PORTRÆT #143 Havfruens spådom

PORTRÆT #143 Havfruens spådom

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen. Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg.  Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”. Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Bonden, digteren og havfruen

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen. Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn". Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som  skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

PORTRÆT #142 Solens kys - gobeliner og farvedrama

I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys". I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins. Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN.

PORTRÆT TRAILER - næste uges episode: Farvedrama i Paris

I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys". I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.

PORTRÆT #141 Da træerne voksede ind i himlen - Sara Alfort om Nordens modige kvinder

I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv. De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen. I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.