1001 Brændende Bøger

Det er nu over 145 år siden, at Henrik Ibsens Et dukkehjem for første gang blev opført i 1879. Alligevel vækker stykket stadig stærke følelser. Det kan få os til at græde og tvinger os til at stille spørgsmål ved vores egne forhold, den dag i dag.  Måske fordi Ibsen rev væggen ned og udstillede en af de mest intime og skrøbelige strukturer i vores samfund: den borgerlige kernefamilie. Et brutalt og næsten uhyggeligt realistisk drama om ægteskab, kønsroller og forventninger – om forskellen på at blive elsket som menneske og holdt som en dukke. Om spændingsfeltet mellem tryghed og frihed. Eller måske skyldes dets farlige potentiale, at dramaet kulminerer i en slutning, der siden er blevet ikonisk: med en dør, der smækker – og en kvinde, der går. Lyt med, når jeg sammen med Elizabeth Blicher kigger ind i Ibsens mesterværk.

Hvordan fortæller man historien om en mand, der gennem sit liv mister alt – familiemedlemmer, venner, hjemstavn og værdighed — og alligevel forbliver stående oprejst? En mand, der har levet på samfundets bund, i dets skygger, og hvis liv i sig endte med at rumme et stykke Danmarkshistorie? Og hvordan fortæller man den historie, når manden er ens egen far?  I dagens episode af Brændende Bøger har jeg besøg af Halfdan Pisket, tegneren og forfatteren til Danskertrilogien. En prisbelønnet, brutal og dybt rørende graphic novel i tre bind: Desertør, fra 2014, Kakerlak fra 2015, og Dansker, fra 2016. Knap 10 år efter det sidste bind udkom, vil jeg gerne tale med Halfdan om det delvist selvbiografiske portræt af hans far, James Pisket, en mand, der over seks årtier bevæger sig fra at være deserteret soldat og torturoverlever i Tyrkiet til gæstearbejder i Danmark, til kriminel, far, og til sidst, en dansker.  Med nogle vanvittigt udtryksfulde visuelle virkemidler – nogle gange helt uden medfølgende tekst – viser Halfdan ikke bare læserne sin fars liv, men også hans indre tilstande: hans drømme, mareridt, epilepsi-anfald og store ensomhed.  En alt i alt rystende bog, som han forresten selv kalder en “ubetinget kærlighedshistorie”.  Lyt derfor med, når jeg spørger, hvordan den her vigtige historie kom til ham, hvad det gjorde ved faren og deres indbyrdes forhold at fortælle den, og hvordan han ser på værket i dag, næsten ti år efter dens udgivelse.

Programmet har fået et nyt navn. Et sejt navn.  Lyt her til en lille teaser, der kort forklarer programmets nye navn og ramme. Lidt om hvorfor man ikke bare kan stoppe en serie på 89 afsnit. Og endeligt om mine håb(mit håb? Mine håber?) for de næste mange år, hvor jeg drømmer om at lave et podcast katalog over alle de bøger, der har påvirket os i vores tid.  Jeg håber du vil være med. Med til at komme gode råd. Dele dele ynglingsbøger. Og snakke om litteratur.

Bogen “The Game” - skrevet af den amerikanske journalist Neil Strauss - blev ved udgivelsen i 2005 lynhurtigt en international bestseller og snart brugt som bibel for en generation af unge mænd, der forfører kvinder med indøvede strategier, der næsten nærmer sig matematiske formler.  De fleste af disse 'scoretricks' er dog et udtryk for tydelig misogyni, ren manipulation og en datingkultur, hvor man "forbruger" hinanden. Derfor taler vi i dagens afsnit af "Brændende Bøger" med Mathias Stilling der læste bogen som teenager, om bogens tiltrækningskraft, hvordan det var at bruge dens scoretricks på virkelige mennesker, og om det kvindesyn, der ligger bag.

Hvor mange normer om parforhold, familiekonstellationer og sex-manuskripter kan én person ødelægge, alene gennem sin frihedstrang, sin sex- og livslyst? Med forlæggeren af den genopdagede klassiker “Kunsten at glædes”, Louise Dorthea Vind, der var for voldsom til samtidens Italien, sætter vi fokus på hovedpersonen Modesta’s seksuelle udvikling, fra den spæde opdagelse til ejerskabet over sin seksualitet, der stod i livslang opposition til Siciliens og Italiens moralkodeks i det 20. århundrede.