
danés
Historias personales y conversaciones
$99 / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Acerca de Sundhedsvisioner
I Sundhedsvisioner– en podcast med en guldgrube af gode eksempler - møder du seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og socialvæsen. Podcasten skal være aktuel til alle tider. Derfor er interviewene så vidt muligt ikke relateret til dagsaktuelle begivenheder. Hør om nye måder at arbejde og organiserer sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden. Line Gade er vært.
#62 Når bekymring bliver til behandling
Hver dag bliver patienter i Danmark undersøgt og behandlet – også når det ikke er nødvendigt. MR-scanninger, blodprøver og kontrolforløb udføres ofte med de bedste intentioner, men uden faglig begrundelse og nogle gange med risiko for skade. I denne episode af Sundhedsvisioner undersøger vært Line Gade, hvorfor bekymring så ofte bliver til behandling – og hvordan både læger, politikere og patienter kan tage ansvar for at vælge klogt. Sammen med Christian Freitag, praktiserende læge og tidligere formand for PLO, og Louise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance, dykker vi ned i frygten for fejl, patienternes forventninger, nulfejlskultur og det politiske mod, der skal til for at prioritere i et presset sundhedsvæsen. Mix & master: Lærke Sødring Nielsen Denne udgivelse er en del af et større projekt: Medierne Kommunen.dk, Videnskab.dk, DR, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner har sammen undersøgt spildet i sundhedsvæsenet med hjælp fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Samarbejdet er udsprunget af Netværk for videnbaseret journalistik, der drives af DMJX med økonomisk støtte fra TrygFonden. Dette er en aAI-genereret opsummering: I denne episode sætter vi fokus på unødvendige behandlinger og tests i det danske sundhedsvæsen. Samtalen begynder med at belyse, hvordan overbehandling opstår – ofte som følge af pres fra patienter, usikkerhed og frygten for at begå fejl (00:17–03:25). Der diskuteres, hvordan mere åbenhed, bedre prioritering og tydelig kommunikation kan være vejen frem (28:34). Både politikere og sundhedsprofessionelle spiller en central rolle, og det understreges, at løsninger kræver samarbejde på tværs af fag og niveauer (38:01). En vigtig pointe er behovet for et kulturelt skifte i sundhedsvæsenet – fra et fokus på at gøre mere til at vælge klogt (46:35). Episoden rundes af med en opfordring til handling: at sundhedsprofessionelle tager ansvar for deres rolle i systemet, og at politikerne bakker dem op i de svære beslutninger (48:20). Samtalen afsluttes med en refleksion over, hvor afgørende det er at tale åbent om disse udfordringer – og fortsætte dialogen, så vi sammen kan skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen (49:20).
#61 Ud af skammekrogen – visioner for mennesker med KOL med Ulla Møller Weinreich
Gæst: Ulla Møller Weinreich, lungelæge, professor og forsker Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Mix og master: Lærke Sødering Nielsen Udgives af: Sundhedskommunikation [https://sundhedskommunikation.com] Varighed: 39 minutter Beskrivelse: Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor mennesker med KOL ikke bare overlever – men lever godt? I denne stærke og inspirerende episode møder Line Gade en af Danmarks førende KOL-ildsjæle, Ulla Møller Weinreich. Ulla er lungelæge og professor, og hun kæmper for at ændre både behandlingen og opfattelsen af KOL. Sammen taler de om: * Hvorfor tidligere opsporing og forebyggelse er nøglen * Hvordan teknologi som AI-stemmeanalyse og hostemonitorer kan forvandle hverdagen for KOL-patienter * Skam og stigmatisering – og hvorfor det er på tide, KOL kommer ud af skammekrogen * Hvad biologisk medicin kan betyde for fremtidens behandling * Hvorfor der er brug for et nationalt center for KOL-forskning Ulla deler personlige indsigter, visionære tanker og konkrete løsninger – alt sammen med hjertet på rette sted og ildsjælens engagement. Citat fra episoden: Ulla Møller Weinreich: "Det er faktisk heller ikke rart at undvære sine lunger." Lyt med og få et blik ind i en fremtid, hvor KOL-patienter bliver mødt med værdighed, viden og virkningsfuld behandling. Del episoden, abonner og giv os gerne en anmeldelse i din podcast-app – det gør en kæmpe forskel!
#60 Når teknologi skal give mening – ikke bare være smart | med Mads Koch Hansen, direktør i Medicoindustrien
Når teknologi skal give mening – ikke bare være smart Hvordan sikrer vi, at ny teknologi i sundhedsvæsenet faktisk gør en forskel – i stedet for at blive endnu et device, der samler støv i et skab? I denne episode taler Line Gade med Mads Koch Hansen – direktør i Medicoindustrien og tidligere læge, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør. Samtalen kredser om teknologiens rolle i sundhedsvæsenet – og om de faldgruber, ledelsesopgaver og kommunikationsudfordringer, der følger med implementeringen af nye løsninger. Vi kommer omkring: * Hvordan teknologi kan understøtte – og forstyrre – arbejdsgange * Hvorfor forandringskommunikation og ledelse er afgørende for succes * AI, wearables og dokumentation i fremtidens sundhedsvæsen * Værdibaserede indkøb – vision eller virkelighed? * Bæredygtighed, dataetik og innovation i praksis * Fremtidens sundhedsvæsen: Fra hospitalsbaseret til hjemmetæt behandling "Det er organiseret spild, at vi gør folk syge i en grad, vi ikke kan gøre dem raske," siger Mads – og peger på livsstil, forebyggelse og strukturelle udfordringer som nogle af de helt store knaster i sundhedsvæsenet. Vært: Line Gade Produceret af: Sundhedskommunikation.com Mix og master: Lærke Sødring Nielsen
#59 Hellere en indisk sosu end ingen sosu" – en samtale om ældrepleje, politikerskepsis og ærlig ledelse. Gæst Jonatan Schloss
I denne episode møder Line Gade kommunaldirektør Jonatan Schloss til en hudløs ærlig samtale om det, mange helst undgår at tale om: Manglen på arbejdskraft i ældreplejen. Jonatan Schloss siger det, som det er – og han gør det med både fagligt overblik og ledelsesmæssig tyngde. Vi taler om, hvordan ældreplejen er ved at kollapse, hvorfor import af udenlandsk arbejdskraft er en nødvendig løsning, og hvad der sker, når politikerne ikke tør sige tingene højt. Siden optagelsen har også regeringen meldt sig på banen: I maj 2025 udtalte ældreminister Mette Kierkgaard, at "mangel på arbejdskraft er den altoverskyggende udfordring" i ældreplejen, og har lanceret internationale partnerskaber som svar. Schloss' budskab rammer dermed direkte ned i den aktuelle politiske dagsorden. Undervejs kommer vi omkring: * Hvorfor kvalitet i ældreplejen handler om god ledelse – ikke bare flere hænder * Hvordan psykologisk tryghed og ærlighed er fundamentet i hans ledelsesstil * Hvad en kommune reelt kan gøre – og ikke kan * Og hvorfor ærlighed og forventningsafstemning er afgørende i velfærdens frontlinje Gæst: Jonatan Schloss, kommunaldirektør i Egedal Kommune Vært: Line Gade Mix og master: Lærke Sødring Nielsen
#58 Forandringskommunikation i sundhedsvæsenet med Helle Petersen
I denne episode af Sundhedsvisioner møder du en af landets førende eksperter i forandringskommunikation, Helle Petersen – kommunikationsforsker, konsulent og pioner inden for kommunikativt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. Vært Line Gade og Helle Petersen dykker ned i, hvorfor kommunikation er en afgørende del af kerneopgaven – og ikke bare en "blød disciplin". De taler om de psykologiske mekanismer bag forandringsmodstand, lederes kommunikationsansvar og hvordan kommunikation kan være både et strategisk og nærværende ledelsesværktøj. Hør blandt andet om: * Hvorfor intern kommunikation påvirker patientoplevelsen direkte * Hvordan forandringer skal kommunikeres både centralt og lokalt (cen-lok-strategien) * Hvad sundhedsvæsenet kan lære af coronakrisen * Hvorfor modstand mod forandring skal mødes med nysgerrighed – ikke modtryk * Et konkret eksempel på, hvordan en fusion gik skævt – og hvordan ærlig dialog kunne vende det Helle deler også sin personlige motivation for at arbejde med sundhedsvæsenet og giver værdifulde indsigter i, hvordan ledere bedst støtter medarbejdere i en foranderlig hverdag – med både strategisk tænkning og menneskelig forståelse. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kommunikation kan være nøglen til både trivsel, faglighed og forandring i sundhedsvæsenet. Læs mere om Helle Petersen på hellepetersen.dk Podcasten produceres af sundhedskommunikation.com
Elige tu suscripción
Premium
20 horas de audiolibros
Podcasts solo en Podimo
Podcast gratuitos
Cancela cuando quieras
Empieza 7 días de prueba
Después $99 / month
Empieza 7 días de prueba. $99 / mes después de la prueba. Cancela cuando quieras.