Plantetinget
Kan kirken være grøn? Kirker og bæredygtighed er ikke nødvendigvis to ord, de fleste tænker på sammenhængen mellem, meeen… Det skal vi nok få lavet om på her! Vi taler med Naja Wulff Mottelson og Peter Fischer-Møller fra Grøn Kirke om, hvordan kristendommen gennem århundreder blev brugt til at retfærdiggøre, at mennesket skulle styre og udnytte naturen. Men hvad hvis vi læste Bibelen på en helt anden måde? Hvad hvis skaberværket havde værdi i sig selv og ikke kun som ressource for os? Vi blev selv overraskede over, at Folkekirken er en af Danmarks største jordejere, med mere end 16.000 hektar land rundt om i Danmark. Kan det blive til natur i stedet for fodermarker? Og så kan vi ikke komme uden om, hvad vi spiser til påske, til jul, til pinse. Hvordan kan vi ændre vores madtraditioner uden at det skal føles som straf eller dårlig samvittighed? Religion ligger lidt uden for Plantetingets normale område, men vi synes faktisk, at det vigtigste ved hele samtalen slet ikke er de praktiske spørgsmål. Det er nærmere, hvordan vi tænker på verden. Hvordan vi ser hinanden. Og hvordan vi passer på det vi har fået. Det synes vi i hvert fald selv både var sindssygt spændende og givende. Døm selv!
171 afleveringen
Reacties
0Wees de eerste die een reactie plaatst
Meld je nu aan en word lid van de Plantetinget community!