Velfærdsprofeten

#140 Tilbage til de sundhedsfaglige rødder

I denne episode af Velfærdsprofeten går værten Stine Rahr Bruzelius tæt på sundhedsplejens særlige faglighed – det sundhedsfaglige blik på barnet, som både kan forebygge, opdage og skabe sammenhæng i barnets liv fra første leveår og videre gennem dagtilbud og skole.  Vi undersøger misforståelserne omkring faget, om hvorfor det sundhedsfaglige ståsted er helt centralt. Gæsterne er: Anne Aggerholm Jønsson, sundhedsplejerske og ph.d.-studerende ved Center for Bedre Børneliv. Hendes projekt “Early links – stronger start” undersøger, hvordan sundhedsplejersker og pædagoger sammen kan sikre børn en bedre overgang fra hjem til dagtilbud. Læs mere om hendes arbejde her: Nyt projekt skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud - Center for Bedre Børneliv [https://xn--bedrebrneliv-0jb.dk/nyheder/nyt-projekt-skal-sikre-boern-en-god-overgang-fra-hjem-til-dagtilbud/] Gitte Kaarina Jørgensen, sundhedsplejerske, ph.d. og underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen på KP. Hun har forsket i sundhedsplejerskers faglige selvforståelse i ph.d.-afhandlingen “Ingen andre har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er – en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser”. Lyt med, og få et skarpt indblik i den sundhedsfaglige kerne, der gør sundhedsplejen uundværlig – og til de dilemmaer og muligheder, der præger faget i dag

#139 Når økonomi bliver en usynlig makker

Hvad sker der, når økonomiske hensyn påvirker juridiske afgørelser i sociale sager – også dér, hvor de ikke må? I denne episode af Velfærdsprofeten taler vi med forfatter og juridisk konsulent Britt Vonger om krydspresset mellem jura, faglighed og kommunale budgetter. Vi ser på: * Hvordan økonomi “sniger sig ind ad bagdøren” i afgørelser. * Hvorfor visitationsudvalg kan skabe en “black box” i beslutningsprocessen. * Hvad sagsbehandlere kan gøre, når lovens intention kolliderer med økonomiske rammer. “Det er ikke tvivlen, der er problemet. Det er hvis vi lukker ned for den.” – Britt Vonger Podcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole

#138 Mad og måltider - mere end ernæring

Hvordan kan et måltid være nøglen til livskvalitet, fællesskab og selvbestemmelse i ældreplejen? Det handler ikke kun om kalorier og kostplaner – det handler om identitet, sanselighed og relationer. I den nyeste episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan mad og måltider kan blive en aktiv del af hverdagslivet frem for en passiv service. Sammen med eksperterne Lise Justesen og Gry Segoli undersøger vi, hvordan måltidet kan bruges som rehabiliterende aktivitet, skabe sociale bånd og give ældre en stemme i deres egen hverdag. Du får indblik i: * Hvorfor måltidet er så vigtigt for livskvalitet. * Hvordan små skridt – som at dække bord eller vælge menu – kan styrke selvbestemmelse. * Hvorfor sanselige oplevelser og værtskabsroller kan modvirke ensomhed. * Konkrete erfaringer fra projektet Rehabilitering 2.0 – Mad og måltider i syv danske kommuner. Hvis du arbejder med ældrepleje, eller bare er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe mere værdige og meningsfulde måltider, så er denne episode et must. Velfærdsprofeten udgives i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

#137 Leg i specialpædagogikken

Hvad er leg? Det spørgsmål giver mange svar – afhængigt af, hvem man spørger. Når vi taler om, hvad leg er eller bør være i en pædagogisk kontekst, har svaret betydning. For fagpersoners forståelse af leg former børns muligheder for at lege, udtrykke sig – og for at indgå i fællesskaber. Det gælder i alle pædagogiske kontekster.   I denne udsendelse af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på legens logik – og undersøger, hvad der sker i børnefællesskaber og i barn-voksen-relationer i en specialpædagogisk kontekst, når legen får lov at være målet. Når børn leger, deltager de i noget fællesskabende – også selvom legen ser anderledes ud, er stille, gentagende eller sensorisk. Legen skaber et rum, hvor børn kan mødes på egne præmisser, og hvor forskellighed ikke nødvendigvis er en barriere, men en del af legen. Retten til leg indgår i Børnekonventionen, og har siden 2013 været omdiskuteret ift. deltagelse, institutionelle rammer og menneskesyn. Alle børn har ret til leg. Alligevel er der børn, som alt for ofte står uden for legen, som ikke har adgang til legefællesskaber. Hvordan ser legens vilkår egentlig ud i specialpædagogiske miljøer? Og hvordan kan vi skabe plads til leg, der ikke skal føre til noget bestemt – men som har værdi i sig selv?  Gæsterne er Gitte Lyng Rasmussen, lektor og ph.d. ved Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Magdalena Teresa Majer, pædagog i institutionen Eventyrlandet, hvor hun arbejder i en basisgruppe for børn med autisme. Lyt med og få nye perspektiver på hvordan og hvorfor leg (også) er afgørende i en specialpædagogisk praksis. Få mere viden om leg og specialpædagogik her: Månegaard, Zanitha Hamilton, ph.d. projekt 2024-2027, Play for Diversity Flere måder at være i verden på | Designskolen Kolding [https://www.designskolenkolding.dk/skolen/nyheder/flere-maader-at-vaere-i-verden-paa] Jeg vil gerne være med - Playful Learning [https://playful-learning.dk/projekter-om-leg-og-laering-for-boern-playful-learning/jeg-vil-gerne-vaere-med/]

#136 Når fagprofessionelle møder sorg

I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius, hvordan fagprofessionelle bedst kan møde mennesker i sorg. Sammen med Line Engel Clasen, ph.d. og psykolog ved Det Nationale Sorgcenter samt Ester Holte Kofod, ph.d. og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i sorgens mange facetter og ser på, hvordan vi kan støtte uden at overskride den sørgendes grænser.   Når vi som professionelle møder børn, unge eller voksne i sorg, kan det vække stærke følelser og usikkerhed. Vi vil gerne hjælpe – men hvordan? Der ligger ofte en forventning om, at vi skal kunne sige eller gøre noget, der lindrer. Det kan føre til urimelige krav til os selv, påpeger Ester Holte Kofod, der har forsket i projektet ’Sorgens kultur’ ved Aalborg Universitet.   Sorg er ikke en lineær proces. Den almene forståelse, beskrevet i tosporsmodellen af Stroebe og Shut, ser sorg som en bevægelse mellem to spor: sorgen over tabet og genopbygningen af livet. Nogle dage fylder sorgen alt, andre dage er der håb og måske endda smil. Men ønsket om at "fixe" sorgen kan stå i vejen for reel støtte. I iveren efter at vise omsorg, risikerer vi at ignorere den sørgendes behov – eller vi kan ende med at gøre ingenting af frygt for at gøre det værre.   Udsendelsen giver ikke færdige råd – men den åbner for refleksion: Hvordan kan vi som fagprofessionelle være til stede, uden at tage over? Hvordan kan vi støtte, uden at overskride?   Lyt med, og få nye perspektiver på, hvordan vi møder sorg – både som mennesker og som professionelle. Tekster om sorg og sorgprocesser: Clasen, Line Engel og Ditte Lottrup, Børns Sorg, Månedsskrift for Almen Praksis 2025 Kofod, E. H. (2023). Hvad indebærer ICD-11’s nye sorgdiagnose? Månedsskrift for Almen Praksis, 4(2023), p. 14-19.  Kofod, E. H. (2021). Sorg i historisk perspektiv: Hundrede års sorgteoretiske udviklingslinjer. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 23-44.  Aarhus: Klim.  Kofod, E. H. & Brinkmann, S. (2021). Sorgens normativitet: At sørge i en lykkekultur. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 93-114. Aarhus: Klim. Stroebe, M., & Schut, H. (2010). The Dual Process Model of Coping with Bereavement: A Decade on. OMEGA - Journal of Death and Dying, 61(4), 273-289. https://doi.org/10.2190/OM.61.4.b [https://doi.org/10.2190/OM.61.4.b] (Original work published 2010)