PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

“Danner af Danmark” er årets store udstilling på Frederiksborg. Og titlen kan læses på to måder. Den handler om grevinde Danner og hendes eftermæle. Om den måde, hun er blevet brugt på af forskellige bevægelser i det 20. århundrede – og hvordan hun (eller billedet af hende!) på den måde også har været en slags “danner” af det moderne Danmark. Udstillingen handler om mod, magt og modernitet. Om den udskældte Louise Rasmussen, der blev ophøjet til lensgrevinde og gift med Frederik 7. Og den måde, hun efter sin død er blevet brugt som ikon for arbejderbevægelsen og kvindekampen. Men også som inspiration for avantgardekunsten, som Jais Nielsens fabelagtige, farveglade, småkubistiske malerier fra 1916-18, hvoraf vi udstiller fire. Det er den største udstilling nogensinde om Danner og hendes aftryk på Danmark. Den kan ses på Frederiksborg fra 1. maj til 16. november 2025. Medvirkende i denne episode: udstillingens kurator Bente Vinge Pedersen samt Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.

Det er længe siden, men for mange familier er det stadig lyslevende. Besættelsen den 9. april 1940 – for 85 år siden. Og Befrielsen den 4.-5. maj 1945 – for 80 år siden. På 3. sal på Frederiksborg har vi mange portrætter af skikkelser fra besættelsesårene. Politikere, dræbte modstandsfolk, soldater i kamp. Den enestående revysangerinde Liva Weel. Fra 3. maj udstiller vi desuden omkring 30 historiske fotografier fra befrielsesdagene. Med udgangspunkt i Poul Henningsen (PH) og Liva Weel og sange som Man binder os på mund og hånd fortæller Tore Leifer i denne personlige episode af PORTRÆT om den antifascistiske kulturkamp i 1930’erne og revykomedien Dyveke (1940), hvor PH subtilt måtte skrive sine sange om efter 9. april, så de alligevel kunne gå igennem censuren. “Det lover vi med hånd og mund i mørket før en morgenstund, at drømmen om frihed blir aldrig forbi.“

Peter Carlsens moderne historiemaleri Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i  samlingen på Frederiksborg. Forlægget er Eugène Delacroix’ berømte Friheden fører folket fra 1830. Det er intet mindre end Friheden selv, der fører det franske folk i blodig kamp mod undertrykkelsen. Carlsen, derimod, opildner ikke til nationsopbygning og glorværdig frihedskamp. På hans store maleri er det på ingen måde friheden, der fører folket fremad. Det er småborgeren, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an i en broget flok af klaphatte, svinebønder og præster. Peter Carlsen har i øjeblikket sit livs største udstilling på HEART, kunstmuseet i Herning. Frederiksborg har udlånt fire af vores Peter Carlsen-værker til udstillingen. Men kommer du til Frederiksborg, kan du altid se Danmark 2009. Dels kan vi ikke undvære det – dels er det simpelthen for stort til uden videre at komme ud ad døren! I denne episode af PORTRÆT fortæller Peter Carlsen om Danmark 2009, om sine portrætter, og om historiemaleriet Libyen 2011.

En fremmed kommer til byen. I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden. Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling. Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse. Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.

Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760'ernes og 70'ernes Danmark og optræder i DR's serie "Slave af Danmark". Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer. Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer. Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet "Slaveejerens død" i serien "100 danmarkshistorier". Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg. Det er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775. På maleriet ser vi bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder.