Danske Hjerter

Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv)

😢🔥41 h 56 min · 4 jun 2026
aflevering Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv) artwork

Beschrijving

Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben. Dette er en en af dem. * Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie.  Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede. Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år. Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel. * Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'. Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975. Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far. To piger og to drenge. Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over. * Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet. Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen. Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk: Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.   En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø. * Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb i barndomshjemmet i Vangede i den seneste episode af Danske Hjerter. * I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle. Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve. Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede. Det sker i dag. Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer. * Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026. Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret    21.22.23.64 * Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk     * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens) 'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

Reacties

0

Wees de eerste die een reactie plaatst

Meld je nu aan en word lid van de Danske Hjerter community!

Probeer gratis

Probeer 14 dagen gratis

€ 9,99 / maand na proefperiode. · Elk moment opzegbaar.

  • Podcasts die je alleen op Podimo hoort
  • 20 uur luisterboeken / maand
  • Gratis podcasts

Alle afleveringen

173 afleveringen

aflevering Historien om Hannahs lille Signe Solstråle (fra hjerternes arkiv) artwork

Historien om Hannahs lille Signe Solstråle (fra hjerternes arkiv)

De kalder hende for Signe Solstråle For det er lige, hvad hun er. Men den lille skønne pige på tre et halvt fra Ringsted har også givet hendes forældre et helt andet liv, end de troede, at de skulle få, da Hannah Søhøf gik og glædede sig til at føde parrets andet barn. * Signe kom ganske vist til verden inden for termin ved en helt almindelig fødsel, men da Hannah fik hende op på sit bryst, trak hun ikke vejret, og hun var helt grå i hovedet.   Jordmoderen fik dog frotteret liv i den lille pige og alle åndede lettet op, og selv om Signes hud var plettet med små underliggende blødninger, blev familien sendt hjem seks timer efter fødslen med beskeden om, at deres datter var sund og rask. *  Men Signes adfærd viste sig hurtigt at være anderledes - og efter en hård kamp med sundhedssystemet var det faktisk forældrene selv, som Googlede sig selv frem til, at Signe måske led af Cytomegalovirus - også kaldet CMV.   CMV er en meget almindelig virusinfektion, der dog kan være ganske farlig for et foster, hvis en gravid kvinde bliver smittet. Det passede nemlig godt med Signes forløb og Signes symptomer ved fødslen - og det var lige nøjagtig, hvad Signe fejlede.   Signes hjernebark var misdannet.  Der fødes hvert år omkring 10 børn i Danmark med svær CMV-sygdom. * Børn, der har været udsat for CMV smitte i fostertilstanden, men som er født uden symptomer, er i risiko for senere at udvikle problemer. Det drejer sig om tiltagende psykomotoriske problemer, høretab og synsproblemer i løbet af de første leveår. I dag - tre et halvt år efter fødslen - har Signe udviklet epilepsi, hun har cerebral parese, hun har nedsat syn, og hun er døv på det ene øre.   Hun risikerer at blive helt døv.   Signe kan ikke gå, hun har ikke noget sprog og den gennemsnitlige levealder er også væsentlige mindre for personer født med den lidelse, som Signe har.   *   I denne ærlige samtale fortæller Signes 28-årige mor Hannah om kampen med systemet, men endnu mere om, hvordan det påvirker en familie at få et handicappet barn.   Det er for eksempel svært, hvis man som par tackler sorgen helt forskelligt, og Signe og hendes mand har været tæt på at gå fra hinanden flere gange i forløbet.    * Hannah - der er uddannet sygeplejerske - men nu passer sin datter hjemme på fuld tid - erkender i samtalen ærligt, hvordan hun selv ar kæmpet med sine tanker og følelser.    ‘Jeg har været bitter og vred over det. Hvorfor skulle det lige være os? Jeg kan også stadig have svært ved, når nogle bliver gravide og venter deres andet barn. Hvorfor må DE få en søskende som kan alt det som jeg ønskede, at hun skulle kunne for sin storesøsters Milles skyld?   Det første stykke tid havde jeg det også svært at være sammen med andre mennesker, for jeg kunne ikke holde ud at høre om deres problemer. Jeg kom lige fra en MR-skanning af min hjerneskadede datter, og de snakkede om, at deres barn ikke sov om natten.’ * Vores samtale handler også om en mors uendelig store kærlighed til sine dejlige døtre Signe og Mille - og om at leve og være  i nuet. ‘Selv om jeg sørger over det liv, som vi ikke fik, så elsker jeg stadig det liv, som vi HAR fået. Signe skulle ikke være anderledes. Hun er præcis, som hun skal være, og vi er virkelig meget lykkelige allesammen. Det troede jeg aldrig, at vi skulle blive, men der er en kæmpe gave i at indse, at livet også er noget andet end det, som man havde regnet med, og at man også kan blive glad med andre vilkår.’ ‘Der sker heldigvis konstant forbedringer, og den største drøm er lige nu, at hun kan lære at tale. Det ville være vidunderligt at høre Signe sige ‘mor’ en dag.’ * Vært:  Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Gasolin' 'Rainbow Connection'/Sarah McLachlan  KODA-licens

25 jun 20261 h 42 min
aflevering Den dag min lillesøster Lisbeth druknede (fra hjerternes arkiv) artwork

Den dag min lillesøster Lisbeth druknede (fra hjerternes arkiv)

Jeg står i frugt og grøntafdelingen i Qvickly i Helsinge, da jeg møder Torben, som inviterer mig hjem til en snak på sit husmandssted - og vi aftaler at tage udgangspunkt i hans opvækst på en stor gård på landet i 1960'erne. Men hurtigt kommer vores samtale til at handle om det største, sværeste og vigtigste vendepunkt i Torbens og hans families liv. Nemlig den dag, hvor hans elskede lillesøster Lisbeth druknede i svømmehallen på Stevns. * I samtalen kommer vi også ind på, hvordan det er at være en årgang 1957, og om hvordan tanker om en værdig død trænger sig på. Torben ønsker nemlig ikke at ende som sin far, som var dement de sidste fem år af sit liv, inden han døde i 2023. 'Jeg mistede min far to gange, og dén oplevelse har sat sit i mit sind. Mine børn skal ikke gennem det samme og opleve mig som en grøntsag', siger Torben. Men hvordan sikrer man, at det ikke sker? * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.   Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i hele dit netværk.   Og måske også give podcasten en anmeldelse.   Følg også min rejse og mine menneskemøder rundt omkring i Danmark på Facebook-siden 'Danske Hjerter'. * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi hjælper og støtter hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet - i første mine udgifter til at denne podcast kan lægges op til gratis aflytning og til min benzin - så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte mit arbejde her: www.buymeacoffee.com/booestlund   1000 tak. *    Har du selv lyst til at medvirke, og har du en fortælling, som du tror kan inspirere andre, så send en mail til adressen  kontakt@danskehjerter.dk   * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders, 'Danro'/Sugai (Epidemic Sound Music License)

😢💜8118 jun 202645 min
aflevering Far var misbruger og pusher, mor døde af druk (fra hjerternes arkiv) artwork

Far var misbruger og pusher, mor døde af druk (fra hjerternes arkiv)

I dag mødte jeg på rastepladsen ved stranden i Dronningmølle en kvinde, som har besejret en barndom fyldt med spøgelser, angst, savn og ensomhed - og hun er i dag en succesrig influencer med næsten 40.000 følgere.   Men fortiden vil altid være en del af Sine Parez - datter af en far, som var stofmisbruger og solgte hash, og også kom i fængsel for det, og en dybt alkoholisk og psykisk syg mor, som ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling.   Forældrene blev skilt, da Sine var bare halvandet år gammel - og efter skilsmissen var moderen i forhold med to mænd som begge bankede og ydmygede hende. *   Da Sine var 10 år, sad hun ofte om natten efterladt alene hjemme i huset og kiggede ud i mørket og ventede på, at hendes mor og kæresten kom hjem fra stamværtshuset.  Og når de endelig dukkede op, var de ofte uvenner, og det endte med højlydt vold eller sex, mens Sine gemte sig under dynen.   Som 12-årig fik Sine nok og gik selv på kommunen og bad om at blive fjernet fra sin mor, og året efter kom hun på institution, hvor hun opholdt sig, til hun var næsten 18 år.    *   Det er nu 13 år siden, at Sine brød kontakten med sin far, som hun først ønsker at møde igen til hans begravelse - og hun brød også kontakten med sin mor et år, før moderen døde af druk i 2001.   Men hvordan påvirker et så massivt omsorgssvigt et barn og ungt menneske?   Hvordan er det her 40-50 år senere stadig at kunne huske lyden af knytnæveslag, af råb, af skrig?   Hvordan finder man som voksen sin egen vej - og troen på, at man er god nok?   Også god nok til at være i en relation og et forhold.   Sine - født i 1972 - er stadig i færd med at samme brikkerne til sit livs puslespil.   Det er en livslang hjemmeopgave. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet.   * I denne podcast, som jeg har givet navnet DANSKE HJERTER, starter jeg min lille autocamper og kører Danmark tynd for at tale med helt tilfældige mennesker, som jeg møder på min vej. Og hver uge vil du kunne høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet. Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var. Som forandrede det og stadig gør det.  * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.   Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.   Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64   1000 tak. * Vil du fortælle DIN historie, så skriv til:  kontakt@danskehjerter.dk * Vært:  Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

😲💜1111 jun 20261 h 13 min
aflevering Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv) artwork

Vibeke overlevede en barndom i helvede (fra hjerternes arkiv)

Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben. Dette er en en af dem. * Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie.  Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede. Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år. Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel. * Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'. Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975. Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far. To piger og to drenge. Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over. * Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet. Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen. Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk: Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.   En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø. * Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb i barndomshjemmet i Vangede i den seneste episode af Danske Hjerter. * I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle. Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve. Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede. Det sker i dag. Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer. * Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026. Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret    21.22.23.64 * Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk     * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens) 'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

😢🔥44 jun 20261 h 56 min
aflevering Michaels store forvandling: Dømt for drabsforsøg og hædret for heltemod artwork

Michaels store forvandling: Dømt for drabsforsøg og hædret for heltemod

Han voksede op i et helvede på jord sammen med sine tre søskende i Vangede, hvor de fire børn kæmpede sig gennem deres barndom.    Dag for dag.  Time for time.   Ingen af dem vidste, hvornår næste seksuelle overgreb ville finde sted - eller hvornår de igen fik tæsk af deres far.    * Og tre dage inde i januar 1978 sad den niårige dreng og skrev sit eget testamente på en linieret blok med sirlig håndskrift.   Det havde været endnu en frygtelig jul og nytår, så drengen havde valgt at tage konsekvensen. Han vidste ikke, om han overlevede.   ‘Alle mine fiskegrejer skal Kim have’, skrev han og underskrev sit ønske for at sikre sig, at det blev overholdt.  Med sit fulde navn.   'Michael H. Hansen' * Og sådan fortsatte han.   'Alle mine penge skal Vibeke og Pia have.' 'Min seng skal mor have.' 'Min sparebøsse skal Nicolaj have.' 'Min karabinhage skal farfar have.' 'Farmor skal have min Legoæske.' 'Sofus skal have min cykel.' 'Rolf skal have mit værktøj.' 'Birthe skal have racerbanen.' 'Bedste og bedstefar skal have alle mine billeder.' 'Brian og Bettina skal have min store brandbil.' Han nummererede siderne, og uddelingen af niårige Michaels jordiske gods sluttede på siden 3: 'Stinna og Erik skal have alle frimærker.' * 38 år senere levede den lille dreng endnu.   Og så alligevel ikke.   Han ville i hvertfald gerne dø. * For 10 år siden - en junidag i 2016 I hans barndomsby Vangede, som han aldrig er kommet væk fra - overfaldt Michael på sin datters fødselsdag en anden mand fra det lokale bænkmiljø med to samuraisværd. Han stak ham blandt andet i hilsen. Den dag sad Michael klokken 13.50 om eftermiddagen i det skarpe sollys på den grønne bænk midt i byen og ventede på, at politiet skulle dukke op - og han håbede, at de ville gøre en ende på hans dybe smerte og skyde ham. * For livet havde været hårdt ved drengen i den røde køjeseng. Stoffer, misbrug, brudte forhold og tre børn, han ikke ser og savner vildt. Og to mislykkede selvmordsforsøg. Nu orkede han ikke mere. * Men skæbnen ville, at livet atter vendte sig til det bedre - netop dén dag i Vangede nord for København.  Og det skyldes ikke mindst, at en ung kvindelig betjent bøjede sig ned over ham og trøstede ham, mens han lå med håndjern på armene bag på ryggen og græd. ‘Vi er her for at hjælpe dig’, sagde hun.  Dén omsorg fra betjenten dén torsdag, hvor Michael ville dø, blev vendepunktet og det første spæde skridt tilbage til et godt liv. * For Michael fik sin dom og tog sin straf - og for nylig tog hans liv endnu en drejning, da han modtog en belønning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, efter at han ved en snarrådig indsats var med til at sikre, at hans ni naboer kom sikkert ud af en brændende bygning i oktober 2024. * 'Så nu har jeg både forsøgt at tage en anden persons liv og reddet andres liv. Det betyder meget for mig. Værdien ligger ikke i hverken kors og bånd og stjerner, men i den forskel, som vi alle har mulighed for at gøre hver dag. Vi er ikke dem som vi var i går, men vi er, hvad vi gør i dag og i morgen’, lyder det fra Michael Hoff Hansen. * Du kan støtte mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller her:  https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] Ugens vinder af en unik Danske Hjerter-kop er:  Susanne Marie Høgdahl Thomsen *   Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'I Aften'/Sebastian (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Crestmont'/Boone River (Epidemic Sound Music License)

💜😲61 jun 20262 h 38 min