1001 Brændende Bøger

104: Daodejing - en stille revolution på 81 vers

For mere end 2500 år siden, begynder der i Kina at florere en lille bog af vers, som går under navnet Daodejing. Titlen kan oversættes til noget i retning af “Bogen om Vejen og vejens magt”. Mere præcist består den af 81 korte vers, som op gennem årtusinderne ender med at udgøre fundamentet for den taoistiske filosofi og spiritualitet i Kina.  Det er simpelthen ikke muligt at overvurdere dens indflydelse på alt fra politik, kunst og medicin, til etik og verdenssyn, ligesom den også bliver ved med at påvirke mennesker den dag i dag. Og det på trods for, at "Daodejing" nærmest er det stikmodsatte af en regelbaseret religiøs håndbog. Lyt til et særligt afsnit af Brændende Bøger, hvor den danske, prisbelønnede musiker og sangskriver Bisse fortæller om en bog, der har inspireret ham så meget, at en del af versene endda optræder på hans spritnye album.

103: Slagtehal Fem - eller; Børnekorstoget

Kurt Vonneguts antikrigsroman og nyklassiker fra 1969, Slaughterhouse-Five — på dansk Slagtehal fem — kredser om Billy Pilgrim, manden der er “gået galt i tiden”. Billy deltager i 2. verdenskrig og overlever bombardementet af Dresden, en af krigens mest altødelæggende katastrofer. Men midt i rædslerne brydes virkeligheden pludselig op: Billy befinder sig i det ydre rum, kidnappet af rumvæsner, udstillet i en zoologisk have på planeten Tralfamadore og undervist i et tidsfilosofisk verdenssyn, hvor ingen nogensinde dør, og hvor alle øjeblikke eksisterer for evigt. Det er en mærkelig og foruroligende blanding. Og som læser begynder man at mistænke, at Billys kosmiske eventyr måske er noget, han digter som en måde at kapere sine traumer på — et forsøg på at forstå katastrofen og overleve den massive død, der omgiver ham. Så: Blev han virkelig kidnappet af rumvæsner? Hvorfor blander en bog om krigsgrusomheder science fiction ind i fortællingen? Og hvordan fortæller man overhovedet om noget af det mørkeste, menneskeheden har gjort mod sig selv? Lyt med, når vi sammen med Klaus Brix Andersen taler om den evige krig, om tidsforskydning, oplyste rumvæsner, traumebearbejdning og børnekorstog.

102: Manden der ville være skyldig

I 1973 udkommer Henrik Stangerups roman "Manden der ville være skyldig" – en skarp, satirisk og dybt foruroligende fortælling om menneskets forhold til skyld, ansvar og frihed, i fremtidens Danmark. I en alkohol- og voldsrus slår hovedpersonen Torben sin kone Edith ihjel, og da han kommer til sig selv, ønsker han kun én ting: at blive dømt og straffet, så han kan gøre bod for sin handling. Men i romanens dystopiske og næsten totalitære udgave af velfærdsstaten er personlig skyld blevet afskaffet.  Her anses enhver forbrydelse i stedet som et resultat af systemets fejl, af beklagelig opdragelse eller pres fra omgivelsernes. Her er ingen længere ansvarlige for egne handlinger. Her kontroller samfundet kontrollerer alle aspekter af vores liv – fra hvem der må få børn, til hvad børn må læse.  Velkommen til et afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med Bo Heimann som gæst dykker ned i Stangerups mørke fremtidsvision og spørger, hvorfor en verden uden skyld og personlig ansvarlighed føles så skræmmende - måske specielt den dag i dag.

101: Fordømt, forelsket, forpligtet

Gennem Europas historie har kongefamilierne været blandt de mest stabile institutioner, vi kender. Den danske kongefamilie mener endda at kunne føre sine aner helt tilbage til Gorm den Gamle i 900-tallet. Monarkiet står altså som et symbol på tradition og kontinuitet. Men historisk set har de også opereret med nogle ret snævre rammer for, hvem der overhovedet passer ind og kan blive konge. Eksempelvis hjælper det gevaldigt på det, hvis man er en mand. Man skal også gerne kunne føde børn. Og være, ja, mere eller mindre, heteroseksuel. I sin nye bog, "Kongeligt Queer", skriver historiker Lars Oskan-Henriksen, at “selve grundessensen i queerness er at udfordre det eksisterende.” Og netop dér, i spændingsfeltet mellem det traditionelle monarki og den normbrydende queerness, opstår et fascinerende paradoks: Hvad sker der, når dem, der skal repræsentere Guds perfekte familie, selv afviger fra normen, bryder med forventningerne – eller ganske enkelt elsker på deres egen måde? Velkommen til Brændende Bøger, hvor vi dykker ned i fortællingerne om de royale normbrydere.

100: Pusjkin-kuppet

Mellem 2022-2023 bliver der stjålet 170 gamle bøger skrevet af russiske forfattere fra biblioteker over hele Europa til en værdi af mere end 21 millioner kroner. Sidenhen er flere personer fra Georgien blevet anholdt i sagen. Men nogle eksperter fastholder  stadigvæk den dag i dag, at så stor en operation ikke kan ske uden støtte ovenfra.   Man ender altså med at spørge sig selv, om der hermed menes staten Rusland, og om denne bølge af bogtyverier kan ses som endnu et eksempel på Rusland hybride krigsførelse, som vi allerede kender? Men hvorfor skulle Rusland have interesse i at stjæle originale udgaver af russiske klassikere tilbage til Rusland? Og hvis det er sandt, hvad fortæller det så om Ruslands forhold til deres egen litterære arv?   Og så er der endnu et kuriøst faktum, nemlig at hoveddelen af de stjålne bøger er skrevet af forfatteren Aleksandr Pusjkin. Og det er faktisk også et navn som går igen flere steder i dag, blandt andet i de nyligt besatte områder i Ukraine, hvor man har fundet plakater af ham. Hvilken rolle spiller han i alt det her?   Velkommen til et lidt særligt afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med professor Anders Engberg-Pedersen sætter fokus på Pusjkin og russernes nære forhold til deres egen litteratur.