en tid, hvor AI udvikler sig hurtigere end nogensinde. Hvilke muligheder giver det? Hvad risikerer man at miste? Og hvordan ser fremtiden ud for en branche, der i høj grad lever af kreativitet og håndværk? Vi tager også pulsen på dansk animation. Hvorfor er der så få danske animationsfilm, der bryder igennem internationalt? Og hvorfor mener Simon, at dansk animation alt for længe har været præget af en forestilling om, at det helst skal være skævt, grænseoverskridende og en lille smule ulækkert? Derudover snakker vi om Simons arbejde som animator, hvor hans største kunde er en rollespilspodcast, som han laver animerede videoer til på sociale medier. Vi kommer også omkring hans nyeste projekt, hvor stemmerne blandt andet tæller Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl. Og så snakker vi selvfølgelig om den helt store drøm: At lave en animationsfilm. Gå fornøjelse, Christian.

💜😲8556 de jul de 20261 h 9 min
episode Hva så?! - Rasmus Olsen artwork

Hva så?! - Rasmus Olsen

Afsnit 816 I dagens afsnit snakker vi om det at skrive sjovt. Rasmus har skrevet på tv-programmer som Tæt på Sandheden, Dybvaaaaad, Kommissionen, Verdensmænd og meget mere, ligesom han også har skrevet jokes for en lang række danske komikere. Vi snakker om hvorfor det nogle gange faktisk er nemmere at skrive til andre end til sig selv, og hvordan benspænd, regler og en tydelig ramme ofte gør kreativiteten stærkere frem for svagere. Vi snakker også om hans egen vej gennem comedybranchen, og hvordan han med tiden er nået frem til, at det bedste kompas måske er at lave det, man selv synes er sjovt. En erkendelse der har ændret måden, han tænker sin karriere på. Derudover kommer vi omkring forældreskab, AI og hvilken betydning kunstig intelligens kan få for kreative fag. Hvad bliver nemmere? Hvad bliver sværere? Og hvad er det egentlig, mennesker stadig kommer til at kunne, når maskinerne bliver bedre og bedre? Gå fornøjelse, Christian.

🔥😂31562 de jul de 20261 h 24 min
episode Hva så?! - Thomas Hartmann artwork

Hva så?! - Thomas Hartmann

Afsnit 815 Thomas Hartmann er standupkomiker, manuskriptforfatter og en af de mest markante skikkelser på den danske standupscene gennem de seneste 30 år. I dagens afsnit ser vi tilbage på begyndelsen. Christian fortæller om første gang han så Hartmann optræde på Kulcaféen, og vi snakker om de første år i dansk standup og det særlige fællesskab, der opstår blandt mennesker med én fælles fjende: usjovhed. Vi snakker også om hvorfor Thomas længe følte sig som lidt af en enspænder i branchen, selvom det netop er fællesskabet omkring comedy, han holder allermest af. Derudover vender vi den tid vi lever i. Hvordan påvirker de kulturelle og politiske strømninger måden man laver comedy på? Hvad gør det ved ens forhold til emner som biologi, psykologi og den offentlige debat, når meningsvindene skifter hurtigere end nogensinde? Og så kommer vi selvfølgelig også forbi Japan. Thomas har efterhånden været der et utal af gange, og vi snakker om hvad det er ved landet, kulturen og hverdagen, der bliver ved med at trække ham tilbage. Gå fornøjelse, Christian.

🚶🏼🔥5391729 de jun de 20261 h 16 min
episode Hva så?! - Amanda Palbo artwork

Hva så?! - Amanda Palbo

Afsnit 814 Amanda Palbo er læge og formidler sundhed og medicin til tusindvis af mennesker på sociale medier. I dagens afsnit snakker vi om hvordan man formidler sundhed i en tid, hvor algoritmer ofte belønner det sensationelle frem for det nuancerede. Hvordan laver man indhold der både er spændende, forståeligt og korrekt? Og hvordan navigerer man som fagperson i et medielandskab fyldt med trends, hurtige konklusioner og sundhedsråd der ikke altid holder til et faktatjek? Vi snakker også om forskning og studier. Hvordan bør almindelige mennesker egentlig forholde sig til nye sundhedsoverskrifter? Hvornår er et studie interessant, og hvornår bliver det blæst større op end det fortjener? Derudover kommer vi ind på livet som læge. Om hospitalsgangene, de første år efter studiet, og hvordan man som nyuddannet nærmest aldrig tager lægekittelen af. Vi snakker om hvordan hospitalsverdenen har ændret sig gennem tiden, hvordan det er at være kvinde i lægefaget, og hvorfor virkeligheden på et hospital sjældent minder om det man ser på tv. For som Amanda formulerer det: I lægeserier er det som om alle enten boller eller dør. Den virkelige hverdag er trods alt lidt mere nuanceret. Gå fornøjelse, Christian.

💜🔥4471825 de jun de 20261 h 24 min