Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah
Jeg har inviteret Erik B. Smith til en livshistorie-refleksion, da han har 45 års erfaring med gestalt-terapi, han både har haft spændende forskellige karrierer, og han i senere tid har startet og drevet samtlige gestalt-terapeutiske skoler. Vi optager 3 dage før hans 87-års fødselsdag, og jeg nyder jo bare, at han med den alder vil dele med os af sine erfaringer. Vi lægger ud med at tale gestaltterapi, så går vi over til minder og læringer fra Folketinget og Eriks tid som rektor. Selvom vi har et lille overlap, da jeg er uddannet socialrådgiver, og det var på sådan en skole, han var rektor, kender jeg ikke de fleste, han nævner, men det er lige meget for mig, og jeg håber, at du som lytter også vil hænge på - også når jeg kommer til at sige Stefan hermansen frem for bare Hermann, hvilket nok ville gøre det lettere at genkende hvem jeg mente.... Samtalen er fyldt med guldkorn og muligheder for at se tilbage i tid ift sociale forhold, hvilket jo altid er godt til at sætte nuet i relief. Erik er i sit tredje Saturn Return. Han har dog Saturn i slutningen af tegnet, så det varer lige 2 år endnu – men der er det godt med en life review, hvor man ser på det, man gjorde, og ikke gjorde. Saturn relaterer sig også til autoriteter, og når den er i Vædderen, søger man at blive sin egen leder. Det er en stærk autoritet, der fortsætter kampen ved at have en plan og gøre det, der skal til. Vi taler også mere under denne tendens om, hvordan Erik er opdraget ind i den forholdemåde. To andre ord, der er vigtige for Erik, saturnske ord, er ANSVAR og RESPEKT, som han er inde på i samtalen nogle gange, og på et tidspunkt reflekterer han over, at han ikke har givet op, hvilket er en god Saturn i Vædderen-kvalitet – at gøre ilden bæredygtig, blive ved selvstændigt og ikke bare følge ordrer, men samtidig med høj etik, så det kan bære over tid. Med Saturn i Vædder er det udfordringen at afgøre hvor meget kraft/styrke der skal til så man hverken bruger for lidt eller for meget styrke til en given opgave. Erik taler netop en periode hvor han lå i konstant krig - Sammen med andre signaturer i Eriks horoskop giver det også mening at han har rige erfaringer med aggression og at andres vrede har ramt ham, hvilket har lært ham meget om konflikter og det at forholde sig konstruktivt til vrede. Lyt med hvis du er nysgerrig på gestalt terapi og det øvrige samfund. Tak fordi du lytter med!! LINKS https://www.gestaltinstitut.org/copy-of-etiske-regler [https://www.gestaltinstitut.org/copy-of-etiske-regler] https://youtu.be/APmuyixzDCg [https://youtu.be/APmuyixzDCg] https://www.mannahguldager.com/ [https://www.mannahguldager.com/]
482 episodios
Comentarios
0Sé la primera persona en comentar
¡Regístrate ahora y únete a la comunidad de Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah!