Casper Elsker Mads Langer

Skulle lige til og skrive samme besked, men så så jeg din.

Så enig 😂han fik tydeligvis for meget!! 🙈🤣

Jeg kan godt holde lide at lytte til Casper, da han rummer en vis ydmyghed i forhold til, hvad der er hans personlige perspektiv. Mads Langer ejer ikke selvreflektion, men udelukkende reproduktion af Instagram citater. Ud af navlen, baby boy.

Så uenig. Åben øjnene et øjeblik.. eller prøv

🤍

Tak for at du lyttede så længe som 30 min 🙏 Det giver god mening, at det ikke er alles tempo eller energi. Mit indre arbejde handler ikke om mikro-dosering, men om nysgerrighed på bevidsthed, nærvær og kreativitet – og det kan lyde anderledes end en almindelig samtale. Hvis du blev provokeret, kedet eller andet, er det også en legitim oplevelse. Jeg ønsker dig en god dag og sender et smil tilbage 😌

Jeg synes, at det var meget inspirerende at høre om dit livssyn og din tilgang. Ville gerne have hørt mere om din rejse fra ego til hjerte.

Tak for din kommentar, og fordi du lyttede med. Jeg kan godt forstå, at samtalen ikke rammer alle på samme måde. For mig er selvironi en naturlig del af livet, og jeg har masser af den med mig – men lige den her samtale handlede for mig om at være så nærværende og ærlig som muligt i et rum, der ikke var designet som satire eller underholdning, men som en undersøgelse af indre landskaber.

Når man taler om indre processer og menneskelig udvikling, kan det let lyde som klichéer, fordi mennesker har sagt de samme ting i mange hundrede år. Jeg ser det ikke som et problem – det er bare et tegn på, at sandheder ofte gentager sig. Jeg deler det ikke for at være guru eller for at overbevise nogen, men fordi det er den bevægelse jeg selv står i lige nu.

Hvis du savnede et andet tempo eller en anden energi i samtalen, giver det mening – og tak for at du siger det højt. Jeg ønsker dig alt godt på din egen vej, og sender dig et smil med på rejsen. 😌

Det er da godt, at han nu har råd til- ikke at skynde sig 😂

🤍

Kender… wow et fantastisk afsnit 🫶🏻

🤍

Enig ❤️✨

Tak fordi du lyttede og tog dig tid til at skrive din oplevelse. Jeg kan godt forstå, at samtalen kan føles flyvsk eller højtsvævende for nogen. Når man taler om indre bevægelser og bevidsthed, kan sproget let blive meget luftigt, fordi det netop handler om noget, der ikke er målbart eller jordnært på samme måde som praktiske temaer.

For mig er den indre jordforbindelse ikke noget, man nødvendigvis kan høre i ordene – det er noget man mærker i kroppen, i hverdagens valg, i måden man møder sin datter, sine relationer, sine skygger og sit arbejde på. Jeg tror heller ikke, at visdom altid bor i at sige noget originalt eller komplekst. Nogle af de vigtigste erkendelser er meget enkle, helt uden dramatik.

Hvis samtalen manglede den energi for dig, giver det fuldstændig mening. Jeg tager det ikke som et angreb, men som et perspektiv. Og jeg håber, at du finder den form for dybde og jordforbindelse, der resonerer mest med dig. Vi er alle steder i livet, hvor forskellige samtaler åbner noget forskelligt. Alt godt herfra ✨

Casper nævner jo også, at det nok er for højtravende til at tage en snak om- en time. Vi bliver da klogere med årene… siger de kloge 😂 Så der er håb forude.. 😜

Tak for din kommentar. Jeg forstår godt, at min måde at tale om indre arbejde og spiritualitet på ikke nødvendigvis vil resonere med alle, og det er helt okay. Vi er alle på hver vores rejse, og vi ser verden gennem forskellige stadier af erfaring.

Jeg deler ikke mine refleksioner, fordi jeg mener at have knækket nogen kode eller være et sted, hvor jeg ikke har mere at lære – tværtimod. Jeg deler dem, fordi jeg selv er i en proces, og fordi det føles sandt at tale om det, jeg arbejder med. Jeg ser det ikke som færdige sandheder, men som øjebliksbilleder fra en indre bevægelse, som langt fra er afsluttet.

Hvis nogle af mine perspektiver føles “basic” eller lånte, giver det også mening. Al visdom er cirkulær – vi lærer fra hinanden, vi spejler hinanden, og vi bruger det, der hjælper os videre lige nu. Det vigtigste for mig er ikke at imponere nogen, men at blive mere fri i mig selv og møde verden med mere kærlighed og mindre forsvar.

eg ønsker dig alt det bedste på din egen vej – og hvis der var noget i samtalen, som vækkede irritation, håb eller nysgerrighed i dig, så har den måske alligevel gjort noget. Det er jeg taknemmelig for.

🤍

Haha, tak for tilliden! ❤️ Hvis jeg skulle være statsminister, ville vi nok ende med daglige meditationer i Folketinget, obligatorisk klaverpauser og færre pressemøder 😄 Jeg bliver nok bedst, hvor jeg er – med musik, ord, mennesker og ingen ansvar for finansloven 🙏✨ Tak fordi du lyttede med!

🤍

🫠

🤍

🤍

🤍

🤍

🤍

🤍

Tak for at du deler din oplevelse. Jeg kan godt forstå, at samtalen ikke resonerer med alle – vi hører jo altid gennem de steder, vi selv står i livet. Hvis mine ord lyder som klichéer, giver det også mening. Mange indre erfaringer er blevet sagt tusind gange gennem menneskehistorien, og jeg har ikke ambition om at sige dem mere originalt end nogen før mig. Jeg deler bare fra det sted, jeg befinder mig, uden at påstå at være færdig, frelst eller i mål.

Jeg tror ikke på personas eller facader som en vej til frihed. Jeg arbejder med det, jeg selv har svært ved, og jeg taler om det, fordi jeg oplever, at sårbarhed skaber forbindelse – også når nogen bliver provokeret. Hvis samtalen vækkede irritation i dig, så betyder det måske, at den ramte noget, og det er helt legitimt. Under alle omstændigheder ønsker jeg dig alt godt på din egen vej – uanset om den går gennem spiritualitet, tro, kunst, humor eller noget helt andet. ✨

Haha 😄 At være kunstner er faktisk et ret konkret job. Jeg skriver, producerer, optræder, underviser, planlægger, samarbejder, driver virksomhed, betaler lønninger (og topskat på 15. år (med glæde)) og bærer et ansvar for en hel del mennesker og projekter. Der er både struktur, deadlines, økonomi og mange ganske konkrete opgaver hver dag. Men tak for at spørge ☺️

Jeg ser ikke mit bidrag som vigtigere end andres. Men jeg bliver nysgerrig: Tror du, verden ville være et bedre sted uden mennesker, der har kunst og kreativitet som deres arbejde? Hvad arbejder du selv med ?

🤍

🤍

🤍

🤍

Man kan sige, at Martinus er en del af New Age religionen eller filosofiens fædre, der har ledt mange på afveje, unge og søgende mennesker i særdeleshed.

Morten: man kan sige det samme om kristendommen, vel?

Tak for refleksionerne 🙏 Jeg oplever ikke mit verdensbillede som bundet til én tradition, hverken Martinus, kristendom, New Age, filosofi eller nogen form for bestemt lære. Det, jeg taler om, kommer mere fra direkte erfaring, meditation, livskriser, forældreskab og kreativ fordybelse end fra én bestemt tankeskole. Jeg ser værdien i mange traditioner, men jeg har ikke behov for at placere mig i nogen af dem.

Når mennesker søger, er det naturligt, at vi spejler os i alt fra religion til psykologi til kunst. Nogle finder svar der, andre finder vildveje, og sådan har det været i alle tider – også for kristendommen, også for videnskaben, også for kunsten. Det vigtigste for mig er ikke systemet, men erfaringen, ydmygheden og hjertets udvikling. Tak fordi I deler perspektiver – det er altid smukt, når mennesker undersøger på tværs 🤍

@mads du studerer på Brøndsted - er det ikke en retning?

Ja. Sluk din tlf samt kommentarer .....and let us be

🤍

🤍

🤍

🤍

Et øjebliks ventetid på en café forleden gjorde mig nærværende nok til at få øje på et skilt med en håndskrevet tekst: “Den der dømmer forstår ikke. Den der forstår dømmer ikke.”. Og så er der jo erkendelsen af, at man måske ikke forstår særlig meget og netop derfor ikke har belæg for at fælde nogen dom :)

🤍

🤍

🤍

🤍

Åh Gud nej😅

🤍

🤍

Tak fordi du lyttede med, Anita 🙏 Jeg forstår godt, at samtalen kan føles højtravende og uvant. Jeg er helt nede på jorden herfra – jeg lever i hverdagen som far, som musiker og som menneske, og alt mit indre arbejde handler netop om at være til stede i det konkrete og det enkle. Jeg ønsker dig en dejlig dag, og tak for at du gav afsnittet en chance 🤍

Tak for din oplevelse og fordi du tog dig tid til at skrive. Mit indre arbejde er ikke en fase, men en naturlig udvikling i mit liv – ligesom vi alle på et tidspunkt bevæger os ind i nogle dybere spørgsmål om mening, identitet, fred og kærlighed. Jeg forstår godt, at det kan virke uvant.

I podcasten fortalte jeg, at mine forældre et kort øjeblik blev lidt bange, da jeg læste et stykke fra min dagbog højt for dem. Ikke fordi de frygter min udvikling, men fordi sproget var højstemt, poetisk og langt væk fra det dagligdagssprog, de er vant til at høre mig bruge. Det skabte et øjeblik af forvirring, som vi tog en god og kærlig snak om bagefter.

Vi fandt ud af, at det vigtigste for os fremadrettet er at have en tydelig setting, når jeg deler dybe refleksioner – præcis som man ville have med kunst, filosofi eller bøn. Det blev til en fin samtale, og mine forældre støtter mig fuldt ud i min indre bevægelse og min kreativitet. Der er ingen konflikt eller frygt i vores relation, kun nysgerrighed, kærlighed og gensidig respekt.

Min spirituelle og personlige udvikling er heller ikke en fase – det er bare en del af at være menneske og blive mere og mere nærværende i sit eget liv. Og jeg er med på, at det kan virke uvant eller højtsvævende at høre på i en podcast. Det er helt okay. Tak for at du lyttede og for at du delte dit perspektiv.✨

Tak fordi du delte dit perspektiv. Jeg kan godt høre, at samtalen ramte dig som selvoptaget og uden substans, og det giver mening ud fra det sted, du lytter fra. For mig er kreativitet og indre refleksion ikke en modsætning til at handle i verden – snarere tværtimod. De fleste fremskridt, opfindelser, kunstværker, filosofier og teknologier er startet med mennesker, der havde tid til at tænke, sanse og fordybe sig, før de handlede.

Jeg tror ikke, verden skal være fuld af kun én type mennesker. Vi har brug for dem, der bygger, dem der organiserer, dem der healer, dem der passer børn, dem der udvikler koder, dem der laver politik, dem der skaber musik, og dem der undersøger menneskesindet. Ingen kan eller bør være det hele, og ingen type er vigtigere end en anden.

Hvis samtalen virkede som tomme floskler for dig, er det helt okay. Jeg tror ikke, indre arbejde eller kunst er for alle, og jeg vil heller ikke overbevise dig om det modsatte. Jeg prøver bare at være ærlig om min egen rejse – ikke som et ideal, men som et bidrag. Og hvis det ikke taler til dig, er det også helt i orden. Tak fordi du lyttede og gav en respons. Vi er alle forskellige steder i livet, og det er sådan, vi supplerer hinanden som art.✨

🤍

Tak for din omsorgsfulde tanke. I podcasten fortalte jeg, at mine forældre et kort øjeblik blev lidt utrygge, fordi jeg læste en meget højstemt og poetisk refleksion op, uden at rammesætte, hvad det var for et rum. Det handlede ikke om min udvikling, men om sproget og formatet. Vi havde en god snak om det, og der er ingen frygt i vores relation – kun kærlighed, tillid og nysgerrighed.

Jeg lytter altid, når mennesker jeg elsker reagerer – ikke for at rette mig efter dem, men for at forstå, hvad der sker imellem os. Det er sådan vi udvikler os sammen. I denne situation handlede det mest om at finde den rigtige måde at dele på, ikke om at jeg svæver væk fra livet eller familien. Tværtimod oplever jeg mig selv mere nærværende og centreret end nogensinde.

Men du har en vigtig pointe: de mennesker, der elsker én, kan være værdifulde spejle. Og det er jeg taknemmelig for – både når der er ro, og når der opstår forvirring. ✨

MadsLanger. Jeg forventede ikke et svar. Men jeg er glad for at du ikke tog min sms, som noget negativt. Og dejligt at du kan snakke med din familie om sådan nogle svære ting. Og at de lytter. Vh tonni. Ps valg af hvilket spor, er dit. 🤔

Tak for dit spørgsmål, og fordi du stiller det oprigtigt. Jeg tror ikke, at min indre rejse eller min måde at tale om livet på handler om A-liste eller B-liste. Jeg har aldrig oplevet dybde, spiritualitet eller selvindsigt som et spørgsmål om status, synlighed eller placering i offentligheden. For mig er det netop omvendt: når man slipper behovet for at være “noget særligt”, begynder man at mærke, hvem man egentlig er.

Hvis jeg engang har været mere optaget af karriere, image, præstation eller at lykkes udadtil, så er det rigtigt, at jeg bevæger mig et andet sted nu. Ikke fordi jeg er i tvivl om min identitet, men fordi jeg har lyst til at leve mere indefra end udefra. Det betyder også, at mit fokus ikke er at være på en bestemt “liste”, men at være tro mod det, der er sandt for mig – også selvom det ikke er trendy, nemt eller imponerende for nogen.

Så nej, jeg føler mig ikke i en identitetskrise. Jeg føler mig mere i en bevægelse mod enkelhed, sårbarhed og frihed, også når det betyder, at jeg ikke prøver at være den mest spændende version af mig selv i offentligheden. Men jeg forstår godt din tanke, og jeg tager den ikke som angreb – jeg oplever det som nysgerrighed, og det værdsætter jeg. ✨

🤍

🤍

Haha 🙏 fair nok. Ikke alle afsnit rammer alle ører. Tak fordi du prøvede, og tak for ærligheden. God dag til dig 🤍